Robyn’s første album i otte år er udkommet i dag, og hele verden er over-the-moon-forelsket i både hende og i det. Men her er vi umiddelbart anderledes undervældede af Honey, hvis 40 minutters perfektionistiske lyddesign desværre ikke dækker over, hendes før så profilerede sangskrivning synes være blevet udfaset i albummets lange tilblivelse. Den transparente Honey flyder ubesværet wellness-kælent, men stikker slet ikke syledybt i pophjertet på samme måde som sidst, da tåre-bangers som ‘Dancing On My Own’, ‘Love Kills’ og ‘Time Machine’ kom som en Robyn-gave af luksusnordisk Lady Gaga-kuldepop. Så lad os istedet i dag kigge mod Norge, hvor den efterhånden electronica-erfarne Kate Havnevik’s nye single ‘The River’ (da den først kommer igang) byder på lovende takt og tone…
Tim Buckley synger Liz Fraser
Nej, det er naturligvis omvendt. ‘Song To The Siren’, Cocteau Twins-sangerinden Liz Fraser’s opsigtsvækkende 1983-supernova som sanger for projektbandet This Mortal Coil, er det perfekte cover af Tim Buckley’s original fra hans Starsailor (1970). At nu forlængst heroin-afdøde Tim var far til nu forlængst drukne-afdøde Jeff Buckley, der iøvrigt stod i forhold til netop Liz Fraser, er altsammen for spooked at komme ind på her. Musikken lever heldigvis evigt…
Slip dem aldrig ind
Overskriften her kunne nemt tilhøre integrationsministeren – eller for den sags skyld Socialdemokratiets kvindelige leder – men er dog bare en oversættelse af den længe ulmende åbningssang på Thåström’s Mannen Som Blev En Gris (2002). Albummet, der generelt fremstår som en uforsonlig og hård affære, viser Thåström ved skillevejen mod sin kunstneriske genfødsel på den mesterlige, helt anderledes og intime Skebokvarnsv. 209 tre år senere. Mannen Som Blev En Gris står således noget overset i skyggen af det lysende der siden kom, men bærer dog stadig en håndfuld bemærkelsesværdige numre med sig, ikke mindst Thåström-klassikeren ‘Aldrig Nånsin Komma Ner’, der lukker albummet i stærkest tænkelige stil. På åbningstracket her – hvor det iøvrigt er Sort Sol’s Thomas Ortved bag trommerne – arbejdes ligeledes med klassisk opbyggende indestængt-mod-forløsende rockdynamik…
Viden man gerne havde levet foruden
Robyn modtager hjemmeundervisning i samba.
Paul Simonon er tilbage
The Clash-bassist Paul Simonon’s fritidsband The Good, The Bad & The Queen udsendte i dag sin nye single ‘Merrie Land’, forløber for november-albummet af samme navn…
Bitter-Sweet Berlin
Bryan Ferry medvirker i afsnit 10 af den tyske TV-dramaserie Babylon Berlin. Han afsynger fra en natklubscene i serien en 1929-tidsafstemt genindspilning af Roxy Music’s ‘Bitter-Sweet’, den mørke romance der åbner side 2 af Roxy’s Country Life (1974). Men ikke nok med det, arbejdet med musikken til Babylon Berlin har inspireret Ferry til et helt soloalbum af flere Weimar-jazzificerede covers af egne solosange og Roxy-numre. Albummet Bitter-Sweet udsendes 24. november og bør blive interessant, er denne forløber af en titelsang noget at gå efter…
Bitter-Sweet-tracklist:
Alphaville
Reason Or Rhyme
Sign Of The Times
New Town
Limbo
Bitter-Sweet
Dance Away
Zamba
Sea Breezes
While My Heart Is Still Beating
Bitters End
Chance Meeting
Boys And Girls
Please keep me in mind…
Dagens blå kulde har brug for et skud The Smiths at varme sig på. Her et kriminelt overset albumtrack, måske den allerbedste sang på Meat Is Murder (1985), ialfald i et tæt kapløb om den titel med sublime ‘Nowhere Fast’. Hvor var Morrissey altså i himmelsk særklasse som sjæleleverandør dengang!
Forever is a long time…
Endnu en stærk ny Excorcism-sang fra Jenny Wilson, der i aften indleder sin danske tredages-tour på Posten i Odense. En anbefaling herfra til at tage en tur i hendes heftige elektroniske tourbus. I morgen er det Voxhall i Aarhus, fredag Studenterhuset i Aalborg…
Crvena Zvezda
Take me to the movies
John Schlesinger’s Midnight Cowboy (1969) med Dustin Hoffman og Jon Voight i hovedrollerne, som to unge nedadgående tabere i New York City’s vinderverden, er en hjerteknusende film. Det er dens tema af John Barry – med Toots Thielemans på mundharpe – naturligvis også…
Fordi det er Kims fødselsdag
En state of the art-70’er-primitiv TV-optagelse af den måske allerbedste sang på Gasolin’ 2 (1972). Wili Jönsson’s kor kan ikke roses nok…
Svensk eksorcisme
Onsdag, torsdag og fredag er der i Odense (Posten), Aarhus (Voxhall) og Aalborg (Studenterhuset) mulighed for at opleve Jenny Wilson, kvinden bag en af årets stærkeste svenske plader. Den internationalt roste Excorcism, der udkom i marts, er Wilson’s bearbejdelse af en konkret voldtægt, et personligt smertearbejde mejslet i vintage electronica, der fremstår grumt, hårdt og sårbart, men også sært forløsende i sin fuck you-knejsende selvstændige styrke. Har oplevet Wilson live to gange i Sverige i år, og hendes shows er særpræget insisterende affærer, der ikke tager nogen gidsler. I slotsparken på Sofiero, nord for Helsingborg, hvor hun spillede for-support for Thåström, fik Jenny Wilson således Sveriges nok største sommerskovtur til, at få rosévinen helt galt i halsen over den radikale tilgang og ditto lyd. Ja, der var faktisk usminket væmmelse malet i ansigterne på ikke så få af de mange, der var kommet for næste forband, de helt modsat feel good-harmløse og musikalsk velfriserede First Aid Kit. Den slags tager vi hatten af for. Her et skarpt track fra Excorcism…
231045-0637
Imens i Beirut…
Det amerikanske indieexotica-band Beirut har netop annonceret nyt album til udgivelse 1. februar. Titelsangen ‘Gallipoli’ er ved samme lejlighed blevet sendt afsted i omløb. Den gentagne akkordrundgang, en gjaldende trompet og det generelt varsomme musikalske tilløb signalerer, alt vist er som det sig hør og bør i Beirut…





