…som resultat af en lidt underlig semifinale, hvor begge halvlege starter lovende, men ikke kan holde løfterne om en rigtig spændende kamp. Den sidste halve time er specielt underlig og kedelig med et par dumme skader, portugisiske forsøg på film og sidste-minuts-panik hos Frankrig.
Trods alt en fortjent fransk sejr på grund af den solide defensive indsats (til gengæld er det småt med franske chancer efterhånden) og den enorme rutine. Holdet er lige den tak bedre, der gør en forskel. Zidane er ofte personifikationen af ro og velovervejethed. Omvendt var Barthez tæt på at kikse et par gange.
Den portugisiske bænk er dog klart den mest aktive, og C. Ronaldo (og Figo med ham) er lige ved at score på et velfilmet frispark. Takket være en engelsk fraktion af publikum var det altid nemt at høre, når C. Ronaldo havde bolden. En ubestridt fordel for de, der fulgte kampen i radioen.
Min sidste kommentar herfra skulle lige være den at Italien nok er lige en tak bedre end Frankrig på søndag, men i fodbold kan alt (heldigvis) ske.
