System i rodet

guadalcanal.jpg

I dag gjorde jeg det omsider – fik alle mine 1500 cd’er hevet ud fra kasserne under dobbeltsengen, sorteret alfabetisk og placeret alfabetisk i et skab. Undervejs kunne jeg ikke undgå at opdage følgende:

  • CD’en er et medium på vej ud. Om få år har jeg formodentlig købt den sidste. Min første cd købte jeg i januar 1989 – det var Legend med Bob Marley.
  • Forbløffende mange cd’er havde jeg glemt, at jeg havde. Jeg lagde et par stykker i cd-drevet på iMac’en undervejs i oprydningen. Specielt genopdagede jeg i dag hvorfor amerikanske Guadalcanal Diary var gode. Ligesom R.E.M. (og B52’s) kom de fra Athens i Georgia, og stilmæssigt var de temmelig tæt på. Murray Attaway har en god rockstemme, og 2×4 og Flip-Flop er vellykkede udgivelser. Hvad blev der egentlig af ham? En Geffen-opsamling, jeg også fandt, afslørede at han bagefter gik solo.
  • Jeg har genfundet albums med SNFU, Pennywise og China Drum. Indkøbt før Green Day sendte den Buzzcocks-inspirerede pop-punk ud over min kvalmegrænse. China Drum var egentlig ikke så dårlige. Men Pennywise – ak, ak, ak.
  • Jeg havde en industrial-fase på et tidspunkt med Godflesh, Skinny Puppy, Neurosis, Severed Heads og SPK og nogle få udvalgte skokigger-albums med Ride og My Bloody Valentine. Og så havde jeg et album, Succour, med Seefeel. En slags Aphex Twin i det mest kedelige ambient-hjørne, bare mere dronet og helt uden beats. Hvorfor hulen købte jeg dog dét?
  • Jeg har et album med June Tabor og The Oyster Band. Det er faktisk rigtig fedt; John Peel var også ret begejstret for det, husker jeg.
  • Jeg mangler forbløffende mange albums med New Order. Hvorfor dog?
  • Og så samlede jeg sammen til en velfyldt kasse med cd’er, jeg ikke vil beholde. Hvorfor er der ikke en god brugt-biks i Aalborg? Læsehesten er sådan et skummelt sted med en tvivlsom kvalitetspolitik (= ingen).

11 tanker om “System i rodet”

  1. Jeg er vild med Ocean Rain. Det er efter min mening kaninmændenes højdepunkt og var det album, jeg hørte mest i 1984. Men jeg har ikke brug for to eksemplarer af det!

    Coldplay på den anden side… Så tror jeg hellere, jeg vil høre Hammerhead.

  2. Hvordan man kan undvære Ocean Rain er lidt af en gåde for mig. Det er da et mestervært. Mon ikke Jens er uenig i vurderingen fra det nordjyske?

    Jeg har stadig stor glæde af Coldplay´s debut, der i øvrigt blev efterfulgt af en fantastisk koncert i Store Vega.

    Carter USM står fortsat behørigt præsenteret på min cd-reol. Bandet var en helt speciel oplevelse live. Såvel med og uden rytmeboks.

    Catherine Wheels debut er virkelig også en fed “sko-kigger plade” og er sammen med de tidlige “Ride” albums et must.

    Jeg må anbefale Pastoren og rense ørerne. Der går vel penge ind i morgen, så der skulle være mulighed for at få råd til noget desinficerende til ørerne 😉

  3. Trist at se, at man ikke værdsætter Carter USM her på pergamenterne. Personligt har jeg smilet over gendannelsen af den ustoppelige sexmaskine med koncert på Brixton Academy her i efteråret, hvor også selveste Sultans of Ping varmer op. Hvem der bare var til stede der…

    Herfra huskes i al fald med stor glæde en legendarisk og svedig dobbeltkoncert med The Blue Aeroplanes på Loppen i de unge år…

  4. Hvorfor alfabetisk ??

    Var netop i w/e på besøg hos en god bekendt, der på bedste Hornby’sk maner, har sorteret sin 7.000 samling i årstal.

    Selv opererer jeg med nationalitet & genre.

  5. Marah er ikke et dårligt band. Men lige præcis Float Away With The Friday Night Gods var jeg ikke begejstret for, trods andres lovprisninger. Måske skal jeg beholde det album og give det en sidste chance?

