Det var slet ikke atypisk for Siouxsie and the Banshees, når bandets postpunkede numre var centreret omkring – eller direkte syntes at udspringe i – tonerne og spillet fra Steve Severin’s bass. Tag nu f.eks. bare singlen ‘Israel’ herunder, som vi markerer Severin’s 70-årsdag i dag med.
At storladne Banshees en dag bliver gendannet forkommer næppe sandsynligt efter tromme-es Budgie’s nyudsendte biografi, der ifølge omtalerne ikke ligefrem skåner Siouxsie Sioux, som Budgie levede sammen og var gift med i 16 år. Og Severin? Ifølge rygterne holder han til og lever livet i Edinburgh…
Der er udgivelsesdage hvor man som pladekøber har kunnet forkæle sig selv langt udover det sædvanlige. En sådan dato er 23. september 1977. Tænk den dag at være vendt hjem med en bærepose indeholdende The Stranglers’ andet album No More Heroes, samt David Bowie’s nye single ‘Heroes’ OG The Clash’s punk-banebrydende 7″er ‘Complete Control’. Derfra kunne det vel næsten gå nedad bakke…
Ordnung muss sein. Beklager at vi tog fejl af et udgivelsestidspunkt for et par uger siden. Derfor genbringer vi nu dette indlæg på den rette dato i dag. For Parallel Lines, Blondie’s tredje album, udkom nemlig 23. september 1978. Side 2’s åbningsnummer ‘11.59’ burde have været en single, men var ikke blandt de seks (!) A-sider Chrysalis udsendte fra Lower East Side-bandets kunstneriske og kommercielle gennembrud…
Der er en kold snert i luften denne sene mandag i september. Den signalerer det måske bør være tid til at bringe denne sang fra 1938 af Kurt Weill og Maxwell Anderson, som både Frank Sinatra og Lou Reed har prøvet kræfter med. Her er det dog Echo and the Bunnymen’s Ian McCulloch, som i 1984 – ovenpå samme forårs triumf med Ocean Rain – havde planer om at indspille og udsende en række solosingler med klassiske sang-numre. Det blev dog kun til denne første, hvor også han på ‘September Song’ forhandler med det svindende lys. Og imens skyller efterårets bølger nådesløst ind mod den engelske kyst på en elskelig old school promovideo, der viser hvor ambitiøst man kunne gå til værks med det medie i dets unge MTV-guldalder…
…Well, it’s a long, long time From May to December But the days grow short When you reach September And the autumn weather Turns the leaves to gray And I haven’t got time For the waiting game…
Hvor mange kender egentlig Mariannne Faithfull’s version af Leonard Cohen’s dødserklæring ‘Going Home’? Hvis nogen skulle kunne løfte den sang, så var det da netop hende. Sangen ligger på Faithfull’s tredjesidste album Give My Love to London fra 2014…
Leonard Cohen blev født i Montreal for 91 år siden i dag. Så her et personligt favoritklip på kun 51 sekunder med ham fra østrigsk TV, som bare ikke kan ses nok gange…
Der er skrevet mange sange om satelliter. Denne er fra i år og skyldes S.G. Goodman fra USA. Hvad initialerne S.G. dækker over, ved jeg ikke. Men dette nummer vil jeg godt anbefale, ligesom jeg vil anbefale hendes album Planting by the signs, hvor denne sang er at finde. Vi er et sted i omegnen af alternativ country, og på det nye album er Bonnie Prince Billy med.
Denne lørdag med en coverversion af Womack & Womack’s ‘Teardrops’, der ikke behøver at skamme sig over noget som helst. Det gør skotske Brooke Combe sandelig heller ikke. Altid klædeligt med en soulsanger, der ‘bare’ synger sin sang med sjæl og ikke bruger den som cirkusmanege for ekvilibristiske fraseringer. Miles Kane (fra The Last Shadow Puppets) er også med her. Han slipper tydeligvis bedst fra det, når han ikke optræder solo i eget navn…
Den engelske fotograf Pennie Smith er sendt på opgave for NME i USA, hvor hun skal lave en fotoreportage til et The Clash-interview i musikmagasinet. Under bandets show på Palladium i New York 20.september 1979 ser hun fra siden af scenen noget uventet ske og trykker instinktivt på udløseren. Billedet er i skyndingen blevet uskarpt, så hun bryder sig ikke selv om det, men The Clash er vilde med dets energi og insisterer på at bruge det som forsidebillede på den plade, de netop har indspillet færdig i London. Resten er historie…
“I said, ‘It’s completely out of focus, it won’t work!’ But Joe wouldn’t have it. He said, ‘That one is the photo.’ So I thought, ‘OK, I’m not going to argue. It’s your bloody album, get on with it.”
Stærkt line-up i aften for 48 år siden nede på 100 Club i Oxford Street: Sex Pistols, The Clash, Subway Sect, Siouxsie and the Banshees og franske Stinky Toys for kun £1.50…
Nogle gange hører man en sang på en helt ny måde, fordi verden har forandret sig.
Sådan har jeg det med sangen “Roads” med Portishead. De har netop genindspillet denne gribende sang fra 1994 (også et år, hvor utallige civile blev dræbt i Bosnien og i Rwanda) som en kommentar til folkedrabet i Gaza. Her er teksten.
Oh, can’t anybody see? We’ve got a war to fight Never found our way Regardless of what they say How can it feel this wrong? From this moment How can it feel this wrong?
Storm in the morning light I feel no more can I say Frozen to myself I got nobody on my side And surely that ain’t right And surely that ain’t right
