Ghost goals, mind games og mareridtsmindet om Steven Gerrard der glider i bolden; vi skal til det igen. Englands stærkeste hold – eller er bande et mere retvisende udtryk om Chelsea FC? – kommer til Anfield tirsdag aften, til første semifinalekamp i den engelske Liga/Capital One Cup. Og tror vi på Liverpool’s chancer her? Nix, ikke over to kampe. Der er her og nu simpelthen for stor forskel i niveau og skarphed. Og så har Chelsea tilmed Mourinho, der i sig selv er en unbehagelich beskidt håndfuld. Mest spændende bliver det vel, om Liverpool overhovedet kan spille med mod den blå supermagt, der kommer med lørdagens ubesværede 5-0-sejr på udebane over Swansea i bagagen.
Liverpool – Chelsea, tirsdag, kl. 21.00, 6’eren/downthelocal
– I was in the directors box, obviously, and he was outside selling burgers, and one of the directors asked if I wanted to go on the pitch with the team, and I was like, ‘Fucking yeah’ so I went on the pitch and in the tunnel before I said to [club captain] Vincent Kompany ‘Give us your armband’ and he gave me it, so I was wearing it in the bar afterwards, and I was sitting there talking to somebody, and someone came up behind me and tried to take the armband off and I was like, ‘Fucking get off of it’ and it was Liam. And he was like, ‘Fucking hell man you knobhead, you shouldn’t have that, I should fucking have that’. And that’s how it started. And I was like, ‘Oh yeah, alright, and how are you?’
Noel Gallagher, om sidst han så bror Liam, 11. maj på Etihad Stadium, da Man City vandt Premier League.
Fordi den sky Scott Walker, der engang boede i København og købte sin plader i Bristol Music Center på Strøget, fylder år i dag. Her hans engelsksprogede version af Jacques Brel’s melodrama-bjergtinde ‘Mathilde’…
Tog fejl i indlægget nedenfor, da vi skrev at Liverpool i aften spiller away-kamp i det sydvestlige London på Kingsmeadow. Viser sig at Kingsmeadow af sponsormæssige årsager officielt kaldes Cherry Red Records Stadium når AFC Wimbledon spiller sine kampe der. Hvilket ringer en stor klokke her, for Cherry Red var et af de mange ihærdige undergrundespladeselskaber, der spyttede plader ud i en årrække efter punk-revolutionen. Iain McNay, grundlægger af Cherry Red, besidder som AFC Wimbledon-tilhænger øjensynligt en direktørpost i klubben, så derfor det atypiske navne-sponsorat. Mit yndlingsband dengang på Cherry Red var Birmingham-bandet Felt, der med guitarguirlander af en anden verden satte kulør på det monokrome britiske postpunklandskab. Hør bare her på ‘The Stagnant Pool’ fra Cherry Red-minialbummet The Splendour of Fear. Fra specielt 2:09 og fem-seks minutter frem er der gratis verdensklassedrinks med paraplyer i til alle…
Her et foto-hint til fodboldklubber omkring, hvordan de i det netop åbnede transfervindue kan få nyindkøbte spillere til ved præsentation at fremstå frygtindgydende og nærmest majestætiske. På billedet fra 1962 ses Leeds United-legenden John Charles, netop købt tilbage af Don Revie til Elland Road, efter fem succesfulde og målrige år i Juventus. Bemærk fotovinklen nedefra og skråt op, det stramtsiddende tøj, den Leeds-farvede bil i baggrunden, strategisk placeret så Charles fremstår enorm ved siden af, de kampklare sorte støvler, den letslidte orange Mitre-bold, og så asfaltgruset, der giver en sikker fornemmelse af truende roughness lige under al stilfuldheden – perfekt.
