Godtnok var det Neymar Jr. der blev kørt på hospitalet med et lille knoglebrud i ryggen efter VM-kvartfinalen mod Columbia, men det var hans brasilianske landshold der den sidste halve time af den kamp spillede som var de Stoke City. Bolde blev lodset mod månen, og der blev konsekvent gået over stregen i svinskhed. Havde Tony Pulis eller Big Sam Allardyce været træneren bag den slags, ville man bagefter have kaldt det for det hvad det var, men sådan går det ikke når Scolare og det fodboldhippe brasilianske landshold er involveret. David Luiz præsterede en perle af et svævende frisparksmål, men fremstod igen eksalteret usympatisk. Efter matchen orkestrerede han en publikumshyldest til Colummbia’s storgrædende James Rodriguez, ja, den mand han havde sparket på i halvanden time. Og sådan var der så meget. Ved denne turnering kan FIFA-dommerne ikke ligefrem anklages for en hård linie overfor VM-værtsnationen, der får lov til lige lidt mere end alle andre. Og også derfor endnu er i spil. I aften dansk tid møder brasilianerne Tyskland i semifinalen. Spændende hvad Löw’s hold egentlig kan, for det viste kvartfinalen mod Frankrig aldrig. Man spillede solidt reagerende, men ikke nødvendigvis som et kommende verdensmesterhold. Dét ekstra bliver der brug for i aften mod VM-værterne og deres udtalte hjemmebanefordel. Ellers er det forbi. Bereit wie nie?
Brasilien-Tyskland, tirsdag, kl. 22.00, hele verden
Nej, misforstå mig ret, ingen fortjener en VM-skæbne som den der ramte Brasiliens Neymar Jr i går, da en columbiansk spiller med mere eller mindre voldeligt overlæg knækkede en knogle i ryggen på ham med sit knæ, og derved satte punktum for Neymar Jr’s VM. Hvilket iøvrigt nu giver Brasilien en irriterende undskyldning for et nederlag mod tyskerne i semien. Men det med showpony står jeg ved. Neymar er en yderst talentfuld fodboldspiller, men en der alt for ofte i sit spil tager de egoistiske ‘se mig’-valg, der sænker spiltempo og uforudsigelighed for hans hans hold som sådan. En af verdens pt. bedste spillere? Ikke i nærheden. Slet ikke.
Diego Maradona mod lidt over halvdelen af det belgiske hold i Mexico ’86 – det er ham der vinder. I den første VM-kvart-finale i dag har belgierne chance for revanche.
Argentina-Belgien, lørdag, kl. 18.00, hele verden
Holland-Costa Rica, lørdag, kl. 18.00, hele verden
Første halvleg af kvartfinalen mellem Brasilien og Colombia bød på det absolut bedste spil fra brasilianerne i denne slutrunde. I anden halvleg får Colombia mere plads, men deres bud på en scoring annulleres. Lige efter scorer David Luiz et forbilledligt mål til 2-0 på et af de ufatteligt mange frispark, der plager kampen. Senere begår Julio Cesar helt i kampens ånd straffespark, og James Rodriguez får reduceret. Til sidst er der pludselig genetableret en egentlig spænding, men det ender alligevel 2-1. Det blev til en kamp med alt for mange forseelser, der ofte endte med at hakke spillet i stykker. Flere af dem burde have givet gule (enkelte vel også røde) kort, og min begejstring for dommeren er endelig og opadtil begrænset. Det er altid trist at en spiller skal skiftes ud efter et frispark og må forlade banen på en båre.
Alt andet lige var dette dog en fascinerende kamp og langt mere medrivende end Frankrig-Tyskland-kvartfinalen. Brasilien fortjente at gå videre, men jeg vil komme til at savne Colombia.
De sidste billeder jeg så var gribende: David Luiz der trøster den grædende James Rodriguez. Og derefter bytter de trøjer og går ud fra banen sammen. Så er det jeg for alvor husker på at de fleste af spillerne er nogen, jeg nu er gammel nok til at kunne have været far til.
Det er præcis 60 år siden i dag, at vesttyskerne vendte en næsten umulig rückstand mod Ungarn i VM-finalen i schweiziske Bern og blev verdensmestre for første gang med 3-2 over da så mægtige Ungarn. Billederne og kommentatorsporet her ovenfor – ‘Tor, Tor, Tor…’ – er central tysk historieskrivning om en forslået nation, der her endelig fik det kollektive selvværd igen ovenpå 2. Verdenskrigs ydmygelse og hårde efterdønninger. Så jo, der er noget at leve op til for Joachim Löw og hans hold ovre i Sydamerika i dag i VM-kvartfinalen mod Frankrig på Maracana.
