Denne sang med Madrid-bandet Hinds starter så lovende med sit ‘Bizarre Love Triangle’-fremkaldte tonesprog, at alt der kommer efter næsten er dømt til at være lidt af en skuffelse. Og det er det så, selvom omkvædet uden fuld gevinst sigter mod de samme forløsende højder igen…
David Thomas RIP!
Cleveland, Ohio’s stærkt eksperimenternde artpunks Pere Ubu, der udsendte plader af en anden forvrænget verden fra 1975 og fremad, var anført af den klassisk utilpassede David Thomas, hvis nærmest tryglende, utilpassede sangbjæfferi af eksistentiel ængstelse altid stod centralt og stærkt identificerbart. Oplevede ham på scenen i København i midt-80’erne, hvor hans så specielt aparte karakter gjorde indtryk. Denne torsdag meldes David Thomas død efter længere tids sygdom. Her er han på en af de helt tidlige Pere Ubu-singler…
Blitzkrieg punk

23. april 1976 signalerer New York City’s Ramones paradigmeskifte med udgivelsen af debutalbummet af samme navn. Sjældent har en lille halv times musik betydet så meget…
Imens i Frankrig
Den franske trio Détroit har netop udsendt sit andet album, som modtager de helt store anmelderroser i musikmagasiner og aviser dernede. Den nyeste single fra L’Angle er ikke et singleudspil i normal (hitsøgende) forstand, mere en udtrukket kontemplativ stemning, der kommer, står og er…
Når verden brænder
Mange af os kender nok først og fremmest den New Jersey-fødte guitarist Marc Ribot for hans givende samarbejde med Tom Waits. Her er han dog alene på en forløber for sit kommende soloalbum Map of a Blue City, det med en sang der først blev indspillet i 1930 af The Carter Family…
Ren kærlighed
Her er “Pure Love” fra det nye album med tyske DJ Koze. Selveste Damon Albarn synger med.
Kan aldrig sige farvel
Mixes of a Lost World er et nyt remix-album baseret på The Cures comeback-album fra i fjor, Songs of A Lost World. Albummet udkommer 13. juni og indeholder remix som skyldes Deftones frontmand Chino Moreno, Trentemøller, Mogwai, Orbital, The Twilight Sad, Daniel Avery, Mura Masa, Âme, Shanti Celeste og flere.
Her er den engelske producer Paul Oakenfolds ret James Bond-agtige remix af “I Can Never Say Goodbye”. Four Tet har også lavet et overraskende hektisk remix af “Alone”, som jeg ikke nødvendigvis synes så godt om (jeg er ellers ret glad for Four Tet).
Dagens sidste fødselsdag
Lige efter Topper Headon fra The Clash og Blondie’s Clem Burke var han vel den første punkscenes mest opsigtsvækkende trommeslager. Taler om John Maher, hvis lette, spurtende spil med de dynamiske fills gav hans band Buzzcocks’ musik vinger at flyve på. Maher, der nu bor langt borte på de Ydre Hebrider i Skotland hvorfra han fotograferer, fylder år i dag. På billedet ses han med ligeså fotogene Debbie Harry 4. september 1978 i hollandske Nijmegen, hvor Buzzcocks varmede op for Blondie. Faraway, so close…

