Film skal ses i biografen, men det sker alt for tit, at jeg ikke når at se de film, jeg gerne vil se. Somme tider må jeg indhente det forsømte, og det kan ske ved at jeg ser film på min Mac, hvis jeg er ude at rejse med tog. Ironisk nok kan det nogle gange give en bedre filmoplevelse med hovedtelefoner og en skærm, der fylder det meste af synsfeltet, end hvad jeg ville kunne opnå derhjemme foran familiens tv.
Således lykkedes det mig omsider at få set Guillermo del Toros Pans labyrint, der vandt en Oscar som bedste ikke-engelsksprogede film. Guillermo del Toro har lavet Hollywood-film som Hellboy og Blade 2, men det var hans spanske film Djævelens rygrad, der fascinerede mig. Både dén og Pans labyrint har den spanske borgerkrig som ramme, og begge er historier om børns møde med og flugt fra en virkelighed, hvor ondskaben har sejret. De fantastiske elementer i de to film er derfor ikke filmskaberens bud på eskapisme, men danner en kontrast til krigens og fascismens gru. De uhyggeligste scener i Pans labyrint er ikke scenerne med de underlige uhyrer, men scenerne, der viser krigens vold. Dette er bestemt ikke en film for børn!
Djævelens rygrad kan forresten fås på dvd med danske undertekster for en sølle halvtredser med under den engelske titel The Devil’s Backbone. Ligesom Pans labyrint er det en film, det er værd at få fat i.
