Kategoriarkiv: Billeder

Da jeg var helt ung og vågnede op

Alle har suspekt fortid. Her er en del af min. Forleden dumpede disse skud, af overtegnede som 16-17-årig, ned i mailboxen. Mit første band Næste Uges TV øvede hver fredag aften i musiklokalet på Viborg Amts Gymnasium, og det er der de her billeder er taget. Vi syntes selv vi var supergode og ventede med sikkerhed på at verden omkring os skulle komme til samme frugtbare konklusion. Det skete aldrig.

Vintertid


Faces of Strummer that fell from your wall
And was left were they hung
So sweet and bitter, they’re what we found
So drink them down and
Walk out to winter, swear I’ll be there.
Chill will wake you, high and dry
You’ll wonder why.
Walk out to winter, swear I’ll be there.
Chance is buried just below the blinding snow…

© Aztec Camera/Roddy Frame

We were the mods

Færdselsbetjent please, få alle de scootere ud af den her hjemmeside!

Men stop….nu mens vi alligevel er kørende i britisk 60’er-cool, så er her 10 klassiske mod-anthems, værd at tjekke ud og nyde en hvilkensomhelst fredag/lørdag aften:

Chris Farlowe – Out Of Time
The Contours – Just A Little Misunderstanding
The Marvelettes – I’ll Keep Holding On
The Who – Substitute
The Small Faces – Sha-la-la-la-lee
Desmond Dekker & The Aces – Israelites
The Zombies – She’s Not There
Dobie Gray – The In Crowd
Junior Walker & The All Stars – Roadrunner
Georgie Fame & The Blue Flames – Yeh Yeh

George Best


Selv vi der ikke kunne udstå Manchester United, syntes han var c-o-o-l. George Best fik livet som fodboldspiller til at ligne den bedste leg. Ud på græs et par timer lørdag eftermiddag, blive tiljublet af tribunernes masser som ingen andre, og så ellers afsted i en vekselstrøm af hurtige biler, pretty girls og endeløse fester.

Al den morskab kræver sin mand, så da George Best var 26 år trak han sig simpelthen tilbage. Senere kom han lidt igen, for bl.a Fulham tror jeg, men det var vist mest for pengenes skyld. For det er dyrt at leve så stærkt. Han var den første fodboldspiller, der blev idoliseret som en ren popstjerne. “Den femte Beatle” kaldte man ham.

De seneste mange år har George Best kæmpet med et helbred, der hverken holder til mere selskabsliv eller alkohol. Og i engelske medier i dag meddeles, at personen med det enorme talent, som for så længe siden i en alder af kun 17 debuterede for Nordirland, nu på et hospital i London svæver mellem liv og død. Dør han, vil det være et sørgeligt tab for Storbritanien – George Best er en institution for alle briter!

Fingrene væk fra Liverpool’s pokal, George!!! Best (i hvid Benfica-trøje) og holdkammerater tager en æresrunde, efter at have vundet den europæiske mesterholdsfinale for første (og næstsidste) gang nogensinde i Man United’s historie.

Se lige på George Best! Bare udfra den måde han står på, kan man se der er tale om en helt usædvanlig boldspiller. Og fodboldtøjet dengang – tal om stilfuld enkelthed i designet på Manchester U’s hjemmebane-dragt. Nuværende Nike-klædte spillere som f.eks. “Raging Bull” Rooney og Van Nistelrooy kunne måske også fremstå helt suave i noget SÅ klassisk…?

Vi efterlader for nu George Best i sit rette element. På Wembley’s græstæppe har han netop scoret og er her afbilledet højt oppe i fodboldhimlen, den bedste der findes.

Just can't get enough


Sande ord for Dave Gahan. Her fotograferet godt 10 år senere sammen med sin nu 2. ekskone Teresa Conway. “TCTTM-FG” stod der i en af hans så mange tatoveringer, hvilket efter sigende skulle læses som “Teresa Conway To The Mother-Fucker Gahan” – noget af en kærlighedserklæring! Depeche Mode’s interne nedtur var nu på gang, og vores Dave levede sit vilde rockstar-liv borte i USA, helt isoleret fra de andre tre. Tidsdokumentet “Songs of Faith & Devotion” er en virkelig stærk plade, og det er noget af et mirakel, de da så heftige bandproblemer taget i betragtning.

En nat i Aalborg

Så nåede tourbussen til Aalborg, og jeg tog nogle billeder undervejs.

Efter koncerten var det midnat, og Jens blev opsøgt af en fødselar. Født på en søndag…men folk her var Mette…

Bemærk Runes sko, lavet af håndsyet dobbelt kalveskindslæder. Meat is murder!

Dette var sidste aften med Nikolaj Torp, der nu vender tilbage til Warwick Avenue.

Himlen under Berlin


Lufthavnen hedder Tempelhof og ligger midt i Berlin. Mesterfotograf Morten Larsen fortæller i det nye Gaffa både om den, tilblivelsen af coverbilledet til Vejen hjem fra rocknroll, samt en formodet større regning for forsyninger af den ædle drik Beck’s Bier ved indspilningerne af pladen.