The GOLDEN DREGS er effektivt den sydengelske (Falmouth) multi-instrumentalist og sanger Ben Woods, der allerede har udsendt to albums under det alias. Nu er The GOLDEN DREGS blevet signet af 4AD Records, der i det nye år udsender det nye album On Grace and Dignity. Skulle nogen i denne råkolde december trænge en varm, whiskey-afrundet baryton a la Leonard Cohen, Baxter Dury eller Matt Berninger, bør The GOLDEN DREGS’ nye single her måske kunne opfylde lidt af behovet…
Alle indlæg af Jens
Elektronisk vintermusik
Det var en af de helt store singler den vinter. Johnny Marr, der efter The Smiths havde brugt et par år som session-guitarist her og der, var nu gået sammen med New Order’s Bernard Sumner i duoen Electronic, hvis debutsingle ‘Getting Away With It’ blev udsendt 4. december 1989. Dengang lød nummeret ligeså moderne som det lyder charmerende gammeldags i dag. Snart var Electronic på BBC’s Top of the Pops, hvor produceren helt misser, at den store stjerne hverken er Sumner eller gæste-vokalist Neil Tennant fra Pet Shop Boys, men naturligvis Johnny Marr i baggrunden…
Sweet Gene Vincent
Kult-guitaristen Wilko Johnson fra Dr. Feelgood, der døde for et par uger siden, havde omkring 1980 en fast periode i Ian Dury and the Blockheads. Den opstilling giver her et behjertet take på Dury’s kærlighedserklæring til sit store ungdomsidol, den havarerede rocknroll-stjerne Gene Vincent. Nu er de alle tre borte…
Göteborg 2
BD fra GBG
I Göteborg lige nu nogle dage at se Thåström. Her en af de allestærkeste sange kommet ud af byen GBG. Broder Daniel peaker kunstnerisk i 1998 på tredjealbummet Broder Daniel Forever. Nummeret ‘I’ll Be Gone’ derfra er et monster, her playbacket på et samtidigt TV 5-program kaldet Hej Fredag. Og jo, naturligvis er det Håkan Hellström på bassguitar, helt til højre bag det forvoksede stjernebarn, enfant terrible-sangeren Henrik Berggren…
Like a river flows
Hørte denne medrivende Mississippi-strøm af en 1966-sang i aftes på en bar i Göteborg. Må have været eksplosive vibes i studiet mellem Phil Spector og Ike & Tina Turner. På alle måder en voldsom single…
Et november-band
Pånær det første og det sidste udkommer The Jam’s fire andre albums i november måned, henholdsvis 1977, 1978, 1979 og 1980. I dag er således årsdag for Sound Affects (1980), hvorpå Paul Weller tydeligvis finder sig mærkbart inspireret af et tidligere Liverpool-band ved navn The Beatles. Men nu det er mandag, så den sang fra albummet der netop besynger ugens første dag. Paul Weller havde øjensynligt let ved at skrive de gode numre på dette tidspunkt af sin karriere…
Art of the cover
Designet til The Jam’s Sound Affects (1980) er ren en-til-en-versionering af coverskabelonen på de Sound Affects-vinylplader med lydeffekter, BBC udgav fra 1969 og fremefter. Smart tænkt af artwork-ansvarlig Bill Smith, at få lydeffektpladens påskrevne nummerrækkefølge i Jam-udgaven til at korrespondere med november 1980, albummets udgivelsesmåned og -år.
Amsterdam
Det kan være belastende at se lyric-videos, når banale sangteksters ord skal opleves skrevet, som var de lyrik. Det problem løber den engang i Lyngby bosiddende Scott Walker dog aldrig nogensinde ind i her på sin engelske tolkning af Jacques Brel’s voldsomme 1967-sansning af havnebyen Amsterdam. David Bowie hørte Walker’s version og lavede i 1971 sin egen, der to år senere udkom som b-side til ‘Sorrows’. Men Scott’s har bredere vingefang og langt større, uhm, cinematografisk schwung…
Velkommen, Sex Pistols!
Denne lørdag er det 46 år siden Sex Pistols pladedebuterer med singlen ‘Anarchy In The UK’. En af de helt store, ufravigelige musikoplevelser første gang man hører den i radioen. Den nødvendighed og redefinition af alle gængse spilleregler, som allerede fra introens første sekunder står lysende klart, er sjældent blevet overgået i rockmusik før eller siden. Stadig en vidunderlig single efter alle de år…
Darkness genbesøgt
På den i USA så store Thanksgiving-aften her en Darkness on the Edge of Town-outtake med Springsteen, hvis nye soulcover-album hørt her desværre ikke har kunnet leve op til forventningerne fra de to første enkeltstående singler derfra. Men det skal vel også være næsten umuligt svært at udgive nyindspillet musik som Springsteen i år 2022, når ens unge og ofte mytologiserede 1978-fortid – her endda repræsenteret af et nummer, som dengang blev vejet for let og aldrig udgivet – lyder så filmisk godt og perfekt nordamerikansk-fortællende som her…
Robert Forster’s moves
The Go-Betweens-overleveren Robert Forster forbereder morgenmad, mens han danser sin nye single i køkkenet i australske Brisbane, Queensland. Heldigvis er sangen mærkbart bedre end de af hans tyske Heidelberg-kone koreograferede trin…
The Jean Genie bliver 50
24. november 1972 udsender David Bowie den i New York City netop indspillede ‘The Jean Genie’ som single. Sangen, hvis vilde hovedperson siges at være stærk inspireret af Iggy Pop som person, bliver specielt i England et enormt hit, og skal siden blive stående som et af de essentielle glam rock-øjeblikke. Her spiller David Bowie og hans Spiders from Mars ‘The Jean Genie’ i Californien nogle uger før udgivelsen…
14’th Street, 1977…
En af denne sides absolutte favorit-trommeslagere fylder år i dag. Her går han, Blondie’s metronom-fyrværkeri Clem Burke, side om side i 1977 med Debbie Harry på 14’th Street, Manhattan i New York City. Det nærmest eksotiske gadebillede er taget af Blondie-bandleader Chris Stein, hvis fotografiske evner fra dengang senere har givet sig udslag i flere fotobøger. Blondie turnerer videre næste år, hvor et nyt album ventes udsendt. Her et klip fra det amerikanske NBC-show The Midnight Special, 5. oktober 1978, to uger efter udgivelsen af gennembrudsalbummet Parallel Lines…
Wilko Johnson RIP!
Det engelske rockband Dr. Feelgood fra Canvey Island, Essex var i 1976-77 for gamle (sanger Lee Brilleaux var hele 25), for rhythm & blues-tydelige, og besad selv i den så rummelige tidsalder en for toksisk maskulin udstråling til at passe ind på den nye punkscene. Dog bandets energi var hæsblæsende, og deres sortklædte guitarist Wilko Johnson (til venstre på singlecoveret herover) en supercool protopunk-personlighed med sine krampagtige due-får-elektrochok-moves og hvidglødende choppy guitarspil, der piskede Dr. Feelgood fremover stepperne. Hans konfronterende scenetilstedeværelse var uden tvivl en inspiration for Rotten, Strummer, Weller, etc. Så derfor blev bandets musik alligevel accepteret af de nye unge løver, for hvem både energi og personality stod i høj kurs. I dag er der kommet trist meddelelse fra England om Wilko Johnson’s dødsfald, det efter mange års offentlig kendt sygdom. Se og hør ham stråle her, som den kulsorte rocknroll-stjerne han var, i en nærmest overtændt 1975-optagelse fra nordøstengelsk TV…