Som nogle nok har regnet ud, har overtegnede været bortrejst en tid sammen med familien. Billedet antyder hvor husstanden opholdt sig. Kom hjem i dag tidsnok til at høre Jens i radioen. I morgen starter det vilde ræs.
I ferien drog jeg nytte af min iPod til at høre og genhøre mange af de albums, jeg har nævnt tidligere. Cold Roses vokser ved hyppigere gennemlytninger!
I dag er Jens på P1. I kan høre indlægget på DRs webside ved at klikke her. Vigtigt: Det kræver en RealPlayer at høre indlægget. Brugere af Mac OSX (som f.eks. denne blogs forfattere) kan endnu ikke bruge Safari til DRs radio-arkiv; brug Firefox i stedet.
I de næste par uger bliver der endnu længere mellem nye indlæg i bloggen, for ferietiden er for alvor kommet over denne blogs forfattere. Men I, der læser dette, kan jo skrive en kommentar og fortælle os lidt om jeres sommertanker og -oplevelser.
Som nogle måske har bemærket, kan man ikke regne med at se nye daglige indlæg i bloggen i det næste stykke tid; ferien har også ramt denne blogs forfattere med nedsat aktivitet som følge.
Et enkelt lyttetip: Den amerikanske country-rock-gruppe Richmond Fontaine er omsider ved at blive opdaget af et større publikum. Deres album Post To Wire er netop blevet genudsendt, og det er værd at høre.
…at Jens er i radioen. Simon Kvamm er der, men gæsten er Keld Bordinggaard (den assisterende landstræner). Beklager forvirringen; Jens dukker op senere. Vi må vænne os til en søndag formiddag, hvor han ikke er i radioen. Du kan se mere om Simon Kvamms programmer ved at klikke her.
I DR’s P3 nu på søndag d. 10. juli kl. 11.03 tager Jens en biltur til Malmö City sammen med Simon Kvamm. Programmet, delvist opkaldt efter sidstnævntes trofaste Peugeot 505, hedder…….”505 med Simon Kvamm”. Der vil være snak, musik og lyd af hjul mod asfalt!
Det sker på DR2 d. 15/7 i en genudsendelse af Musikprogrammet. Jens spiller guitar, Mikael Simpson synger. Sangen hedder Asleep, er af The Smiths og udkom i 1985 som B-side til singlen The Boy With The Thorn In His Side.
Jens og Mikael kan som mange her nok allerede ved opleves “hver for sig sammen” senere på året ved 2 dobbeltkoncerter i Store Vega (se under koncerter)
Al snak om klovne til side. De billeder fra London der fylder TV-skærme lige nu fortjener mere respekt end det.
Var ude syd for Sjællands Odde i sidste uge. Meget idyllisk, oh yes, men….den ganske egn var overalt smurt ind i gule og lyserøde cirkusplakater, det endda fra hele 3 konkurrerende maneger.
Må tilstå vi desværre ikke sætter høj pris på den slags her. Savsmuld og gøglere. Trapezzer og dresserede udyr. Stakkels elefanter og klovne.
Specielt klovnene er ikke okay. Fra vores barndom husker vi 3 ting om dem: De drikker. De lugter af pis. Og de er IKKE sjove.
Den romantiserede myte om klovnen der græder bag sit smil tror vi aldrig mere på. Og vi kan slet ikke se det værdige i at grandvoksne mænd med vilje sætter sig ned i en lagkage. Ej heller forstår vi hvorfor den hvide klovn altid skal være den ondeste af alle.
I Amerika findes der hjemmesider for folk der er traumatiseret af cirkus. Der kan skræmte sjæle finde trøst i at udveksle cirkushistorier. Samt kigge på billeder og skitsetegninger af specielt ubehagelige klovne (se ovenfor).
Engang troede vi godt vi kunne lide cirkus, men nu er vi sikre på at vi faktisk slet ikke kunne alligevel!
Jeg glemte helt at Næstved Tidende skrev følgende d. 4. juli (alle stavefejl skyldes journalisten):
Jens Unmak, tidligere sanger og sangskriver i Loveshop, fik for nylig fantastiske anmeldelser for sin soloplade “Vejen hjem fra rocknroll”. Han kaldes en afart af både C.V. Jørgensen og Klaus Rifbjerg.
Jens Unmak kommer forresten til Vershuset i Næstved d. 17. september.
Stevie G – sådan!
Hvad er det der sker, Stevie G!?! Selv det største slot i London kan sgu’ da ikke måles med legendarisk heltestatus i alle røde hjerter…
Vores første single Happy Ending stiger på P3’s Tjekliste til denne uges #9. For dig der gerne vil med, så er det her:
Egentlig troede vi ikke at der ville komme flere anmeldelser af Vejen hjem fra rocknroll, men i dag er der faktisk en i JydskeVestkysten. Her er et uddrag:
Første gang kan man for eksempel falde i et hul over Jens Unmacks “Vejen hjem fra Rocknroll”. Og så vil man derefter fare op af hullet og tordne over alle de anmeldere, der har uddelt stjerner som en general i en hær på flugt. For det er da en gang vaklende, slingrende, patetisk jeg skal komme efter dig…
Men når man så har siddet der – altså anden eller måske ligefrem tredje gang – kommer sangene frem. Som elverpiger af tågen. Så lytteren alligevel forsvinder ind i tonerne fra den sorte nat på motorvejen. Stående der i korte skjorteærmer i lyset fra tågelygterne. I et samfund der har åbent hele døgnet og alligevel er lukket.
…
Jens Unmack præsterer at føre det bedste videre fra Love Shop. Og dog er der i alle de fodspor, han sætter med “Joyride”, “Happy Ending” og de andre sange, efterladt et personligt aftryk i Ecco-størrelse. Love Shop-manden bidrager flot til den bølge af poesi med skægstubbe og bøllehat, der er vendt tilbage til den dansksprogede rock.
Trangen præger også musikken, der, når Jens Unmack og band er bedst, lyder som, når Savage Rose støder ind i en ung Sebastian på vej med musikken til “Den Store Flugt”.
4. juli er dagen hvor USA hvert år fejrer sig selv og mindes det ideal om frihed som nationen er bygget på. Men som tingene er nu for et efterhånden mere og mere verdensforhadt USA, med en FN-ulovlig krig i Irak, åbenlys tilsidesættelse af menneskerettigheder og W. Bush/Rumsfeld-klanen solidt ved roret, kan man vel godt mene, at der ikke er ikke er så fandens meget at holde fest for.
Så hellere nøjes med at kippe med Stars & Stripes for d. 4. juli 1976, hvor New York’s egne Ramones for første gang spillede her i Europa. Det var på The Roundhouse i London, hvor Da Brudders spillede support for siden glemte Flamin’ Groovies og dermed kickstartede punk rock-scenen i England med en nu legendarisk koncert. Både Sex Pistols og The Clash var der blandt publikum, den aften for længe siden…