Har opsøgt Marianne Faithfull ovenpå hendes triste bortgang. En plade jeg ikke havde hørt i noget tid var hendes særegne samarbejde med David Lynch’s huskomponist Angelo Badalamenti, 1995-albummet A Secret Life, der blev til efter Faithfull var faldet for hans score-musik til Twin Peaks. På det album sænker Badalamenti paraderne en smule og konkretiserer sine mørklagte klangflader, dog hænger der stadig tungt efterårsrusk og filmiske scenarier over sangenes mol-stemning, som ligger stærkt til Faithfull’s sprukne seen-it-all-stemme. Her albummets nok mest ligefremme omkvæd, tilsat levende billeder fra 1969-dramaet The Girl on a Motorcycle, hvor den dengang endnu London-usårlige Faithfull spillede overfor Alain Delon…
Troede et kort øjeblik det var underspillede ‘TOLEDO’, da introen til dette nummer blev påbegyndt på førsteaftenen i Uppsala i torsdags. Men nej, istedet viste det sig at være den dunkelt udfoldende ‘Smaken Av Dig’ fra Beväpna Dig Med Vingar (2012), også et meget fint og lidt bortgemt nummer…
Århundredets slutning lå endnu tyve år fremme, et fjernt sted bag koldkrigens usandsynlige afslutning og opfindelsen af CD-mediet, men det hindrede ikke de geniale dilettanter fra The Ramones i at kalde deres sidste regulært sammenhængende stærke album for End of the Century. Det Phil Spector-stemplede værk, der absolut ikke havde nogen nem undfangelse under Wall of Sound-producerens vanen tro meget grundige og turbulente indspilninger i Californien, blev udsendt 4. februar 1980. Her et af End of the Century‘s deep cuts, et for den gennemarrangerede plade atypisk punket nummer, som var en af Henrik Hall’s absolutte Ramones-favoritter…
Første weekend på den nye Thåström-tour peakede voldsomt lørdag aften i Örebro, byen hvor manden selv i 1977 på Stora Hotellet oplevede en livsforandrende The Clash-koncert. Tankevækkende at hans eget publikum to dage tidligere i Uppsala helt sikkert havde følt sig begunstiget over at opleve en tourpremiere, for i Örebro’s Conventum, en fornemt designet moderne hal med højt til loftet, var han og hele bandet bare af en anderledes overlegen, forædlet og intens klasse. Og det er vel egentlig den tankevækkende morale her; at tre fortløbende aftener trods ens setliste kan være så markant forskellige. Musikken har sin egen sjæl og kan ikke betvinges af selv dens bedste udøvere til at komme perfekt hver gang, men er afhængig af det enkelte shows betingelser og tilstødende omstændigheder, en organisme i konstant bevægelse. Ja, måske selv The Clash’s næste shows ovenpå Örebro i efteråret 1977 (et par uger efter i Dublin) ikke gik helt så rent ind som den af Thåström myteomspundne aften på Stora Hotellet…
…Jag såg The Clash på Stora Hotellet i Örebro Sen blev det aldrig bättre än så…
Anden aften meget bedre. Et mere afslappet publikum. Et band som med lidt træthed – og måske tømmermænd – i blodet var helt i øjenhøjde med egen musik ovenpå premierenerverne fra aftenen før. En ens setliste der med et anderledes overskud på scenen fungerede med større naturlighed i både overgange, dynamik og eksekvering. En aften så langt bedre, at den fik de lidt hysterisk positive svenske avisanmeldelser fra første aften til at fremstå hovedrystende tendentiøse. Der er masser af håb.
Så trist med Marianne Faithfull, der også meldes død her i Uppsala. Pastoren mindedes hende i går med en post; jeg vil nu her gøre det samme med en stor sang Nick Cave skrev til hende på et tidspunkt, hvor Nick Cave ellers ikke længere skrev den slags klassiske sange til sine egne plader. Marianne Faithfull dukkede først op i mit liv med pladen Broken English (1979), et stålsat comeback hvis der nogensiden var et. Og det var den kæntrede stemmes sørgmodige men lyslevende og fremtidige musik jeg holdt af, ikke hendes mange lyse, blege popforsøg fra 1960’ernes Swinging London. Men London swinger ikke mere, og Marianne Faithfull er gået bort. Må hun hvile i fred.
Interessant og slutteligt forløsende første aften ud af to på Fyrishov i Uppsala, der markerer startskuddet på den nye Thåström-tour. Christian Kjellvander er en tilføjet og befriende dygtig guitarist i bandet, setlisten en blanding af fem sange fra aktuelle Somliga Av Oss, to-tre rariteter og ellers en stærk buket fra de seneste par turnéer. Bandet og sanger vil snart blive mere sammenspillede – sådan er det på en tourpremiere! – og lydmanden vil også finde den mere dynamiske balance, som vil tilgodese de enkelte sanges detaljer og dramaturgiske behov. Thåström selv? Synger som en drøm, ligger højt i både mix og humør. Der er masser af håb.
Marianne Faithfull kom frem i 1960’erne, men tiden med bl.a. The Rolling Stones endte i en grim tid med heroinmisbrug. Ved indgangen til 1980’erne fik hun sit comeback med Broken English og blev senere også en kompetent skuespiller.
Marianne døjede med helbredet gennem mange år. I 2020 fik hun COVID-19, og man troede ikke at hun ville overleve, svækket som hun var. Men også her var hun den store overlever og udgav sit 21. album, She Walks in Beauty, et år senere. I dag ville kroppen så ikke mere. Æret være hendes minde.
Sidst Thåström spillede koncert var i juni for to år siden, da han til sin sommers eneste koncert gæstede Stockholm’s pendant til Syd For Solen, Rosendal Garden Party, i skoven ude på Djurgården. Den aften lød bl.a. sådan her…
Den fransk-amerikanske skuespiller Timothée Chalamet er lige nu aktuel i sin hovedrolle som Bob Dylan i A Complete Unknown, en biopic om Dylan’s tidlige år i New York, som netop har haft premiere i USA og snart kommer hertil. Af den grund var han lørdag aften både vært og musikalsk gæst på Saturday Night Live. Altid interessant at opleve andre stemmer synge Bob Dylan’, for uanset hvor uheldigt de måske slipper afsted med det, kan man som oftest høre den tårnhøje klasse selve sangene og deres enkle melodier besidder. Det gør sig også gældende her…
Dagens fødselsdag tilhører en af The Smiths’ eksklusive singler, der udkom 26. januar 1987. Altid værd at nyde igen, og ja, det er den unge Elvis på coveret…
Den tidligere Sods/Sort Sol-bassist og pop-mastermind, nuværende billedkunstner Knud Odde fylder 70 i dag. Herfra et stort tillykke og en sang som skrevet i en vind for at fejre al den store musik, han har beriget os med undervejs. Det er naturligvis Knud selv der synger for…
TV-station ITV Granada oppe i Manchester sendte i 1976-77 musikprogrammet So It Goes, der bragte liveoptrædender og interviews fra den nye engelske punkscene. Vært på programmet var den karismatiske Tony Wilson, der snart også skulle blive kendt for sit pladeselskab Factory Reccods. I 2014 blev der lavet en dokumentar-serie om den første engelske punk med udgangspunkt i netop dette program. Her samtlige seks hæsblæsende afsnit – iøvrigt speaket af punk-poeten John Cooper Clarke – for hvem skulle mangle to timer og 13 minutter at bruge til noget fornuftigt…