Fra Bunnymen til Robert
Og Robert Smith fra The Cure har også fødselsdag i dag. Hvorfor ikke fejre ham med en afspilning af en hans erklærede favoritsange, Echo and the Bunnymen’s ‘The Killing Moon’ fra BBC’s The Old Grey Whistle Test i 1985? Denne ret magiske version er filmet i Bunnymen’s lejlighed på Aigburth Drive ved Sefton Park i Liverpool. Fantastisk trommeslager-ener, den perfekte skibsbyggende bassist, excentrisk guitar-moptop på 12-strenget, og så ovenikøbet stemmen over dem alle i England på det tidspunkt, stjerneegoet Ian McCulloch. At sangen er mere end bare halvgod gør naturligvis også en forskel…
Oh, stars made for us tonight…
Er det virkelig næsten blevet ni år siden en forårsaften i Vestberlin’s Tempodrom gav en af livets helt store aftener med Iggy Pop og hans sammensatte luksusband, der på netop den mini-tour fokuserede skarpt på The Idiot (1977), Lust for Life (1977) og det års nye American Valhalla (2016)? Her fødselaren og det omtalte band optaget (få dage efter Berlin) i London’s Royal Albert Hall. Tillykke til Iggy Pop, der har fødselsdag i dag og bliver 78, ingen alder for en mand med så uforlignelig en livskraft…
Streets of Philadelphia Sessions
Hvis man gik og regnede med at Springsteen denne mandag skulle udsende en ny single (dog fra 90’erne) med Stereo MCs-rytme på, så var det godt set. ‘Blind Spot’ fra den til juni kommende Tracks II-box med hele syv uudgivne Springsteen-albums (!) kommer fra det såkaldte Street of Philadelphia Sessions‘-album. Der skete disse år noget med Springsteen’s sangskrivning, som overordnet syntes at miste sin til da så rige melodiske åre. Det fornemmes på denne skitse, der ikke gør meget væsen af sig, måske altså bortset fra det føromtalte, i dag sært malplacerede 90’er-beat. Sangen som dette tabte album er opkaldt efter – og den er af anderledes høj klasse – optræder iøvrigt ikke på den kommende udgivelse…
Uhørt Backstreets
Mere uudgivet Springsteen-guld. Jo, ‘Backstreets’ har været tilgængelig siden udsendelsen af Born to Run i 1975, og står vel trods manglende hitstatus hos mange i en top-5 over bedste Springsteen-sange ever, men denne studieversion optaget undervejs mod den kendte albumoriginal har aldrig fået officiel udgivelse. ‘Backstreets’ med sin uafviselige fortælling om svigtet venskab er sådan et sjældent og åbent nummer, man nemt ville kunne bruge en hel påske på at lytte til forskellige liveversioner af, specielt de udvidet fritfabulerende fra 1977 og 1978. At der også findes forskellige studieudgaver, gør kun det hele endnu mere interessant. Denne version har øjensynligt strygere på, men disse lyder nu mere som et stort hammondorgel, der blæser ud. Hvilket egentlig er underordnet, for hovedrollen her ligger i selve spillet og især vokalen, hvor Springsteen virkelig synger for livet…
Uhørt Nebraska
En af de aldrig udgivne sange Bruce Springsteen havde i spil i 1982 til den for ham så banebrydende Nebraska. Var noget af et chok dengang, ovenpå The River‘s vitalitet, med dette soloalbums så afdæmpede, kulsorte, nærmest cinematografiske skæbnefortællinger. Trøstesløse ‘Losin’ Kind’ her ville som sådan have passet perfekt ind. Mærkeligt sangen ikke i det mindste blev anvendt som B-side til en single, kvaliteten er der i den grad, men et så konsekvent fravalg er jo klassisk Springsteen…
Hvis blot jeg kunne vente
Den 25. november 2008 skriver Jens for første gang om Bon Iver her på bloggen. Dengang var det debutalbummet For Emma Forever Ago, der fangede ham og mange andre ind. Siden da har Justin Vernon været vidt omkring og har fået sig en masse berømte venner fra The National til Taylor Swift og Charli XCX. Ligesom Sufjan Stevens har han bevæget sig fra et udgangspunkt i akustisk folk med multi-tracket kor til et elektronisk univers med autotune. Det har været fascinerende at opleve, hvordan så forskellige musikere som Justin Vernon, James Blake og Frank Ocean har opdaget de samme virkemidler – og har medvirket på hinandens musik.
Den 11. april kom så det nye album sABLE, fABLE, hvor alle de mange forskellige musikalske indtryk i Bon Ivers univers mødes. Her er akustiske numre, autotune-sange, soul og egentlig pop. Og det lykkes, synes jeg. Her er “If Only I Could Wait”, hvor Danielle Haim er duet-partner.
17 sekunder 45 år

Det er her det sker, på The Cure’s andet album Seventeen Seconds, at et helt specielt og enestående band træder frem. Først måske ikke til den store hyldest eller opmærksomhed, men alligevel begynder ringene at brede sig i vandet, stærkt hjulpet af forløbersinglen ‘A Forest’, der med sine stærkt profilerede kvaliteter er svær at overse. Seventeen Seconds udkommer i dag for 45 år siden. Følgende liveklip af albumtracket ‘M’ er optaget på en hollandsk festival et par måneder længere fremme…