Mere Johnny Marr

Johnny Marr udsender i dag sin nye single ‘Walk Into The Sea’, der i sit mikrokosmos genfortæller historien fra Marr’s besøg i København for to uger siden, nemlig at Marr ikke kan udfylde og identitetsskabe en sang vokalt, hvorimod hans overlegent opsatte guitarspil stadig ubesværet åbner døre til hjertet. Således er det sigende dette nye nummers instrumentale stykker, der holder det flydende og giver en vis attraktion…

Matt Johnson tilbage

Dagen er kommet hvor Matt Johnson’s The The i aften, efter mange års fravær, atter står som band på en scene, når Heartland på Fyn besøges som generalprøve til næste uges tre store London-shows i Royal Albert Hall, Brixton Academy og Troxy. Desværre er Johnny Marr ikke med på guitar, som han var det på RSD-comeback-singlen fra sidste år, men mon ikke det går alligevel?! Skriv endelig her og fortæl hvordan det var, hvis du er tilstede på Egeskov i aften…

Bowie, København, 1978

Ekstrakoncerten var 31. maj, det oprindeligt annoncerede show 1. juni, begge i Falkoner Teatret på Frederiksberg. Det er i disse døgn 40 år siden David Bowie’s Isolar II – The 1978 World Tour ramte København og præsenterede det danske publikum for, hvordan Berlin-mesterpladerne Low og “Heroes” fra 1977 lød på en scene. Her den identiske setliste for de to aftener:

Warszawa
Heroes
What in the World
Be My Wife
The Jean Genie
Blackout
Sense of Doubt
Speed of Life
Breaking Glass
Fame
Beauty and the Beast
Five Years
Soul Love
Star
Hang On to Yourself
Ziggy Stardust
Suffragette City
Art Decade
Alabama Song (Whisky Bar)
Station to Station
+ + +
Stay
TVC15
Rebel Rebel

PS – Dobbeltalbummet Stage (1978) dokumenterer på lidt kønsløs vis Isolar II – The 1978 World Tour, så istedet en kraftig anbefaling af Welcome To The Blackout (Live London 1978) fra nylige Record Store Day, der fremstiller Bowie og hans band på denne tour på langt bedre, mere levende og engageret vis.

På vej hvorhen?

Hvilken Lykke Li er det så, der i aften går på scenen på Heartland Festival på Egeskov Slot, mellem Odense og Svendborg?! Hende, som lige nu stilistisk overraskende skubber karrieren helt over i et ret konventionelt R&B-spor, eller hende den langt mere særegne, der senest gav os to store nordic noir-popalbums af storslået melankoli og kuldslået kærlighed?! Hendes show tirsdag aften i Compensa Koncertų Salė i Vilnius, Litauen tirsdag aften gav ikke noget entydigt svar, ligeligt spændt ud som det var mellem det nye (seks numre) og det gamle (ni sange). Giv endelig lyd om Lykke Li’s musikalske tilstand her, hvis nogen af jer ser hende i aften på Heartland…

deep end
No Rest for the Wicked
Just Like a Dream
two nights
hard rain
Jerome
Sadness Is a Blessing
Little Bit
I Never Learn
so sad so sexy
Gunshot
utopia
I Follow Rivers
+ + +
sex money feelings die
Tonight

Introducing…MorMor!

Ja, navnet klinger uheldigt her til lands, men i Toronto, Canada, hvor 26-årige Seth Nyquist har valgt sit alias, lyder det sikkert ligeså sofistikeret indie-leftfield som hans debutsingle ‘Heaven’s Only Wishful’, der langsomt over de sidste måneder har tiltvunget sig større og større opmærksomhed…