Liverpool skal i aften gerne rejse sig ovenpå en decideret svag indsats mod Leicester City, når det i FA Cup’ens 3. runde går løs ude mod League 2-mandskabet AFC Wimbledon. Var selv tilstede på Selhurst Park for snart 20 år siden til næsten samme opgør i en FA-kvartfinaleomkamp, hvor LFC, med bl.a Ian Rush, John Barnes og Robbie Fowler i startopstillingen, vandt 2-0 i en iskold aftenkamp mod Wimbledon FC. En lignende sejr på Kingsmeadow mod det i 2004 tilhængerstiftede AFC Wimbledon – en reaktion af at Wimbledon FC blev flyttet op til Milton Keynes og gendøbt MK Dons, ja, dem som 4-0-tæskede Manchester United ud af Liga Cup’en tidligere på sæsonen – må være kravet til Brendan Rodgers, som til aftenens kamp forhåbentligvis har Jordan Henderson tilbage som central midtbanedynamo istedet for Steven Gerrard, hvis plads der, efter nyheden om USA-skiftet, naturligvis ikke skal være baseret på sentimentalitet eller klublegendestatus. Som Bill Shankly sagde det, ingen spiller større end klubben.
AFC Wimbledon – Liverpool, mandag, kl. 20.55, 6’eren/downthelocal
Over hele England skal de ud på stadions i dag for at få fish & chips, pints og mærke vinteren bide i ansigtet. Liverpool har en vigtigere end vigtig dyst – pegende mod enten stagnation i den nuværende krise eller bedre tider – i det nordøstlige Lancashire…
It’s grim up north. Brendan Rodgers har for nu opgivet sin egen posession-drøm om the beautiful game og sejler pt. LFC’s redningsbåd efter devisen winning ugly. Som naturligvis er at foretrække fremfor losing ugly. Sidste lørdag på Anfield havde noget uheldigt tabende Stoke City således mere boldindehav end Liverpool. Og tirsdag aften i Leicester var igen en rodet affære, med fri modstanderjagt på en ret lysende Raheem Sterling – helt igennem crazy at Lee Mason kan kalde sig Premier League-dommer! – og derudover mest en masse moslen og ihærdig boldflytning. Leicester City begik på aftenen chokerende mange fejl, så mange at selv Mignolet’s hjerteskærende selvmål skulle vise sig ligegyldigt. Sunderland kommer til Anfield lørdag med store tæsk i bagagen fra midtugens møde med overlegne Manchester City. Så ikke den kamp, men til gengæld da de i lørdags holdt 0-0 mod et stærkt Chelsea-hold, og der egentlig kun viste gode takter, specielt i organisation. Hvilket fortæller, at Guy Poyet’s mænd vil have rimelige chancer for at få uafgjort med hjem fra Liverpool, der formodentlig uden Steven Gerrard (der ventes sparet til Basel-kampen på tirsdag) hjemme vil spille ligeså haltende, sidelæns og forudsigeligt som senest mod Stoke. Hvilket slet ikke er optimalt, for LFC har brug for at tanke enhver mulig medgangs selvtillid før en uge med først den ultravigtige CL-dyst og dernæst en vis berygtet udekamp mod en klub ved navn Manchester United.
Liverpool – Sunderland, lørdag, kl. 16.00, 3+/6’eren
Findes der meget bedre indenfor fodbold, end en midtugerunde med aftenkampe i Premier League?! Og så endda her en tasty udekamp mod Gary Lineker’s gamle klub, PL-agterlanternen Leicester City. Har ikke selv set dem siden de tævede Manchester United med 5-3 for et par måneder siden, og den dag ligenede oprykkerne alt andet end et kommende nedrykkerhold. Liverpool lykkedes i weekenden med hiv og sving at mosle en heldig sejr hjem over Stoke City, der endda på Anfield formåede at have mest bold-posession. Hvilket siger meget om hvordan LFC’s spil hakker lige nu. Den eftermiddag sad fem af LFC’s dyre sommerdyrindkøb på bænken, mens to andre var helt ude af truppen. Kun Lambert spillede, ja, ham der blev signet fordi han er Liverpool-tilhænger. Noget af en kapitulation for Rodgers, der ikke synes at ane hvad hans bedste hold er lige nu. Eller hvordan de skal spille. Fortsættelsen følger under elektrisk lys i East Midlands i aften.
Leicester City – Liverpool, tirsdag, kl. 20.45, 6’eren
