To parisiske ikoner, det ene står endnu.
Francoise & Notre Dame
Kategoriarkiv: At drikke for at glemme
Ranking Roger RIP
Ranking Roger, sanger i two-tone-bandet The Beat fra Birmingham, døde tirsdag efter en tid med hård sygdom. Ja, der rives alt for mange bort i rocknroll for tiden. Her er Ranking Roger med The Beat på Top of the Pops i maj 1980, iført sin karakteristiske sorte hat, bekymringsfri og levende på ‘Mirror In The Bathroom’. Vi skal sætte pris på vores helte mens de er her…
Scott Walker RIP
Hvor trist med dagens nyhed om Scott Walker’s bortgang. I denne sang, der åbner hans klassiske Scott 4 (1969) spiller sangeren skak med døden, naturligvis inspireret af Ingmar Bergman’s 1957-mesterværk Det Syvende Segl…
Townes 75
Den texanske sanger og sangskriver Townes Van Zandt, hvis kreative storhedstid lå fra 1968 og godt fem år frem, villle være blevet 75 i dag, havde hans heftige livsstil ikke slået ham ihjel 1. januar 1997. Men hvem er da denne Townes med det mærkelige navn, vil nogen måske spørge. Jo, han har f.eks. til en start skrevet en af de bedste og mest ensomme sange nogensinde. ‘Waiting Around To Die’ lyder sådan her
Fri os fra det onde, PSB
Det med velmenende protestsange er heller ikke nemt i 2019. Trods helt sikkert gode intentioner viser Pet Shop Boys på dagens nye singleudspil hvor galt det kan gå, når satirevinklen, som var det en anden skolekomedie eller revy der skulle lægge scene til, benyttes. Det var det desværre bare ikke. PSB kan være så meget skarpere end dette, når politisk morale ikke med løftet pegefinger presses ned i hvert eneste firkantet konkrete og komplet ulyriske sangord. Neil Tennant er alt for begavet til det her.
Vinylitis er farligt!
Don’t picture this
Betryggende at vide, selv perfekte Blondie kunne tage pænt ærgelige bandbilleder. Det er stjernefotografen Mick Rock, som netop har Insta-postet denne meningsløst kiksede opstilling. Kom igen, Blondie.
Gloomy wednesday 1997
22 år siden i dag at The Associates’ Billy Mackenzie bragte sin uforlignelige stemme til evig tavshed i et fåreskur uden for hjembyen Dundee. Alt andet end glamourøst, som den slags oftest er det. Her synger han den vilde vind…
Bowie blev fri
I forgårs markerede vi David Bowie’s fødselsdag, i dag drejer det sig om hans bortgang. Den mandag for tre år siden, og Blackstar var netop blevet udsendt til stor hyldest om fredagen, den mandag var uvirkeligt grum. Al den nye musik, hvis stemning og ord pludselig gav helt ny klar mening, så levende og vital, dens afsender lukket ned og borte. På nattehimmel slukkes de store stjerner aldrig. De stråler videre og planter tanker om noget større end os selv. På rockstjernehimlen er det lige omvendt: Her slukkes de klareste lys nådesløst, og gennem deres uigenkaldelige bortgang forstår vi tidens flygtighed, ultimativt vores egen dødelighed. At Bowie i sin afskedssang ‘Lazarus’ får den skæbne til at lyde som en befrielse, det er stor og overskudsudvisende kunst…
Det Gamle Testamente
Det musikalske bindeled mellem sen-80’er Bad Seeds og klassisk The Gun Club? Ja, sådan lyder Denver’s 16 Horsepower nærmest i 90’erne, når de påkalder sig plagernes forbandelse og stikker af, ud over et støvet Amerika, med skyld og undergang i hælene. Det ser kulørt ud gennem denne hjælpeløse beskribelse, men i frontfigur/sanger David Eugene Edwards’s sitrende stemme og nærmest gammeltestamentlige rockmusik giver det helt sig selv. Og ja, naturligvis var Edwards’ bedstefar prædikant. Det høres…
B
B for boredom. B for Bogart. B for Bacall.
Vejret forandrer sig
I går sagde Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale
Det er vores fælles ansvar at passe på Danmark.
hvorefter han kastede sig ud i et langt afsnit om “udlændingepolitik”.
Shane blev født på juledag
Irske Shane MacGowan, der for få uger siden mærkværdigt blev gift på Københavns Rådhus, fylder 61 år i dag. Så her er hans altid julesæsonstærke The Pogues med en af de klassiske, storladne MagGowan-ballader…
Julen 1977
Lou Reed og John Cale har det for vildt.
Christmas on Earth
En julesang skal virkelig være god for ikke at være dårlig, men her er en der klarer cuttet. Sidste år udsendte danske Marching Church sangen ‘Christmas On Earth’ som single på enten rød eller grøn vinyl (min er rød), og på den sang besidder Iceage-sanger Elias Rønnenfelt ikke så lidt af den storhed, som engang var Shane MacGowan’s skødesløse tag på de store tidsløst romantiske whiskey-svimle ballader. Jeg mener ikke bare den julelogiske ‘Fairytale Of New York’ her, men også ligesindede Pogues-evergreens som ‘Misty Morning, Albert Bridge’ og ‘Rainy Night In Soho’…