Born Innocent

Nu er der en rockumentary om Redd Kross, der har eksisteret i 45 år nu, og altid med brødrene MacDonald som den faste kerne. Filmen hedder Born Innocent. Utroligt, at der tilsyneladende findes ét eksempel på brødre, der laver musik sammen uden at ende med at blive sure på hinanden. (Radiohead kunne være et andet eksempel, men måske er der en grund til at de to Greenwood-brødre ikke samarbejder i The Smile?). Også lidt utroligt, at Redd Kross blev dannet, før London Calling udkom.

Redd Kross er (sammen med bl.a. The Posies) blandt powerpoppens fædre, og deres kærlighed til The Beatles er altid tydelig. Det ser og hører man også på dette nye nummer. I næste måned kommer der et nyt album med dem (Redd Kross, altså) og det hedder bare Redd Kross. Om det er et godt eller et dårligt tegn at en gruppe opkalder et album efter sig selv, ved jeg ikke. Da The Beatles udsendte The Beatles (det hvide album), gik der kun to år, og var det slut med The Beatles.

Casbah rock

11. juni udsender The Clash singlen ‘Rock The Casbah’. Her nummeret som det bliver lavet i en version noget tid efter, hvor Strummer’s lead-vox er erstattet af The Beat-toasteren Ranking Roger…

Ranking Roger: “I recorded this for The Clash in London around 82-83 when The Clash and The Beat toured quite a bit in the USA together. I did it as a one take in the studio. The Clash split up shortly afterwards so it was never released. Well, we used a studio I think in Notting Hill. Mick Jones was with me and a couple of engineers. We took the original 24 track and took the lead vox out.”

Where we gonna go tonight?

Dags dato 1981 da Iggy Pop besøger Odd-Fellow Palæet i København på sin tour for Party, der er blevet udsendt kun halvanden uge tidligere. Med på setlisten den aften er en håndfuld numre fra det nye album, der nudomdage i bagspejlet får en unødigt hård behandling, deriblandt følgende ‘Rock’n’Roll Party’, her optaget i San Francisco på samme tour…

Til en søndag i juni 2024

Musik fra 1972, men først udsendt i 1976, med Jonathan Richman (født i 1951 i Boston, Massachusetts) og hans Modern Lovers fra deres første album. Købte det i Vestberlin i marts 1987 i en stor pladebutik (har glemt hvad den hed) i Europa-Center (indviet i 1965), to stenkast fra Bahnhof Zoo (fra 1882). De levende billeder til denne favoritsang fra albummet (elsker også ‘Roadrunner’ på single, men ikke i den mere løse, rodede album-version) er fra 1966-filmen Masculin Feminin, instrueret af den franske new wave-instruktør Jean-Luc Godard (født i 1930 i Paris)…

“…Your world—it is beautiful
I’ll take the subway to your suburb sometimes
I’ll seek out the things that must’ve been magic to your little girl mind

Now as a little girl you must’ve been magic
I still get jealous of your old boyfriends in the suburbs sometimes
And when I walk down your street
There’ll probably be tears in my eyes…”

Ændrede svenske planer

Tænkte egentlig at ville poste Håkan Hellström’ nye sommersingle ‘Som Sommaren’, men hørte den lige igen nu og det hele er virkelig for undervældende (50-årig svensk mand prøver at teenage-charme sig igennem fire drøje, håbløst ligegyldige minutter, vi aldrig får igen) så lad os tage et helt andet, skarpere og for denne side uventet GBG-fokus.

For tre dage siden blev den i Sverige så yderst fremgangsrige gangster-hiphopper C.Gambino skudt og dræbt i et parkeringshus i Göteborg, 25 år gammel. Gambino har kun ladet sig vise offentligt derovre maskeret, som for at gemme på sin virkelige identitet, der har rødder i det bandeplagede område Norra Biskop i GBG.

Så langt så voldsomt, men sagen er, at nu afdøde C.Gambino – der bare i fredags udsendte singlen ‘Sista Gång’ – rent faktisk tidligere i år er udkommet med en mørkt dragende og underspillet pop-banger, der på kun to minutter og ti sekunder når at lægge en elektrisk stemning af dyster Göteborg-nat bag sig. Musik kan.

“…Jag lovar dig de tragiskt och trist
Om du käftar emot då du klipps
Denna Uzin den e automatic
Får mig börja glömma bort att jag e artist
Hon har blivit fast för det här hon e kär i en gangster ligist
Jag lovar vi hatar o synas men bror vi har gjort allt för många hits…”

Art of the cover

Tal om ikoniske albumcovers, og dette vil være svært at komme udenom. Sjældent jeg har haft det så svært med at holde af en plade, jeg gerne ville kunne lide, som den her. For der var noget sært vulgært, cheesy, overgjort over hele den ambitiøse operation, som dette produkt var et resultat af. Sangene lød for steroidepumpede, for kunstige, for overgjorte, for selvbevidste om deres egen forførelseskunst. Og dette fra en mand der i sin musik netop var blevet så elsket for, at være idealet af hjerte og ligefremhed. Born in the U.S.A. blev udsendt dags dato i 1984. Forunderligt iøvrigt som albummets side 2 i dag synes klasser over dets side 1.

Ombestemmelsen

Lagde planer om, fandt i sidste øjeblik en kongebillet på Ticketmaster’s resale og tog afsted til Falkoner på Frederiksberg. Fordi den voksende mængde af session- og liveklip på YouTube afslører den igangværende tour som værende af sådan en sjælden skelsættende klassiker-årgang, der vil blive husket og talt om med ærefrygt fremover. Sådan en man helst ikke vil gå glip af. Som PJ Harvey i Falkoner i 2016. Som Iggy Pop med QoTSA-luksusholdet samme sted, samme år. Så ind i salen, først et Bill Ryder-Jones-set som fin pre-bonus, derefter 70 minutters koncentreret stærk musik med menneskesky Beth Gibbons og hendes mageløst spillende store band. Virkelig musik af en anden forfinet verden, der gjorde en lysende aften for et åndeløst lyttende publikum. For få år siden ville denne juni-koncert have været utænkelig, for da ville flere store danske festivaler have kæmpet om at få et scoop som sjældne Beth Gibbons eksklusivt. Som tiderne ændrer sig, Københavns ubetingede fordel i aftes. Her de otte udsøgte spillere fra scenen i Falkone optaget live med en håndfuld numre fra toursettet i et hollandsk studie for et par uger siden. Musik kan.

Elias går den alene

Debutsingle fra Iceage-kølerfigur Elias Rønnenfelt, der på denne strækning veloplagte americana formår at få det skødesløse til at rime fint på det melodiske stringente. Og disse fine levende billeder til fra Milano gør intet værre. Er der mon et helt album på vej?

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.