I dag kunne jeg læse, at Socialdemokraterne og SF i deres “Fair Løsning” vil tælle en bevilling på 1,5 milliarder i en sikkerhedspulje for Mellemøsten og Nordafrika med som u-landshjælp. Unægtelig en ændret holdning fra for et år siden, hvor SF i et notat om partiets udviklingspolitik skrev

VK-regeringen har i stor stil regnet sikkerhedspolitiske indsatser, militære operationer og terrorbekæmpelse med i opgørelsen af den samlede udviklingsbistand for, at det kunne se bedre ud på papiret. Det, mener SF, er fuldstændig uacceptabelt.

Som så ofte før i det seneste årti i dansk politik har grænserne for det acceptable flyttet sig. Den danske ulandsbistand er lige nu på 0,9 procent af bruttonationalindkomsten, og ifølge regeringens egne beregninger forventes bistanden at falde til 0,78 i 2013. Oppositionen ønsker så at omgøre denne nedgang på 1,4 milliarder kroner. Men med det nuværende tiltag bliver realiteterne at Danmarks u-landsbistand ifølge den tidligere definition også efter et eventuelt regeringsskifte vil være gået kraftigt ned.

Naturligvis kan man diskutere, hvordan u-landsbistanden bør se ud for at virke bedst muligt – men alligevel: Der er simpelthen ikke stemmer at hente i bestemte slags holdninger om “den tredje verden”/”det globale Syd”/”u-landene”, hvor præmissen er, at det er vigtigt at løse de globale fattigdomsproblemer. Fokus på “det nære” (læs: os selv) vinder også her. I en opinionsundersøgelse fra sidste år (lavet for NGO Forum) er 7 ud af 10 adspurgte af den holdning, at det er “mindre vigtigt, eller slet ikke vigtigt, at skattekronerne går til ulandsbistand”. Mon ikke det har spillet ind? Jeg er desværre tilbøjelig til at tro det.

Kære alle!

Vi er samlet her på bloggen i dag i anledning af at det netop i dag er 162 år siden, Danmarks Riges Grundlov blev til virkelighed. Denne grundlov er blevet revideret flere gange, senest i 1953. Mon ikke det er tid til en ny revision? De seneste 10 års begivenheder i dansk politik kunne godt tyde på det.

• Der er ikke nogen mindretalsbeskyttelse i beslutningsprocessen; en række beslutninger er blevet vedtaget med snævert flertal i Folketinget. Man tænker her på især den danske deltagelse i den USA-ledede krig i Irak. Hvorfor er der ikke nogen mulighed for at et tilpas antal folketingsmedlemmer kan få iværksat en uvildig undersøgelse af potentielt kritisable beslutninger?
• Dansk politik balancerer ofte på kanten af international lov, og her specielt i politikken over for asylansøgere og indvandrere. Er det f.eks. ikke et problem, at formanden for Folketingets retsudvalg (en vis P. Skaarup) kan foreslå, at man administrativt kan udvise kriminelle uden nogen domstolskontrol? Integrationsministeren (en vis S. Pind) kan foreslå, at der skal være forskelsbehandling mht. tildeling af opholdstilladelser. Er det ikke også et problem? Og formanden for Folketingets indfødsretsudvalg (en vis S. Krarup) udtaler, at “Danmark overlever ikke, hvis der ikke foretages et dybtgående, principielt opgør med den skinhellighed, som menneskerettighederne repræsenterer, og som siden 1789 har fyldt historien med blod og mord og guillotiner og slavelejre.” Er det ikke et problem? Der har været en del kritik fra internationalt hold, senest i forbindelse med det såkaldte Universal Periodic Review af menneskerettighedernes tilstand i FNs medlemslande, og senest i Danmark. Hvorfor er menneskerettighederne ikke nævnt i grundloven?
• Danmark har et folketing og traditioner for parlamentarisk demokrati. Hvorfor står der ikke i grundloven, at Danmark er et parlamentarisk demokrati? (I 1953-udgaven står der, at styreformen er “indskrænket-monarkisk”, en gammeldags og egentlig også ubehagelig formulering).
• Og hvorfor er Den danske folkekirke egentlig stadig en statskirke? Færre og færre danskere er medlem efterhånden. I Sverige er der nu sket en adskillelse af kirke og stat.

Journalisten Poul Smidt har en kronik i Dagbladet Information om samme emne. Poul Smidt er cand.jur og var medlem af Styregruppen for grundlovsdebatten nedsat af Folketingets præsidium 2000-2003.

Jeg håber, I vil nyde det gode vejr ude i sommerlandet og håber, I lyttede til denne tale, som jeg sikkert allerede har holdt før.

Glædelig grundlovsdag!

Pastoren

Skal man grine eller æde, Poul…?

Pia Kjærsgaard (MF for DF) er medlem af Kunstrådet. Siden august 2009, hvor hun formulerede en kraftig kritik af dansk kulturpolitik og udtalte, at hun ville bringe mere fokus på området ved at “lægge et seriøst arbejde i det”, har hun desværre meldt afbud til alle rådets møder. Til gengæld har hun haft tid til at male ovenstående billede, som nu auktioneres bort til velgørende formål. Man bemærker at de hvide blomster befinder sig i højre side oven over nogle mindre, mørke.

…og meningsmålingerne giver igen Dansk Folkeparti og dets to støttepartier flertal. Labour var 18 år i opposition i Storbritannien, og noget tilsvarende tegner sig nu herhjemme. I det mindste får jeg da lidt champagne ud af de væddemål, jeg vinder.

Nej, det handler for en gangs skyld ikke om fodbold. Men af og til sker der noget, der får mig til at tro på Nietszches påstand om den evige gentagelse. Danmarks nye landsdækkende radiokanal kommer til at hedde… Pop FM ifølge DRs nyheder. Den nye kanaldirektør Frederik Meyer udtaler:

Vi går efter de 35-55-årige, og vi vil have udgangspunkt i popmusik fra 70’erne, 80’erne og 90’erne. Der er ingen kanaler herhjemme, der eksklusivt spiller det.

Denne blogs forfattere er m.a.o. lige midt i målgruppen. Hurra for det (?).