Det var sensommerens behagelige musikalske overraskelse det år. Det var også første gang man erfarede, at Nick Cave rent faktisk kunne synge. 18. august 1986 udsendte Nick Cave & The Bad Seeds coveralbummet Kicking Against the Pricks, der også for The Bad Seeds var et syvmileskridt i retning af en langt mere sofistikeret udtrykspalette. Her Gene Pitney-sangen derfra, som Cave synger så meget bedre end Soft Cell’s Marc Almond gjorde det på sin coverversion kun tre år efter…
Alle indlæg af Jens
last of the british?
Eller rettere, var The Libertines sidste store, klassiske rockband fra England? I dag er det 17 år siden de udsendte mellemalbum-singlen ‘Don’t Look Back Into The Sun’, præcis samtidig med at hjulene på bandbussen faldt af i fuld fart, da Pete Doherty blev smidt ud for sit narkomisbrug og som hævn brød ind i sin Libertines-makker Carl Barat’s lejlighed. Resten er historien om kaos, menneskelig opløsning og masser af succes, da det hele var for sent. Men singlen, en klassisk Doherty-uptemposang balancerende mellem fin sansning og sammenbrud, fejler ikke noget…
Dagens 33-års substans
En af de bedste opsamlinger nogensinde vel, New Order’s samlede 12’er-versioner af deres singler fra debuten ‘Ceremony’ frem til og med ‘True Faith’, blev udsendt 17. august 1987…
Life is sweet
Maria McKee, den tidligere Lone Justice-sangerinde fylder år i dag. Hun markeres her for sit tredje soloalbum, Life is Sweet (1996), hvis nøgne, disillusionerede, forslået romantiske sange fremviser en sangerinde af format. Tag nu f.eks. bare ‘Absolutely Barking Stars’ derfra, som bærer det nok mest glam-perfekte Bowie-omkvæd, Bernard Butler og Brett Anderson aldrig fik skrevet sammen i Suede…
tropenat på repeat
Vi var forbi Jamaica-produceren Lee Scratch Perry i går. Her endnu en af de simrende produktioner fra hans guldæra i Black Ark Studio i Kingston, The Heptones’ 1977-single ‘Mystery Babylon’. Perry brændte iøvrigt selv Black Ark-studiet ned i 1979, efter sigende for at fordrive mørke ånder: “There was some bad energy because my intention was to help poor people and most of the people were in poverty. So I was taking their poverty and giving them my energy, but they remained poor. All I wanted to take from them was their demons. Burning up the studio was a way of burning the demon, burning up the bad luck that had come to the people who lived in Jamaica. There is a Jewish saying that if you don’t burn the demon, maybe you die instead of him”...
Man on the moon
Elvis Presley døde 16. august 1977, 42 år gammel, i Memphis Tennessee. Her giver Andy Kaufmann (der selv kun blev 35) sin utilslørede kærlighed til Kongen…
musik til tropenætter
Dyb bass, himmelstræbende lyd, duvende akkordskift, søgende stemmer; vi taler klassisk roots reggae. Her en sang som altid har været med, når der har været jamaicansk PA-musik før LS-koncerter. Den er med Kingston’s The Congos og er fra deres mageløse Lee Perry-producerede mesteralbum Heart of the Congos (1977), som er et af reggaehistoriens allermest sjælfulde. Superstar Bob Marley står naturligvis helt centralt i fortællingen om jamaicansk musik. Måske hans allerstørste talent var at kunne transformere Jah-musikkens vibe, så den også kunne nydes bredt i den hvide vestlige verden. Men reggaemusik er så meget, meget mere end ‘bare’ hans klasse. Og ofte med føromtalte producer-geni/galning Lee ‘Scratch’ Perry, hvis distinkt uortodokse lyd med chorus-simrende hihat hurtigt genkendes, som katalysator for de musikalske mirakler. Hør nu f.eks. bare på The Congos her…
If I never ever see you…
