Når i Berlin tager jeg gerne ud på mægtige Olympia-Stadion og ser Hertha BSC. Ved godt det er mere politisk korrekt at holde med de røde underhunde fra Union Berlin, men dem har jeg ikke noget forhold til. Hertha derimod husker jeg fra helt tilbage, fra det årlige store sommernummer af Kicker jeg købte, hvor hvert eneste Bundesliga-hold var repræsenteret op til ny sæsonstart med et stort holdbillede i flashende glitrede 70’er-farver.

Det gør ikke ondt når Hertha taber, som det gør med en vis nordengelsk klub. Følger dem ikke på den måde. Er nærmere observatør og holder med på afstand, dels fordi jeg kan li’ byen de repræsenterer, dels fordi jeg efterhånden har set dem en hel del gange. Første gang på Olympia var i en omsiggribende snestorm i november 2007 mod Hannover 96. En kun skuffende fodboldkamp at overvære, ligesom mange af de andre jeg siden har været til, der altid gik mod 0-0 i snehvirvlerne. Forkommen og forfrossen forlod jeg min plads få minutter før tid og skyndte mig mod den nærliggende U-bahnstation, da der var en pænt vigtigere engelsk TV-kamp der kaldte på en lokkende varm irsk pub inde i Vestberlin. Det var lige på vej ombord i toget jeg hørte brølet fra Olympia, da Hertha scorede sit sene – og ganske uventede – sejrsmål. Oh, well.

Sidste år så jeg dem tabe hjemme foran godt 58.000 tilskuere i 2. Bundesliga til 1860 München, og efter oprykningen spille 0-0 mod Mainz 05 i en hæslig forestilling, hvor hjemmeholdet ikke formåede at tilspille sig bare én chance. Lørdag tager jeg U2-linien ud igen til Olympia og er igen med på et iskoldt plastiksæde – der er lovet -6 grader i Berlin – i Østkurven. Modstanderen er tilfældigvis igen Hannover 96, og ingen i Berlin forventer et festfyrværkeri af en kamp, tværtimod. For Hertha er startet efter vinterpausen med to nederlag, og går derfor ind til denne match i akut fare for at ryge helt under stregen. Læg dertil at Hannover 96 denne sæson hverken scorer eller lukker mange mål ind, og et noget forstemmende billede tegner sig på forhånd af lørdagens begivenheder på Olympia. Men saltkringlerne er gode, arenaen er storslået at besøge i al slags vejr og det er altid en sært hjertevarmende oplevelse at høre Hertha BSC-horderne synge deres helte på banen til ‘Nur Nach Hause’, deres helt eget forsøg udi en ‘You’ll Never Walk Alone’, bygget op omkring musik/melodi fra Rod Stewart’s ‘I’m Sailing’…! Tyskland er et vildt land.

Hertha BSC – Hannover 96, lørdag, kl. 15.30, ARD Sportschau