Men onsdag morgen vil solen stå op påny med nyt lys og håb til alle. Og hvem har ikke brug for det, når PL-førerklubben Arsenal kommer på besøg onsdag aften på Anfield med kombinationer, flair og speed?! Liverpool, tynget med skader, kan ikke stille et hold, der kan udfordre Wenger’s hold på andet end fysikken. Og er det tilnærmelsesvis nok? Denne side har sine ret bange anelser, men krydser alt hvad kan krydses kan. Det bliver morderisk spændende.
Liverpool – Arsenal, onsdag, kl. 21.00, 3sport2/downthelocal/Anfield
Sheffield-vidunderbarnet Alex Turner, kendt som frontmand i Arctic Monkeys, elsket som co-frontmand i The Last Shadow Puppets, har allerede været så længe i vælten, det næsten forekommer absurd, at han kun bliver 30 i dag. Vi markerer fødselsdagen her med de vinterbilleder, der udgør videoen til sidstnævnte duo’s fremragende hektiske ‘The Art Of The Understatement’. The Last Shadow Puppets meldes klar med opfølgeren til den efterhånden otte år gamle debut dette forår.
Er der noget mere britisk end en iskold tirsdag aften i Stoke? Efter arbejdsvægringen – ja, det var Klopp selv der pegede fingeren i den retning – mod West Ham, er det op på hesten igen for et skadesramt Liverpool-hold, i den første Lige Cup-semifinale i aften. På næsten altid storblæsende Britannia Stadium er ikke så få LFC-spillere til eksamen hos den nye manager, der forleden var alt andet end tilfreds med den generelle indsats. Faktisk kom vel kun Dejan Lovren og Emre Can nogenlunde fra den lørdag. Det kan kun blive en thriller.
Stoke City – Liverpool, tirsdag, kl. 21.00, Kanal 6/downthelocal
De sidste dages heftige storm i Nordøstengland har ifølge vejrudsigterne lagt sig i aften, når mørket igen falder over Tyne and Wear. Mr. Benteke, will you rise to shine?!
Sunderland – Liverpool, onsdag, kl. 20.45, Kanal 6/downthelocal
Det er den 28. december, 1964: Liverpool-manager Bill Shankly hjælper med at klargøre sneramte Anfield før 0-0-kampen mod oprykkerne fra Sunderland. 43.251 ser på. Kun to dage tidligere har LFC slået de selvsamme rødhvidstribede 3-2 på Roker Park.
Der lurer øjensynligt en britpop-revival lige om hjørnet? Her Leeds United’s Jack Charlton i Mexico, sommeren ’70. Smilet her forråder, det nok ikke altid er lige nemt eller sjovt, at have verdens kedeligste bror…
Forleden havde Pastor Webmaster og jeg den traditionelle samtale om vores favoritalbums i år, en snak som vil komme på siden her lige før jul. I den forbindelse skal det ikke være nogen hemmelighed, en af mine personlige faves fra 2015 er den tidligere The Coral-guitarist Bill Ryder-Jones’ lavmælt opløftende West Kirby County Primary. Her en helt ny video fra den samling, hvori Bill og hans blåklædte West Kirby-venner får bitre slag i indendørs…
Man City fik eftertrykkelige slag ude af Stoke, Man U kunne ikke overkomme West Ham på OT, Chelsea tabte til bundholdet Bournemouth og Liverpool gik ned i normalt så hjælpeløse Newcastle. Nej, Premier League denne sæson er svær at blive klog på. Og hvad med topholdet? Jo, spillerne fra Leicester City blev søndag eftermiddag spottet drikkende øl i det indre København (her på Amagertorv) iklædt Ninja Turtles- og/eller superheltekostumer. It’s a crazy world…
Hvilken vild aften i Southampton. Ikke at Liverpool ikke stadig har masser af mangler, men der én stor forskel på før og nu: De ligner et fodboldhold. Og indimellem endda et man uden besvær kan føle sig stolt af. Må sige at Jürgen Klopp i den grad er ankommet. Næste stop Newcastle søndag.
Hænderne op, hvor mange så Saint Etienne på Eigens Ballroom, Islands Brygge den majaften i 94′, Arsenal vandt deres Europa Cup-finale for pokalvindere i Parken?! Her seneste albums ret fantastiske åbningsnummer, ‘Over The Border’, hvor Sarah Cracknell fortæller historien om at vokse op med og leve på den magi, der hedder popmusik…