En uge efter The Clash er på banen med deres ‘Bankrobber’ svarer London-rivalerne fra The Jam igen med singleudgivelsen af ‘Start’. Og sådan er det i de år, hvor de to slås om Englands-herredømmet, helt som Stones/Beatles gjorde det 60’erne, præcis som Blur/Oasis senere skal gøre det i 90’erne. Hvor The Clash på dette tidspunkt – august 1980 – leverer musik, der trods sin jamaicanske tradition peger fremad, står The Jam helt stilbevidst i anderledes retro-mode. ‘Start’, der således er bygget på et basriff lånt fra The Beatles’ ‘Taxman’, indtager snart førstepladsen på den britiske singlehitliste, så enkelt skåret som den er, noget The Clash først skal opleve længe efter egen opløsning. ‘Start’ udsendes 15. august 1980, i dag for 40 år siden…
Five Years 1976
1. marts 1976 besøger David Bowie den amerikanske sangerinde/filmstjerne Dinah Shore på hendes berømte TV-show. Der giver han med sit luksuriøst spillende band en opdateret, luftig og uimodståeligt skarp version af sin egen ‘Five Years’ fra Ziggy Stardust-perioden. Når Bowie’s klasse opleves så lysende som her, da står det klart, han er langt større og vægtigere end den på overfladen så banale populærmusik, han anvender som sit udtryksmiddel. Og det er vel netop derfor, Bowie’s værk uden besvær kan nydes så frit nutidigt i dag…
He came from the sunset…
Brighton-bandet Britsh Sea Power har på deres 2009-soundtrack til 1934-doku-filmen Man of Aran begået en cover af ‘Come Wander With Me’…
Art of the yellow cover
Vi tog en markering på The Undertones-forsanger Feargal Sharkey’s fødselsdag i går. Her er han som dreng på coveret af ‘Jimmy Jimmy’, The Undertones’ tredje single fra april 1979. Du spørger så hvordan den lyder i forhold til ‘Teenage Kicks’? Nej, intet kan leve helt op til ‘Teenage Kicks’…
Teenage dreams, so hard to beat…
Kan en sang forandre liv? Svaret er naturligvis ja. En der har gjort det trick, ikke blot for dens missionær #1, BBC-legenden John Peel, men også for så mange af os andre, er nordirske The Undertones’ debutsingle ‘Teenage Kicks’, der vitalt lyser sin tid op blandt hundreder af gråtonede postpunk-singler, siden gået i glemmebogen. Forsanger Feargal Sharkey var lige fyldt 20 da ‘Teenage Kicks’ udkom i efteråret 1978. I dag bliver han 62. Hvilken sanger, hvilket band, hvilken sang!
Dagens 60-års…
Stort tillykke til Peter Peter Schneidermann, en af de to-tre allerstørste guitarister herhjemme nogensinde. Så uden for kategori-skarp lyder han allerede i sommeren 1980 på mesterlige Under En Sort Sol…
Art of the cover
Typisk New Order: 15 september 1986, kun 14 dage før udgivelsen af Brotherhood, Joy Division-sorggruppens fjerde album, udsendes en ny single, som IKKE er inkluderet dér. ‘State Of The Nation’ er dog omvendt noget så atypisk som en New Order-single, hvis titel rent rent faktisk indgår i teksten, endda synges i omkvædet. B-siden er en IMHO bedre og mere rummelig version af samme nummer kaldet ‘Shame Of The Nation’, hvor den meget Barney-funky rytmeguitar fra A-siden er pist borte, erstattet af flere køligt bankende elektro-sequencers. Det er den og dem vi hører her. Singlecoveret herover er endnu en Peter Saville-masterclass for Factory Records…
Australsk sommer 2
Brisbane’s The Go-Betweens bærer også den endeløse australske sommer i sin lyd. Grant McLennan skriver ‘You Won’t Find It Again’ lige præcis for sent til indspilning til hvad skal blive bandets første svanesang, det glødende mesterstykke 16 Lovers Lane (1988). Men hans oprindelige demo, som er alt vi har, ville også have været vanskelig at forbedre. Dens musiks drejning og tone ville aldrig kunne være kommet fra England, USA, eller andre steder på kloden, jo, måske lige New Zealand. Det er det Australien gør ved sine sønner og døtre. Her er Grant McLennan’s egen kommentar til nummeret på opsamlingen 1978-1980:
– This is an acoustic version of a son that never made it onto ’16 Lovers Lane’. It was a great summer and you really could see the Sydney Opera House from the window. It was also only twenty minutes walk to Bronte Beach.
Han er savnet.