Show of strength

Så mange mærkedage i rocknroll. I dag for 37 år siden udkom Echo & The Bunnymen’s mesterlige Heaven Up Here, et kvantespring for bandet i musikalsk udvikling og kunstnerisk modning i forhold til den da kun 10 måneder gamle debut Crocodiles. Når man hører Heaven Up Here nu er det slående, hvor åben rockmusikken lå lige efter punken, hvor mange muligheder og veje ventede på at blive udforsket. Som sådan emmer Heaven Up Here af både enorm selvsikkerhed og ulåst nysgerrighed, af ungdoms sårbarhed, men også af en knejsende selvfølelse, der kun kan komme af bevidstheden om egne kollektive evner i alt det, der er ved at blive til og som lykkes så smukt på dette album. Sådan her lyder en fuldblods nyrock-klassiker…

00:00 Show of Strength
04:51 With a Hip
08:05 Over the Wall
14:04 It Was a Pleasure
17:16 A Promise
21:23 Heaven Up Here
25:10 The Disease
27:35 All My Colors (Zimbo)
31:44 No Dark Things
36:11 Turquoise Days
40:05 All I Want

Song to the Siren

Jeg oplevede selv Jeff Buckley på Roskilde-festivalen i 1995, og det var slet ikke skidt. Men når man har nævnt ham, bør man også nævne Tim Buckley, der ligesom sin søn døde alt, alt for ung. Han blev kun 28, så han døde, da Jeff kun var ni år gammel. Musikalsk kom Tim Buckley vidt omkring, fra folk til rock og jazz. Her er en smuk udgave af “Song to the Siren”, som nogle sikkert kender med This Mortal Coil.

En bemærkelsesværdig krølle på historien er, at Elizabeth Fraser, der sang på This Mortal Coils udgave, senere (efter skilsmissen fra Robin Guthrie) faktisk i en periode havde et forhold til Jeff Buckley.

Vi har mistet hende

Heartland-aktuelle Lykke Li har i dag løftet sløret for endnu to nye numre fra sit kommende album. Desværre fortsættes det radikale stilskifte i retning af blodfattig R&B, der kunne høres på de to første hun frigav, ufortrødent…

Drumming man

Uden hans enkle med luksuriøse trommespil ville The Clash’s musik ikke have overlevet sin samtid så ubesværet. En af hemmelighederne ved The Clash’s unikke kvalitet er netop Nicky Topper Headon’s fundamentsskabende swing, der skal søges i den anderledes skolede jazz/soul-musikalske baggrund han skabte sig, inden The Clash fangede ham ind efter debutalbummet i 1977. Uden det stilistiske overblik ville de mange genrekrydsende eksperimenter på London Calling (1979), Sandinista (1980) og Combat Rock (1982) aldrig have fremstået så selvfølgelige og musikalsk velafbalancerede som tilfældet blev. Desværre kom talentet med en slagside, en svaghed for narko, hvis præstationsforstyrrende følgevirkninger i maj 1982 fik Topper smidt ud af The Clash, der ellers ikke ligefrem var kendt for at holde sig tilbage. Efter mange års kamp siden mod stoffer må det ses som noget af et mirakel, Nicky Topper Headon i dag bliver 63 år. Her er han på amerikansk TV dengang med The Only Band That Matters

På Wikipedia beskrives Headon’s trommestil med disse ord:

As a drummer, Headon often employed a distinctive style which emphasised a simple bass-snare up-down beat, accentuated with closed hi-hat flourishes. Such a method can be found in the songs “Clampdown”, “Train in Vain”, and “Lost in the Supermarket”. His drumming on “Train in Vain” has been characterised as one of the most important and distinctive beats in rock music. Writes Scott Kenemore, “his contribution to the music was tremendous, and his drumming remains an undiscovered treasure for too many.”

Tjek også Headon’s overskudsspil her på denne fænomenale liveoptagelse fra 1979-støttekoncerten Rock For Kampuchea i London’s Hammersmith Odeon, hvor The Clash tackler Willie Williams’ Jamaica-klassiske ‘Armagideon Times’…

Was ist Punk?!

November 1976: Den tyske TV-kanal ZDF er taget til London for at fortælle sine tyske seere om det nye britiske fænomen ‘punk’…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.