Kun 3 dage efter Liverpool’s skarpe TKO nede i London, hvor Chelsea fik lidt northern love at føle, er det op på beatet igen i Premier League, der byder på fuld runde. Ingen unødig tid til at hvile på lyserøde skyer for rækkens nye førerhold, der stiller op på Anfield i aften. Godt det samme, for siden søndag har ikke bare spillere men vel også samtlige tilhængere af Verdens Bedste Klub skulle forholde sig ubehageligt mange gange til, om det endelig bliver denne sæson.
Ikke mange røde tør gå ind på den tanke, for så mange gange før er Liverpool uden forvarsel gået i hundene, i rotterne, i kragerne efter en eksplosiv sæsonstart, der gav løfter om mere. Det grimme kurvediagram her nedenfor – click på det! – er som sådan et for rammende billede på LFC-tilhængerens typiske Premier League-cyklus gennem de senere år:
I aften gælder det så Peter Crouch, Jeremy Defoe og deres Portsmouth – med ny træner Tony ‘offside!’ Adams – hjemme. Man U har West Ham United på Trafford, der er topopgør i Hull, hvor Chelsea skal rejse sig igen mod rækkens hidtil ekstremt overraskende nummer tre, og lokalderby på Emirates, hvor Arsenal får besøg af måske/måske ikke revitaliserede Tottenham, der fik både gamle Harry Redknapp og en første sæsonsejr i søndags – ved ikke helt hvad der var mest uventet. Så…the race is on!. Ang. Liverpool skal det lige nævnes, at Gerrard og co. for første gang i denne sæson ikke transmitteres direkte på TV i DK, hvilket er ret hovedrystende, nu man endelig – for ialfald én spillerundes skyld – indtager førstepladsen.
Liverpool–Portsmouth, onsdag, kl. 21.00, nowheretobeseen
Hø, hø!
Man har herfra nærmest ondt af de stakkels Spürs supportere. At kæmpe med Newcastle om at være det største cirkus, er jo nærmest utopi. Spurs er herfra det mest sympatiske af London holdene. Og sandelig om jeg ikke håber de slår Arseneal. Jo jo pga. stillingen i PL, men også den snigende irritation over at Wenger og Arsenal med rullende spin ( og til tider godt bold spil) har fået gjort det til en endegyldig sandhed at Arsenal og Wenger har patent på det gode, fremragende og mindst offensive spil, – og kun finder og opfostrer unge spillere.
Herfra håber jeg også på en sejr mod den tidligere Arsenal spiller og misbruger Tony Adams tropper fra Pompey. Jeg tager intet for sikkert. Men kan The Chrushing Machine MK2 (MK1 er det dejlige Valencia hold som Rafa the Gaffa førte til triumfer) fortsætte spillet og indstillingen fra i søndags, så bør chancen for en sejr på mægtige anfield være til stede. Vi bønner og beder.
Typo: “Daniel” ikke “David Levy”!
En særdeles forsigtig opvarmning fra Jens forud for dagens opgør mellem Premier Leagues tophold og kronisk udebanesvage Portsmouth. Man mere end aner blogejerens frygt for, at en ond nemesis vil dukke op og bide de røde bagi!
Som Spurs-tilhænger er følelsen forud for aftenens store North-London derby ikke så meget ængstelighed som en lammende rædsel. Ikke nok med at Arsenal er super stærke på hjemmebane og har et hold, der er mindst et par klasser bedre end Tottenham på stort set alle pladser; Tottenhams irriterende direktør David Levy har også fyret hele trænerstaben (og en sportsdirektør) og ansat f….. Harry Redknapp! En mand der med sin brugtbilsforhandler-fremtoning og ditto ordflom er umulig at tage seriøst. Hertil kommer, at Arsenals spillere og fans næppe har glemt det seneste indbyrdes opgør, 5-1 nederlaget i den lille pokalturnering (selvom Mr. Wenger efterfølgende har gjort sig store anstrengelser for at nedgøre turneringen og understrege, at han ved den lejlighed stillede med lutter spillere under 13 år!).
Alt i alt en aften hvor man som Spurs-fan nok gør bedst i at låse døren, blokere alle TV- og internet-forbindelser og finde en god bog frem…