Efter den fulde times hæsblæsende indtryk Titus Andronicus’ nye The Monitor byder på er man udmattet, mæt af indtryk. Men hvilken forunderlig rejse derhen. Kombinationen af et album med navn fra et gammelt krigsskib og et band opkaldt efter en blodig Shakespeare-tragedie, bør da også stå for noget udover det sædvanlige. New Jersey’s Titus Andronicus tager afsæt i en fri Bright Eyes-klingende form for punk, men trækker med tumultarisk smidighed på stort af det seneste århundredes amerikanske musikhistorie. Fra triumferende speedede rockopløb gennem fordrukne ballader til gammeldags hornarrangementer af en anden tabt verden, lider Titus Andronicus-folkene aldrig af berøringsangst overfor et Amerika, der på The Monitor, i gennemgående bæredygtige sange lastet med meget på spil, besynges som sindstilstand, som undertrykker, som drøm, som metafor. Øjensynligt er der en større Civil War-konceptuel mening med det spraglede værk, men selvom dens gåde endnu ikke, efter pt. tre gennemkørsler her, har mødt sit svar, åbenbarer The Monitor sig allerede som en rigt belønnende og ret vild fornøjelse indenfor moderne rocknroll.