Kategoriarkiv: Calcio!

Through Sheffield City Centre…

Sheffield Wednesday, denne sides skønt uforpligtende kælehold, har sent i eftermiddag chancen for at spille sig i Premier League. På Wembley møder The Owls sidste års nedrykkere Hull City i en play off-finale. Det vil være en drøm for Premier League, specielt nu Newcastle og Birmingham er væk, at have fodboldbyen Sheffield tilbage i sine rækker igen. Der er straks blevet udsolgt i den officielle awaysektion, som betyder at omkring 40.000 Wednesday-tilhængere vil være tilstede på Wembley, når det går løs til kamp om fodboldstorhed + de mange hundrede millioner kroner der følger med oppe i PL.

Hull City – Sheffield Wednesday, lørdag, kl. 18.00, TV3sport1/downthelocal

It’s saturday in Cold Blow Lane….

Hvad fåes hvis man blander uregerlige marchtrommer, traditionel engelsk music hall og et accordion i insisterende ska-rytme? Sikkert noget i retning af Sydvestlondon-fodboldklubben Millwall FC’s indløbssang ‘Let ‘Em Come’, sunget af en vis Roy Green. Fodboldsange fåes ikke meget mere charmerende end den her tillidsvækkende bastard, der altid løfter hjemmebanen The Den i stemning op til kampstart…

I dag sker det hele i Schweiz

Der er 186 km fra Montreux i det sydvestlige til Basel i det nordvestlige Schweiz. For 30 år siden, afsted på den lange tour for Colour of Spring, der også kom forbi et show i Valby Idrætspark sammen med Depeche Mode og New Order, spillede engelske Talk Talk et show i Montreux, hvorfra følgende optagelse af signaturnummeret ‘It’s My Life’ er hentet. I aften er Liverpool på græs på St. Jakob-Park i Basel, hvor en ubehageligt tricky UEFA Cup-finale – den hedder officielt Europa League nu – mod andalusiske Sevilla FC er på programmet. En sejr og det vil have været en fantastisk sæson for LFC, med prestigefyldt europæisk pokal og kommende CL-deltagelse. Hvorimod nederlag vil betyde intet Europa næste år, samt en flad 8. plads i PL at se tilbage på. En afgrund til forskel på de to outcomes. Forbandet strabadserende at skulle leve sig gennem en aften som i aften; mener, a-l-t kan jo ske. Come on, you reds!

Liverpool – Sevilla FC, onsdag, kl. 20.45, 6’eren/downthelocal

Store europæiske forårsaftener

Cil3jO1XAAA4VB2.jpg-large

Husker min første regulære europæiske slutfinale med Liverpool, 25. maj 1977, da Borussia Mönchengladbach på Stadio Olimpico i Roma blev taget ned med 3-1 og Emlyn Hughes for første gang i Liverpool’s historie kunnne løfte den med de store ører. Alle pengene værd at komme til hævntæsk næste dag i skolen, hvor alle andre havde holdt med Allan Simonsen og tyskerne. Siden er der gavmildt blevet givet flere af de store, forløsende europæiske finaleaftener, hvor LFC har fået det hele til at give større og smukkere mening. Er det mon derfor nerverne sitrer så regulært elektrisk allerede her dagen før muligheden for at opleve en ny?!

Liverpool – Sevilla FC, onsdag, kl. 20.45, 6’eren/downthelocal

Storskærm til masserne

Som forsøg på kompensation for at have lagt Eueopa League-finalen onsdag aften på et stadion, hvis beskedne kapacitet på ingen måde kan leve op til efterspørgslen på billetter fra Liverpool, stiller UEFA nu nogle storskærme op på et par pladser i Basel, så de mange tusinde tilrejsende billetløse LFC-tilhængere også vil kunne se kampen. Så langt, så godt, hvis ikke lige det var fordi, UEFA-folkenes idé om størrelsen af en storskærm desværre går alt for godt i spænd med det ministadion, hvor den europæiske finale skal spilles. Hvis UEFA virkelig gerne vil markedsføre Europa League som en vægtig turnering, er hele dette underpræsterende finale-set-up vist ikke vejen frem…

CikaeEaWwAALjka

Den umulige fodboldsang

En af de bedste ting omkring, at Morten Olsen’s Danmark ikke formåede en ellers på papiret absolut overkommelig kvalifikation til EM i Frankrig, er vel, at vi danskere nu slipper for den obligatoriske tåkrummende officielle landsholdssang, der pr. tradition sender Danmark afsted til en slutrunde. Ikke samme held for stakkels Wales, hvis anderledes fodboldmæssige evner har bragt waliserne i den situation, hvor de nu må stå model til følgende absolutte lavpunkt af en fodboldsang, skrevet og udført af lokale Manic Street Preachers. Og nej, at dømme udfra de følgende minutters pinagtighed, er det sgu’ efterhånden ikke kun stakkels Manics-Richie som er stendød; det er hele fucking bandet. Hør selv…

