Kategoriarkiv: Calcio!

En vigtig, vigtig udekamp

1973_500

Tottenham lavede søndag en klassisk, uhm, Tottenham og forsvandt 0-3-baglæns ud af Old Trafford efter en pinligt halvhjertet indsats mod Manchester United. Spillede Van Gaal’s hold virkelig sæsonens bedste kamp, eller var Spurs bare en fornærmende ringe baggrund at stråle på? Egentlig svært at sige, men sikkert er det at Liverpool i jagten på CL-bold nu ikke har råd til at snuble i aften mod hjemmebanestærke Swansea, før Manchester United skal besøge Anfield næste weekend. Spændende bliver det i Wales, ikke mindst på baggrund af Liverpool’s seneste metaltrætte indsats i FA-Cup’en mod Blackburn. I aften kræves en helt anden gnist, hvis momemtum skal holdes. Come on!

Swansea – Liverpool, mandag, kl. 21.00, 3sport2/downthelocal

Wednesday week

700420-48

Programmet de seneste uger så svært ud på forhånd. Men 3-2 hjemme over Spurs, 2-0 ude over Southhampton og 2-1 hjemme over Manchester City har bragt Liverpool derop, hvor der pludselig er en CL-plads at spille med om. Derfor tricky i aften med en hjemmekamp mod på papiret langt mere overkommelige Burnley, der kæmper en hård fight i bunden af PL for at undgå nedrykning. Tidligere på sæsonen – før Rodgers lagde om til sin 3-4-3 og begyndte at spille med sidste sæsons høje angrebstempo – var der flere kampe på Anfield, hvor teknisk underlegne hold lykkedes barrikadere sig og trække uafgjort hjem. Spændende på Anfield i aften, om det problem nu også har fundet en brugbar løsning.

Liverpool – Burnley, onsdag, kl. 21.00, 3Sport1/downthelocal

PS – Kampen fra programmet ovenfor, en topkamp mellen ligaens daværende henholdsvis nummer et og to (efterfulgt af Leeds United, West Bromwich Albion, Sheffield United og Spurs), vandt Liverpool iøvrigt 2-1 på mål af Roger Hunt og Gordon Milne. 50.282 Anfield-tilskuere levede med.

When saturday comes

B7ojV5ACIAAdN7G.jpg-large

En god midtuge for Liverpool med sejren over Tottenham, ovenpå den lidt ærgelige uafgjorte på Goodison sidste weekend. Gerrard og Lucas er ude med skader på turen til dejlige Selhurst Park i Sydlondon sent lørdag eftermiddag, hvor Crystal Palace tager imod i 5. runde af den engelske FA Cup. Jeg var selv tilstede blandt the traveling Kop ved selvsamme opgør for små tre måneder siden, da Palace med en 3-1-sejr i PL fremtvang L’pool’s absolutte bundniveau i det kriseramte efterår, der nu – efter 3-mands-forsvarets genopfindelse og en efterhånden pæn række kampe uden nederlag – synes behændigt på afstand. For LFC kan synligt spille bold igen, og der har været mange opmuntringer de sidste par måneder, ikke mindst fra Can, Sterling, Lucas, Skrtel, Henderson, Sakho, Coutinho, Mignolet, Ibe og tilbagevendte Sturridge, der alle har hjulpet med til at hæve holdniveauet betragteligt fra efterårets slam. Crystal Palace har siden sidst fået Alan Pardew som manager, hvilket umiddelbart gav en række imponerende resultater, men the honeymoon is over synes det, for senest har Palace tabt hjemme til Everton og spillet uafgjort mod Pardew’s tidligere venner fra Newcastle. Så alt står åbent lørdag på det stadion, der i nyere tid mest har budt på skuffelser for LFC. Ja, hvem husker ikke med tungt hjerte den kaotiske 3-3-kamp i foråret, da det sidste spinkle håb om mesterskab blev kværket?

