Sande ord for Dave Gahan. Her fotograferet godt 10 år senere sammen med sin nu 2. ekskone Teresa Conway. “TCTTM-FG” stod der i en af hans så mange tatoveringer, hvilket efter sigende skulle læses som “Teresa Conway To The Mother-Fucker Gahan” – noget af en kærlighedserklæring! Depeche Mode’s interne nedtur var nu på gang, og vores Dave levede sit vilde rockstar-liv borte i USA, helt isoleret fra de andre tre. Tidsdokumentet “Songs of Faith & Devotion” er en virkelig stærk plade, og det er noget af et mirakel, de da så heftige bandproblemer taget i betragtning.
3 tanker om “Just can't get enough”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
DAVE ER LÆKKER… og ikke mindst den bedste sanger i dette liv. Jeg kunne skrive en bog om, hvor meget den mand har betydet for mig… Selvfølgelig betyder han satdig meget. Nu er man bare ældre 🙂
HVis du er interesseret i baggrundsviden om Depeche Mode, så prøv Alan Wilder’s hjemmeside: http://www.recoil.co.uk
På siden skal du vælge: “Forum” og under forum vælger du: “q + a”.
Her vil du kunne læse spørgsmål fra fans og Alan Wilder’s svar hertil. Du kan blandt andet læse, at Martin Gore pænt gav ham hånden, da AW havde fortalt, at han ville forlade bandet, mens Andy Fletcher undlod at gøre noget overhovedet. Dave sendte ham en varm hilsen og en buket blomster (da han var kommet til sig selv igen ovenpå misbruget). Ligeledes kan man konstatere, at de ikke havde det så godt med Duran Duran og Spandau Ballet, mens de sagtens kunne hygge sig med Frankie goes to Hollywood, som de også havde drikke-konkurrencer mod, og hvor Alan Wilder var DM’s es. Der er flere lignende historier/sandheder – god fornøjelse..!!
Dave Gahan er en ener..!! Hans live-optræden, han stemme og ja, historien bag den lille rebelske dreng fra Basildon. Kender flere som har givet udtryk for, at Dave har en af de mest unikke og ‘fede’ stemmer, som de har hørt (uden at være totale DM-fans). Og heldigvis er manden, hvor han er idag – stadig iblandt os, og har i mine ører leveret det bedste nummer til PTA – “Nothing’s impossible”.