    The Russian Futurists er ikke underspillet – snarere svulstigt. Måske skal jeg også give dét album en sidste chance?

  6. Har set Marah i Lille Vega for en del år siden, men ejer ingen albums. Er det så dårligt? De var ganske underholdende live!

    The Russian Futurists husker jeg egentlig som ok på sin egen lidt underspillede måde. Er den håbløs?

  7. Jeg forstår udemærket at du vil af med det kraftwerk album, det er jo rædselsfuldt.
    Den der med carter usm, røg jeg også på, men er heldigvis selv kommet af den og så ligger jeg da også inde med 25- 30 stk zoo og wild cdér.
    Når man kigger på tracklisterne, er det en stor gåde hvem det egentlig var de prøvede at henvende sig til, måske er det derfor de ikke er i blandt os længere ?

  8. OK. I er selv ude om det. Her er den komplette liste over cd’er, jeg ikke vil beholde:

    The Verve Pipe – Villains [ingen lighed med The Verve!]
    Schwarzwald Library – Silver Surf
    Senseless Things – The First of Too Many
    P.J. Olsson – Words For Living [nej, ikke en svensk P.J. Harvey!]
    The Rat Race – Live, Unelectrified
    Abdullah Ibrahim – Desert Flowers
    Melvins – Snivlem/Prick [baglæns optagelser af kirkeklokker m.v. – nul grunge her]
    Hammerhead – Into The Vortex
    Hammerhead – Ethereal Killer
    God Is My Co-Pilot – Mir Shlufn Nisht [koncerten på Roskilde 1995 var sjov, men albummet…]
    Me Phi Me – One
    Victims Family – Headache Remedy
    Marah – Float Away With The Friday Night Gods [det dårlige Marah-album]
    Turin Brakes – Ether Song
    Snapcase – Lookinglasself
    MOEV – Head Down
    Catherine Wheel – Ferment
    Carter USM – 30 Something
    Horny Hank and His Honky Handyman-Men [Knut Haavik fra Hotel Hunger]
    Pigface – Welcome to Mexico…Asshole [Bill Rieflin på trommer, men ellers ingen lighed med R.E.M.]
    Boukman Eksperyans – Vodou Adja
    BIS – New Transistor Heroes
    Ivan Sand – Du Milde Himmel
    Strawman – The Lottery […men koncerten var god]
    Test Department – Pax Britannica [45 minutters solo for skruetrækker]
    Guru – Jazzmatazz Volume 1
    Dia Psalma – Gryningstid
    Chris Stamey & Kirk Ross – Robust Beauty [atonal guitarnulren med medlemmer af The dBs og Yo La Tengo…]
    Pupil – Superglasøjne
    The Perishers – Let There Be Morning
    Loop – Wolf Flow
    The Russian Futurists – Our Thickness
    Coldplay – Parachutes [nok det album, jeg skammer mig mest over at eje]
    Mr. Bungle
    Splint – Det første var en ep
    Chris Mars – Tenterhooks
    Twinkle – Little Star
    Wynton Marsalis Septet – Blue Interlude
    Muddy Waters – Got My Mojo Working [elendig lyd]
    Dogstar – Our Little Missionary
    Les Tambours Du Bronx – Grandmix
    Malhavoc – The Release
    Echo and The Bunnymen – Ocean Rain
    Bruce Springsteen – Born To Run
    Kraftwerk – Tour De France Soundtracks

    Inden forargelsen breder sig over at jeg nævner de tre sidste albums som nogen, jeg skiller mig af med, skal jeg huske at nævne, at Kraftwerk-albummet er en dublet og at de to andre er blevet overgået af remastererede genudgivelser, som jeg har anskaffet mig.

    Dertil kommer et hav af cd’er, der var vedhæftet til blade som Uncut, Q og hedengangne danske Zoo.

    Og så beholder jeg Seefeel-albummet til de aftener, hvor gæsterne har svært ved at finde hoveddøren.

  9. Tror jeg køber ligeså mange cd’ere som jeg hele tiden har gjort. De forskellige download formater kan ikke måle sig med oplevelsen af et godt indspillet/produceret album spillet over anlægget.

    Kan vi ikke få en liste over indholdet i “cd’er, jeg ikke vil beholde”-kassen. Der kunne være et eller andet fristende?

Skriv et svar