Farvel til Upton Park

340564FE00000578-0-image-a-72_1462914273456

Selv som neutral er man jo nærmest grædefærdig over, at West Ham United efter 108 år skal forlade deres prægtige Upton Park, hvor arbejderklubben fra Østlondon i sidste kamp der nogensinde i aftes tog Manchester United ned med 3-2. Efter sommerferien går turen for Hammerstilhængerne istedet til Olympic Stadium, fem kilometer borte, hvor der er plads til hele 25.000 flere. Frygten blandt mange er dog, at denne stadionflytning vil berøve West Ham’s hjemmebane dens berømte sjæl og intensitet, helt som tilfældet desværre blev for Arsenal, da de rykkede den endnu kortere vej fra Highbury til Emirates.

En stadionflytning blev også diskuteret for få år tilbage i Liverpool, men lykkeligvis endte behovet for flere pladser med en udvidelse af Anfield istedet. I aften tager LFC netop der imod Chelsea i sæsonens sidste hjemmekamp, der står som næstsidste optakt til den naturligvis altoverskyggende Europa League-finale mod Sevilla i Schweiz næste onsdag. Men også i sig selv er forhadte Chelsea dog en meget vigtig kamp, hvis LFC skal bevare chancen for at kvalificere sig til Europa League næste år.

Liverpool – Chelsea, onsdag, kl. 21.00, 3sport2/downthelocal

El Submarino Amarillo

Kom ikke og sig der ikke er Beatles-numre, man har ønsket sig langt bort, lige fra allerførste gang de viste deres grimme ansigt. ‘Yellow Submarine’ er naturligvis sådan en, og bringes kun her fordi Liverpool i aften spiller første Europa League-semifinale mod østspanske Villarreal CF, der med baggrund i klubbens gule klubdragt netop går under kælenavnet Den Gule Undervandsbåd. Som et velfungerende og boldsikkert teknisk baseret hold uden flashy stjerner, er de sådan et man nemt kan undervurdere, det endda på trods af deres pt. fornemme placering som fjerdeøverst i La Primera. Mere end spændende, om Liverpool over de to kampe kan gribe chancen mod dem for påny, at spille sig i en europæisk finale. Villarreal’s El Madrigal er et lille, kompakt stadion med meget tætte og stejle tribuner. Det kan hurtigt blive en ubehagelig aften der for det Sakho-, Henderson-, Can- og Origi-løse Liverpool, hvis belgiske målmand synes, at have fundet de helt store fejl frem igen, med alt hvad det spreder i egne bagerste rækker af usikkerhed.

Villarreal – Liverpool, torsdag, kl. 21.05, Kanal 6/downthelocal

Faraway, so close

stanleypark

Overbevisende uafgjort hjemme mod Tottenham, slået Manchester United ud af Europa League, slået BVB Dortmund ud af Europa League, tæsket Stoke City, og taget B’mouth ned på udebane, det med en håndfuld LFC-akademispillere med på holdet. Jo, det har været fine uger for Klopp’s Liverpool siden den forfærdelige eftermiddag i Southampton, hvor en 2-0-føring pludselig – og ved tilbagevendte Skrtel’s hjælp – blev til et 2-3-nederlag. Faktisk går det så strømlinet godt lige nu, at det vil være klassisk Liverpool FC at snuble gevaldigt i aftenens udsatte lokalderby mod Everton. Specielt fordi Everton gennemgår en forfærdelig tid, hvor ikke meget hænger sammen eller giver mening på banerne, og hvor træner Martinez’ fortsatte job måske efterhånden kun kan reddes af succes i FA-cup’en, hvor Manchester United venter i en Wembley-semi på lørdag. Et nederlag på Anfield til lokalrivalerne er ikke den optakt Everton har brug for til så stor en kamp, så herfra forventes intet reservespækket blåt hold i aften. Det bør komme til at slå gnister.

Liverpool – Everton, onsdag, kl. 21.00, 3Sport1/downthelocal

Dortmunds tur at blive imponeret

Anfield Road kopi

Må tilstå det var imponerende frygtindgydende ved selvsyn at opleve Borussia Dortmund’s kolosale Westfalenstadion i torsdags. Men Liverpool kom overraskende helskindet fra de skræmmende omgivelser efter en disciplineret indsats, hvor specielt den defensive opsætning var velfungerende. Intet står dog overhovedet givet før returen på Anfield i aften, og herfra tvivles på, at BVB kan holdes helt så effektivt nede igen. Sagt med andre ord; LFC er nødt til at komme ud at score. Hvilket et european night-elektrisk Anfield forhåbentlig kan hjælpe med til at skubbe i retning af. Sturridge og Origi upfront sammen, ligesom mod Stoke forleden? Vi håber det – go for more goals! Bliver mere end halsbrækkende spændende under alle omstændigheder.

Liverpool – Borussia Dortmund, torsdag, kl. 21.05, 6’eren/downthelocal