En tribute-sang til Mark Lanegan sunget af Depeche Mode’s Dave Gahan? Humanist er den nordengelske producer, sangskriver og multi-instrumentalist Rob Marshalls alterego. Ligesom hos Soulsavers lader han sin musik synge af forskellige stemmer udefra, og har således tidligere arbejdet tæt sammen med både Mark Lanegan og Dave Gahan. Og sidstnævnte lader Marshall altså her fremføre ordene til sin tabte ven…

‘Son’ er den spritnye Molchat Doma-single, der varsler et nyt album forude ved navn Belaya Polosa, samt en europæisk efterårstour med besøg på Christiania i Den Grå Hal. Er singlen på toppen? Umiddelbart udløser C-stykket (fra 4:18) størst lykkefølelse her, men resten kan absolut også noget. Hvem skulle have troet vi en dag skulle søge musik, der blander de hvidrussiske steppers ensomme klang med Joy Division? Musik kan.

Musik fra 1972, men først udsendt i 1976, med Jonathan Richman (født i 1951 i Boston, Massachusetts) og hans Modern Lovers fra deres første album. Købte det i Vestberlin i marts 1987 i en stor pladebutik (har glemt hvad den hed) i Europa-Center (indviet i 1965), to stenkast fra Bahnhof Zoo (fra 1882). De levende billeder til denne favoritsang fra albummet (elsker også ‘Roadrunner’ på single, men ikke i den mere løse, rodede album-version) er fra 1966-filmen Masculin Feminin, instrueret af den franske new wave-instruktør Jean-Luc Godard (født i 1930 i Paris)…

“…Your world—it is beautiful
I’ll take the subway to your suburb sometimes
I’ll seek out the things that must’ve been magic to your little girl mind

Now as a little girl you must’ve been magic
I still get jealous of your old boyfriends in the suburbs sometimes
And when I walk down your street
There’ll probably be tears in my eyes…”

Postpunk-sortseerne Psychedelic Furs’ frontfigur Richard Butler fylder år i dag. Her et nummer med ham og dem fra den overrraskende stærke og stærkbitre comeback-plade Made of Rain (2020)…

Tal om ikoniske albumcovers, og dette vil være svært at komme udenom. Sjældent jeg har haft det så svært med at holde af en plade, jeg gerne ville kunne lide, som den her. For der var noget sært vulgært, cheesy, overgjort over hele den ambitiøse operation, som dette produkt var et resultat af. Sangene lød for steroidepumpede, for kunstige, for overgjorte, for selvbevidste om deres egen forførelseskunst. Og dette fra en mand der i sin musik netop var blevet så elsket for, at være idealet af hjerte og ligefremhed. Born in the U.S.A. blev udsendt dags dato i 1984. Forunderligt iøvrigt som albummets side 2 i dag synes klasser over dets side 1.