Pladen vi hørte mest på de jyske veje under sol og måne denne weekend var Sydlondonkvartetten The XX’s debutalbum. Mellow tætte vokaler i håndspillede men nærmest elektronisk lydende sangforløb, der starter, stopper, breaker, fortsætter, stopper, starter i en present drøm af kompakt varm lyd. Visse musikalske genklange fra især New Order, specielt i de spinkle træfsikre guitartemaer, på en fornemt gennemarrangeret og stilsikker debut. Dugfrisk og anbefalelsesværdig absolut.
Young Marble Giants absolut også, og guitarlicksene fra det tidlige Fine Young Cannibals, hvis nogen husker dem. Vokalerne fra ham sangeren og hende sangerinden har lav puls her, indrømmet, men finder stærkt kontrapunkt i musikkens ‘ingen fedt’-udskårne skarphed. Instrumentalnummeret ‘Intro’ lyder da iøvrigt voldsomt som en oplagt åbning til et Interpol-album.
Meget downbeat! Jeg tænker mere på søvnig R&B og noget Young Marble Giants-agtigt end på New Order.