Det er desværre alvor. Min overnatningsmulighed i Århus er glippet, og koncerten slutter 23.30, efter sidste tog nordpå. Denne gang spørger jeg for alvor: Er der nogen, der kan tilbyde Pastoren kørelejlighed nordpå efter Depeche Mode-koncerten onsdag d. 7. juni? (Jeg vil så nødig skulle være nødt til at blive hjemme.) Jeg vil betale om ikke fyrsteligt, så dog pænt.
I skrivende stund er der kun 13 dage til Depeche Mode giver koncert på et fodboldstadion, der er hjemmebane for en østjysk 1. divisionsklub. Det bliver underligt nok første gang, jeg får Fletcher, Gahan og Gore at se. Jeg glæder mig som et lille barn, uagtet tidligere negative meldinger fra Jens & Co.
(Og hvis nogen skulle have kørelejlighed nordpå efter koncerten, vil jeg meget gerne høre fra jer.)
Af og til sker det at jeg i fantasiløshed og desperation vælger et tilfældigt album at lytte til på min iPod. Nogle gange sker der ikke noget ved det, andre gange genopdager jeg en klassiker. I dag skete det, da jeg valgte at lytte til et album med den engelske gruppe The House of Love, der huserede sidst i 1980’erne og først i 1990’erne. I lighed med Tindersticks var opfindsomheden lav hvad angik albumtitler. De første to albums hed begge The House Of Love, og de udsendte tilmed også et opsamlingsalbum med dette navn.
Men sangene… Sanger og sangskriver Guy Chadwick leverede nogle umådeligt iørefaldende melodier og skarpe tekster, der passede til som fod i hose. Nogle tror at ‘sommerfuglealbummet’ The House Of Love hedder ‘Fontana’, fordi det står på albummets ryg ved siden – men det var nu pladeselskabet.
På begge de to første albums er der helt forrygende sange. Min yndling er ‘sommerfuglealbummet’ og især sange som ‘In A Room’ og ‘The Beatles And The Stones’ har igen sat sig godt fast i øregangen hos mig. Der er ikke nogen svage sange på albummet, men en serie af velafrundede og velarrangerede popperler, der ikke er skæmmet af f.eks. firseragtig produktion.
Gruppens ulykke var at de ikke var med i de store “bølger” – deres karrieres kunstneriske højdepunkt lå fra det tidspunkt hvor Happy Mondays m.fl. var store til grungens fremkost.
(I dag er The House Of Love så gendannet og jeg må med skam meddele at jeg endnu ikke har hørt deres comeback-album.)
I aften spiller Jens og Monumenter af Slum på Gimle i Roskilde. Klik på kortet for at se hvordan I finder derhen.
Og i morgen er det tid til at gæste et københavnsk spillested, opkaldt efter ham I ved nok fra Suicide.
Hvis jeg var i København i aften, ville jeg tage ind på Vega for at høre den amerikanske sanger/sangskriver Keith Caputo. Han startede sin karriere i Life of Agony, der først spillede hardcore, men efterhånden fik et meget mere varieret udtryk. Caputos solo-debut Died Laughing er en lille perle af et album med velkomponerede melodier og eftertænksomme tekster. Og så kan han synge. Caputo gav en fin koncert på Roskilde-festivalen – desværre tilbage i 2000, en festival, der som bekendt ikke blev husket for musikken. Der er forresten netop kommet et nyt album fra Keith Caputo. Det er desværre ikke i almindelig distribution.
Og uanset hvor jeg er, er det på sin plads i dag at ønske tillykke med fødselsdagen til C.V. Jørgensen.
Jeg har i en kommentar til et andet indlæg talt om The Desperate Bicycles, et britisk DIY-punkband. Jeg blev først opmærksom på dem, da jeg besøgte familie i England i 1979 og lyttede til John Peel. Dengang var de desperate cykler allerede ved at gå fra hinanden.
Man kan høre deres musik på WWW på http://www.derekerdman.com/ilovemilkshakes/october2004/Desperate_Bicycles_Anthology/desperatebicycles.htm
Jeg har netop læst, at det mest almindelige drengenavn i Danmark er… Jens. Der er hele 55.255, der hedder det her i landet. Pigernes svar på Jens er Kirsten.
Den 27. april er af en eller grund sangerindernes fødselsdag. Isobel Campbell (engang med i Belle and Sebastian og netop nu aktuel med et duet-album med Mark Lanegan) bliver 30, Sheena Easton – en noget anderledes skotte – bliver 47 og Kate Pierson fra B52s bliver 58.
I The Hitchhiker’s Guide To The Galaxy af Douglas Adams står følgende citat, der netop i dag, 26. april 2006, er særlig aktuelt:
“Forty-two!” yelled Loonquawl. “Is that all you’ve got to show for seven and a half million years’ work?”
“I checked it very thoroughly,” said the computer, “and that quite definitely is the answer. I think the problem, to be quite honest with you, is that you’ve never actually known what the question is.”
I dag for 12 år siden fandt man Kurt Cobain død i sit hus. En hel masse mennesker i den vestlige verden sørgede.
Dagen efter blev Rwandas præsident Juvénal Habyarimana og Burundis præsident Cyprien Ntaryamira dræbt i et attentat. I de tre måneder, der fulgte, blev over 800.000 mennesker myrdet i Rwanda. Hvem i den vestlige verden gjorde noget?
I aften spiller Jens og Monumenter Af Slum i Odense. På billedet ses en interiørdetalje fra Magasinet, hvor koncerten finder sted. I morgen er det så Kolding, og lørdag Århus.
…omkom Jurij Gagarin, det første menneske i rummet, ved en flyulykke. Han blev 34 år. (Så vidt vides nåede han ikke at møde Ronnie Spector.)
I dag er dag og nat i lige lange – fra i morgen og et godt stykke tid frem bliver dagen længere end natten. Så køb Henriks nye album og Jens’ album (hvis I ikke allerede har det – okay, så køb et eksemplar mere!) og gå en god, lang tur med musik i ørerne. Bagefter er det hjem for at besøge http://www.henrikhall.dk. Alt dette bør bringe foråret frem.
Jens og jeg er begge i radioen i dag. I eftermiddag er Jens at høre på P3, og senere i dag kan man høre mig på Københavns Radio (hvor jeg snakker om forsoningnu.dk).
Du skal ikke være ked af at du ikke kan komme, sagde Jens til mig. Nu har jeg så set Danish Mew Awards på DR1 (eller var det TV-2) og er på vej i seng. I morgen vil jeg tænke på noget andet.