Den største overraskelse hidtil ved EM i Tyskland er vel næsten, det er blevet umuligt at se en kamp uden mindst en afspilning/fællessang fra Tyskland af Peter Schilling’s store Neue Deutsche Welle-hit ‘Major Tom (Völlig Losgelöst)’ fra 1982. Historien om hvorfor kan læses lige her, og giver os samtidig en undskyldning for igen at kunne nyde sangens uimodståelige omkvæd. Her i en ny video, der kun er fem dage gammel…
Introducing…Polarlicht!
Hvis man tænker et fransk synthband ved navn Polarlicht må have noget kølig electro at byde på, bliver man ikke helt skuffet på denne nye single med Lyon-duoen. Sangerinde Alastrelle (fra Dead Souls Rising) og synth-bestyrer Marx (tidligere Antiglück) debuterede sammen som Polarlicht i efteråret 2023 med EP’en Unforgotten Dreams, så ‘Lost Generation’ her er deres hidtil kun anden udgivelse…
James Chance RIP!
Vi har vel aldrig haft James Chance and the Contortions musik her på siden, men da Chance døde i går i New York City fortjener han et kip med flaget. Lånte den genredannende opsamlingsplade No New York (1978) på Viborg Centralbibliotek, da jeg kun var 14-15 år gammel. Dens fire NYC-bands radikale afvisning af gængs rockmusik-opbygning/tradition var helt ekstremt at lytte på da, og de folk der faldt for pladens tonesprog og psykotiske temperament endte formodentlig meget hurtigt ude i avantgarde-jazz. Mange af os andre kravlede tilbage til rocknroll-brudstykkernes dog genkendelige tryghed, men glemte aldrig lyden/førsteindtrykket af hverken Lydia Lunch’s band Teenage Jesus and the Jerks eller nu James Chance, der ikke bare skreg sit hjerte ud, men også spillede sin saxofon, så det sortnede for øjnene. Her er han på et af Contortions-numrene fra No New York, som altid for ham/dem helt uden hjælp af kunstige sødemidler…
Favoritband fra Dublin?
Fontaines D.C. har netop i dag udsendt denne nye single ‘Favourite’ fra deres kommende album Romance…
Tirsdag på Blondie
I går var årsdagen for udgivelsen i 1976 af Blondie’s debutsingle, den Shangri-las-elskende ‘X Offender’. Debbie Harry og co. er i Europa for at spille shows disse uger og kan i aftes opleves i Musgrave Park i irske Cork som opvarmning til den tidligere The Police-sanger Sting. Og ja, ‘X Offender’ er med på setlisten…
Mandag på The Roxy
Faldt i fredags over den spanske single med dette stærke cover-artwork af Roxy Music’s 1975-hit ‘Love Is The Drug’. Hilmer holdt meget af den iskolde og nærmest lidt reserverede måde at spille disco på, Bryan Ferry og co. praktiserer på startnummeret her fra Siren, det femte og sidste Roxy-album inden bandet for første gang går i opløsning. Men dét er først noget efter denne liveoptagelse fra Wembley Empire Pool i London, oktober 1975…
Personlig besked fra Paris
I dag Ikast…
Unser Leben!
Noget helt specielt over sådan en junidag med start på en stor slutrunde. Ikke mindst ovenpå den seneste af slagsen, som vi blev snydt for af mørkets FIFA-fyrster, der ødelagde den under goldt vintermørke i en pengeørken. Har fundet min vesttyske VM-74-single frem, købt syd for grænsen dengang. En banger der forunderligt nok lyder endnu bedre i dag. Immer vorwärts, Jungs!
Gamle franske bekendte
Franske Indochine slog først igennem i start-80’erne med en letfordøjelig, kitschet new wave, der både trak på tidens techno-pop og Jørgen Ingmann-guitartwang. Jeg hørte dem en del dengang, hvor specielt singlen ‘L ‘Aventurier’ (samt også hele deres andet album Le Péril Jaune (1984)) virkelig var en vinder. Så Indochine live da de spillede en solbeskinnet eftermiddag på Roskilde Orange i 1985 lige efter – eller var det før? – The Ramones foran meget få tilskuere. Siden blev de kæmpestore i Frankrig med en musik der insisterede på en alvor og en mystik, den slet ikke var frankeret til. Købte forsøgsvis et par nye Indochine-plader når i Frankrig, men blev kun skuffet, så de forsvandt. Indtil denne morgen, hvor en ny Indochine-single er blevet udsendt. Tvivler på den kan noget, men der er alligevel noget ved det omkvæd der positivt minder om vintage-Mylene Farmer, so here goes…
Singles going steady!
Hvis nogen skulle være lidt besat af singler, så har jeg for nogle måneder siden – stærkt inspireret af LS-artworkdesigner Lasse Høgh – startet en lille særskilt Instagram-profil, der kun handler om vinyl-7″ere, deres korte men stærkt varierende indhold, de ofte stilfulde covers, samt mit eget forhold til dem. Insta-profilen unmack45s sættes nu op under denne sides links længere nede til højre, men kan også tilgåes lige her:
Dave synger for Mark
En tribute-sang til Mark Lanegan sunget af Depeche Mode’s Dave Gahan? Humanist er den nordengelske producer, sangskriver og multi-instrumentalist Rob Marshalls alterego. Ligesom hos Soulsavers lader han sin musik synge af forskellige stemmer udefra, og har således tidligere arbejdet tæt sammen med både Mark Lanegan og Dave Gahan. Og sidstnævnte lader Marshall altså her fremføre ordene til sin tabte ven…
Hvideruslands sønner
‘Son’ er den spritnye Molchat Doma-single, der varsler et nyt album forude ved navn Belaya Polosa, samt en europæisk efterårstour med besøg på Christiania i Den Grå Hal. Er singlen på toppen? Umiddelbart udløser C-stykket (fra 4:18) størst lykkefølelse her, men resten kan absolut også noget. Hvem skulle have troet vi en dag skulle søge musik, der blander de hvidrussiske steppers ensomme klang med Joy Division? Musik kan.
Françoise og Jim
I går havde vi Iggy Pop her på siden, i dag har vi af anderledes triste årsager haft Françoise Hardy i udstillingsvinduet. Her er de to så sammen på den fint glødende duet, de indspillede i 2000 til Hardy’s album Clair Obskur…
Françoise RIP!
Det gør os virkelig ondt at erfare Françoise Hardy, Frankrigs fremmeste sangerinde fra de store parisiske pop-år, efter lang tids sygdom nu er gået bort. De to sange hun hyldes med her ligger faktisk side om side på samme EP, der udkom i 1967, engang for så længe siden. Tak for musikken, tak for drømmene, tak for den evige sommer, der aldrig kunne vare ved…