Fra udlandet er netop ankommet en lille forpost af Unmacks solodebut Vejen Hjem Fra Rocknroll, der vinyludsendes på næste fredag. Vi satser på allerede at have ca. 30 stk. med til Kulturstationen i VANLØSE allerede nu i morgen (lørdag) aften, hvor de vil kunne købes efter Unmack-koncerten. Vi ses!
Lou Reed på Cafe Figaro, hjørnet af MacDougal/Bleeker St. i Greenwich Village…
Det er fire år i dag siden Lou Reed døde i Sothampton, New York, som følge af en leversygdom. På dagen i dag, hvor adskillige tusinde hidtil statshemmeligholdte dokumenter om mordet i november 1963 på John F Kennedy frigives i USA, hvad kunne så være mere passende end at markere Lou Reed-datoen med hans sang om mordet på JFK, ‘The Day John Kennedy Died’ fra Blue Mask (1982)?! Af Reed-pladerne fra den tid er Blue Mask nok en af de mest velrenommerede, det selvom Fernando Saunders båndløse bass henover den er en stadig prøvelse at se igennem, men det smukke ved Lou Reed’s albums fra start-80’erne og 70’erne er jo, at selv de dårligere af dem har store kvaliteter. For selv om Reed’s sangskrivning i perioden indimellem ramte sine klare lows, ånder pladerne alligevel simpel, uforstillet, pulserende New York City, som ikke meget andet gør det. Lou Reed er om nogen fra de år stemmen, den levendegjorte sansning, af USA’s kyniske men romantiske østkystmetropol. Her synger han om hvor og hvordan han oplevede præsidentmordet d. 23. november 1963…
PS – Nu hører jeg netop sangen her, og må igen græmmes over Saunders’ båndløse bass, som Lou Reed selv var så ukritisk forelsket i. Ville give ikke så lidt for at høre dette album med en rigtig el-bass, der ikke på samme påtrængende måde flødedistraherer lydbilledet og tager fokus fra sangenes ofte så store kvaliteter.
Sidste weekend begyndte Jens Unmack’s Risiko Helt Alene-tour, der for første gang byder på koncerter med kun ham på scenen, spillende både solo- og Love Shop-sange. I aften torsdag genoptages touren på Fyn, nærmere bestemt Foderstoffen i RINGE, og lørdag aften sættes offensiven ufortrødent ind på Kulturstationen i VANLØSE – kom ud, kom med!
Ugens nye svenske opdagelse her – tak, Smølle! – er Göteborg-bandet Makthaverskan, som netop har udsendt albummet III. Her endnu en skarptskåret sang derfra, euforiske ‘Leda’ med et speedpoppet, nærmest infantilt vers, der sættes behørigt på plads af det så anderledes melodisk modne, længselssugende b-stykke derefter. Noget af en heftig stemme hun kaster ud over stepperne, Makthaverskan’s Maja Milner…
En ny video fra The War On Drugs’ overvældende mesterplade A Deeper Understanding så i går dagens lys. ‘Nothing To Find’ er endnu et solbeskinnet men melankolsk svævende uptemponummer, i form slet ikke ulig forsommerens TWOD-single ‘Holding On’. Hvis nogen siger dét lyse keyboard hen mod slutningen spiller med på Dire Straits’ ‘Walk Of Life’, så tro dem ikke. For jo, det gør det måske umiddelbart, men nej, slet ikke i samlet kontekst…
Den engelske punks og postpunks fødselshjælper, inspirator og udbreder, radiodiscjockeyen John Peel, der i 70’erne, 80’erne og 90’erne gennem sine to-timers BBC-aftenprogrammer fra mandag til torsdag lærte så mange af os anderledes og mere spændende, tværgående, helhjertet musik, end den vi allerede kendte, døde pludselig i dag for 13 år siden. Her hans all-time-fave yndlingsnummer…
I september 1981 blev John Peel spurgt af det engelske magasin Smash Hits om en alletiders top-10 over personlige favoritsange. Her hans typisk semiobskure og all-over-the-place liste med kommentarer til:
01.Duane Eddy: Peter Gunn Theme – This is the perfect instrumental
02. The Undertones: Teenage Kicks – In my job I’m always searching for the perfect single and this must come the nearest. My all-time fave.
03. Gene Vincent: Race With the Devil – I often think far too much attention is paid to lyrics. I like this one because the lyrics are unintelligible.
04. The Birthday Party: Release the Bats
05. The Specials: Ghost Town – Definitely the best number one for years and years and years.
06. Andy Capp: Pop-A-Top – This was one of the first Jamaican records to be played on the radio and it is terrific. My wife and I go round the house singing to this, in so far as that’s possible to do!
07. The Fall: How I Wrote Elastic Man – I like The Fall very much and love going to see them every chance I get.
08. Linda Jones: Your Precious Love – This song is both terribly sad and angry at the same time (also sad because the singer is now dead). Just been re-issued.