Crystal Palace – Liverpool, lørdag, kl. 18.30, 6’eren/downthelocal

When saturday comes

h_00207400

Tiden er kommet til Steven Gerrard’s sidste Merseyside Derby. Læg dertil et Liverpool-hold, der endelig spiller lidt bold igen, et Everton-mandskab, som sidste weekend fik sin første PL-sejr i lang tid nede i Crystal Palace, samt en late kick-off, som det lokale politi forgæves har prævet at få omstødt, og en tasty affære tegner sig – det bør som så ofte før blive et hæsblæsende sammenstød…

Everton – Liverpool, lørdag, kl. 18.30, 3+/6’eren/downthelocal

– This is my favourite game of the season. I actually enjoy the Goodison derby more than the Anfield one because I can feel the hatred and the bitterness. If I could pick one place to get a win it would be Goodison, but losing there is a nightmare, the worst feeling you can have as a player.

Steven Gerrard i dag i Liverpool Echo.

When saturday comes

Anfield kopi

En af mine bedste venner er for første gang nogensinde rejst til Liverpool, hvor hjemmekampen på Anfield mod West Ham United lørdag eftermiddag er det erklærede mål. Hvilket selvfølgelig får mig til at tænke på første gang jeg selv kom til Merseyside, oplevede den vibrerende by og – det var en regnfuld vinteraftens kamp mod Arsenal – blev lukket ind på Anfield som en af de første; en nærmest religiøs oplevelse endelig at stå der. Sådan vil det også ramme ham jeg kender i morgen. Så ønsker herfra om en løfterig indsats mod Hammers, en af sæsonens store positive overraskelser. Det meget snævre LFC-nederlag mod Chelsea i Liga Cup’en forleden lover ialfald på forhånd godt. Måske Sturridge endelig er med i truppen, og hvad skal det så ikke kunne blive til? Måske de endda ender med at synge sejrssange igen på Anfield? Spændende tider.

Liverpool – West Ham United, lørdag, kl. 16.00, 3+/6’eren/downthelocal

The Merseybeat goes on

Pete Wylie spillede en kort overgang i Liverpool’s legendariske The Crucial Three sammen med Ian McCulloch (senere sangerstjerne i Echo & The Bunnymen) og Julian Cope (senere stjernesanger i Teardrop Explodes). Wylie selv fungerede siden – og udsendte eklektiske plader – som Wah!, Wah Heat, The Mighty Wah, Shambeko Say Wah! og vistnok flere Wah-navne i den dur. Senere igen gik han helt solo i eget navn og er på Merseyside i dag nok mest kendt for sin storladne ‘Heart As Big As Liverpool’. Ovenpå LFC’s fremgangsrige men bitre nederlag i Liga Cup-semien i aftes, er det på sin plads her at poste Wylie/Wah!’s ‘The Story Of The Blues’, der heldigvis hverken handler om Chelsea eller Everton…

No love lost

B8DcMW5CMAAu83b.jpg-large

Skal Liverpool endnu engang falde for Jose Mourinho’s udspekulerethed, samt hans blåklædte bandes fysiske råstyrke og generelt imponerende høje fodboldbundniveau? Meget tyder på det, for efter at have lykkedes spille Chelsea af banen i 2. halvleg på Anfield sidste tirsdag, stod scoretavlen – trods afslutningsstatistik 20-2 – stadig kun på 1-1 ved slutfløjt, hvilket betyder, at det hele i aften på Stamford Bridge ligger til hjemmeholdets berygtede Mourinho-kynisme. Spændende bliver det, men forvent LFC-frustration og -skuffelse i spandevis under Vestlondon’s orangesorte aftenhimmel.

Chelsea – Liverpool, tirsdag, kl. 20.45, 6’eren/downthelocal

Liverpool fra sidste sæson var tilbage

Sterling-620

Et stort kip med det røde flag for LFC’s præstation mod Chelsea i Liga Cup-semien i aftes. Vel blev det kun 1-1, et resultat der formodentlig ikke rækker når returkampen er spillet i Vestlondon på tirsdag, men måden Chelsea i 2. halvleg blev kørt rundt med, var så langt fra Liverpools rådvilde efterår som tænkes kan. Afslutningsstatistikken endte på Anfield 20-2, og man sad tilbage med en opløftende tanke om, hvad det dog ikke skal kunne blive til den dag LFC igen kan stille med en topskarp afslutter oppe foran. Upwards & onwards!