09. Lee Perry: Baffling Smoke Signal – Lee made the best reggae records ever.
10. Bill Doggett: Honky Tonk – Very sexy. P.S. If you ask me again tomorrow, it’ll probably be all different.
– You want to hear a guy’s story, and if the guy’s really seen a few things, the story is quite interesting. Or even if he comes to the point where he wants to sing about the moon in June, there’s something in his voice … when you hear Fats Domino singing, “I found my thrill on Blueberry Hill,” whatever that’s about, I mean, it’s deep.
Leonard Cohen
RIP, Fats!
Pixies-gallionsfiguren Kim Deal spiller i aften i Store Vega (der er ikke udsolgt) på Europa-tour med sit gendannede The Breeders. Med den nye single herover på display – ja, et album meldes på vej – så setlisten således ud i forgårs i TRIX Foyer i belgiske Antwerpen:
No Aloha
Saints
S.O.S.
Invisible Man
Wait In The Car
I Am Decided (The Amps cover)
Tips City (The Amps cover)
Night of Joy
Fortunately Gone
Walking With a Killer
Pacer (The Amps cover)
Bang On
Off You
New Year
Cannonball
Happiness Is a Warm Gun (The Beatles cover)
Glorious
Hag
Archangels Thunderbird (Amon Düül II cover)
I Just Wanna Get Along
Do You Love Me Now?
+ + +
Gigantic (Pixies cover)
Divine Hammer
Drivin’ on 9 (Ed’s Redeeming Qualities cover)
Iris
Vi hyldede Sheffield’s The Human League og deres 1981-state of the art popmesterværk Dare her i forgårs. En af synthpopladens mørkere numre er ‘Seconds’, der med enkle men effektive virkemidler besynger mordet på John F. Kennedy…
Det bliver ikke nemmere at lytte til de gamle Alice Glass-plader med elektroduoen Crystal Castles efter hendes webpost i dag, der, i slipstrømmen af den Harvey Weinstein-affødte og omsiggribende protest blandt kvinder mod seksuel forulempelse og/eller krænkelse, beretter, hvordan hun i hele sin tid i bandet blev voldtaget, manipuleret og misbrugt fysisk som psykisk af Crystal Castles-sangskriver/producer Ethan Kath. Læs det foruroligende statement lige her. Alice Glass forlod Crystal Castles i 2014, men Ethan Kath er fortsat aktiv under samme bandnavn, nu med den nye sangerinde Edith ombord istedet. Kath har straks stemplet de nye anklager som ren fiktion.
På dags dato i 1980 udsendte David Bowie anden single fra Scary Monsters…
Fra Göteborg’s regntunge efterårsgader kommer Makthaverskan, højaktuelle med albummet III, postpunkbandets tredje, hvorfra her features den storladent iltre ‘Comfort’, der fremviser frontkvinden Maja Milner’s dramatiske vokaltalent med en bredvinget sound, givende associationer ikke mindst til isdronning Siouxsie Sioux, men også Elisabeth Frazer fra Cocteau Twins. Makthaverskan spiller 5. november koncert på Ideal Bar, København…
Ugens bedste (gen-)pladekøb her blev ubetinget gjort fredag lige over frokost i efterårsregngrå Vejle. I byens musikinstrument- og vinylbutik Tartan stod i brugtpladesektionen en imponerende velholdt udgave af The Human League’s kommercielle gennembrudsalbum Dare (1981) til kun 30 kr. Dare var – selv her i DK – overalt dengang, nok mest som følge af blockbuster-singlen ‘Don’t You Want Me’, men albummets skarpe sangskrivning, specielle univers og fremsynede produktion gjorde det nemt værd at lytte til i sin helhed som værk. Bandet Human League var ellers på det tidspunkt ikke spået mange chancer, da dets to kreative kræfter Martyn Ware og Ian Craig Marsh var brudt ud og havde dannet Heaven 17. Som erstatning for dem rekrutterede sanger Phil Oakey straks to unge kvinder – Joanne Catherall og Susan Ann Sulley – hvis entusiastiske dans på et diskotek i hjembyen Sheffield havde bjergtaget ham. Det forståes udfra denne visuelt udadvendte optræden med albummets første single ‘The Sound Of The Crowd’, der blev udsendt et halvt år før den Martin Rushent-producerede Dare‘s udgivelse 16. oktober 1981, og som var første gang man fik de to nye kvindelige vokalisters stemmer at høre i Human League-universet. Og stilen var også anderledes herfra, for The Human League’s til da så aparte og skæve synth-musik fremstod i Oakey’s varetægt pludselig langt mere pakket med pop-catchiness. Som sådan er ‘The Sound Of The Crowd’ en perle af et nummer, selvom det først var med ‘Don’t You Want Me’ senere samme år, at de øverste hitlistepladser skulle blive indtaget…
Hamilton Leithauser har i dag udsendt levende billeder til sin nye single ‘Heartstruck (Wild Hunger)’. Skulle nogen være på de kanter, spiller han med sit band i aften i Delmar Hall i St. Louis, Missouri…
Kent sang det, og Kent synger det her. Mandagen er grå og fuld af faldende oktober. Den er svær ikke at holde af…