I dag er Pelé bare en holdspiller. Men det landshold han er med på her ovenfor har en helt anden storslået og legendarisk karakter, end den brasilianske rodebutik der i aften spiller 1/4-finale mod Columbia. Men først er der stort europæisk 1/4-finalemøde, hvor både Tyskland og Frankrig for første gang ved denne turnering skal vise hvad de egentlig er gjort af. Bereit wie nie, Jungs?
Frankrig-Tyskland, fredag, kl 18.00, hele verden
Brasilien-Columbia, fredag, kl. 22.00, hele verden
Op til dagens 1/4-finale mod Frankrig er denne tekst dukket op, der efter sigende skal afsynges til melodien på Manic Street Preachers’ ‘Motorcycle Emptiness’…
Alt hvad du kan gøre, kan Pelé gøre bedre. Her står han på mål i 1963. Og i dag overlever han endnu engang denne sides voksende metaltræthed af Pelé-billeder. Men hvor længe endnu? Et kongemord står for døren.
Jules Rimet still gleaming! Trætheden er begyndt at melde sig omkring at poste disse Pelé-billeder. Lad os se om vi orker blive ved de næste 10 dage, mens VM endnu kører. Hviledag igen i dag. Overraskende mange hold i 1/8-finalerne, hvor man har undret sig, hvordan de dog er kommet så langt. Fredag kører karusellen igen med to lovende kampe: Frankrig-Tyskland på Maracana, Rio De Janeiro og Brasilien-Columbia i Fortaleza. Mr. Suarez, will you be off to FC Barcelona by then? Ja, fodbold kan være en disilluisonerende alvor at lægge sit hjerte i.
Her hvor USA spiller mod Belgien og i skrivende stund er to mål bagud i den forlængede spilletid, går mine tanker til den amerikanske forfatter mv. Ann Coulter, der befinder sig et sted et godt stykke til højre for Marie Krarup (dvs. på et sted også kendt som Fox News). Hun har opdaget VM og fyrer en af sine lange tirader af. Her er hendes mange grunde til at foragte den væmmelige sport, vi andre tror hedder fodbold:
Der er ingen individualisme. Spillerne fumler rundt og fejlafleverer, mens publikum ser på.
Det er en sport som venstreorienterede mødre elsker, for så kan pigerne kan spille fodbold sammen med drengene.
En fodboldkamp kan ende uafgjort.
Man kan blive skadet, når man spiller fodbold, og hvis man taber, er det ydmygende.
Markspillerne må ikke bruge hænderne, når de spiller fodbold. Hvad ligner det??? Det er dybt ulogisk, for mennesker har tommelfingre og er i stand til at gribe.
Det er en udenlandsk sport, som venstreorienterede elsker, fordi venstreorienterede elsker alt hvad der er udenlandsk.
Det er ligesom det dumme ulogiske metersystem, der også er udenlandsk. (De britiske måleenheder er derimod 100% amerikanske ligesom det engelske sprog.)
Her sætter Ann Coulter trumf på med et kongeargument:
An inch is the width of a man’s thumb, a foot the length of his foot, a yard the length of his belt. That’s easy to visualize. How do you visualize 147.2 centimeters?
Stik dén! Stakkels amerikanere, der holder af fodbold, og skal læse den slags ævl.
28. april 1963: Frankrigs Fleury Di Nallo og Pelé forlader Stade de Colombes i Paris efter at sidstnævnte i en venskabsmatch har scoret hattrick i Brasiliens 3-2-sejr.
Ottendedelsfinalen Brasilien-Chile er uden diskussion den mest spændende kamp, jeg har set fra VM i år; og i det hele tage har det jo været et godt VM at følge. Der er ikke nogen landshold, der er virkelig svage med længere. Fodbold er for alvor blevet den verdenssport, den fortjener at være. Men selvfølgelig er det ikke overraskende, at Europa og Sydamerika igen er talrigest repræsenteret her til sidst.
Brasilien-Chile bød på en start med fuld fart frem fra begge hold og flotte chancer undervejs. Den forlængede spilletid er sjældent en god oplevelse at se på (den er sikkert ret skrækkelig for spillerne selv), men til sidst kom der faktisk pæne chancer. Selv straffesparkskonkurrencen fik drama i rigt mål; jeg kan ikke mindes at have set så mange brændte straffespark i nyere tid som der var her. Hvis da begge hold kunne være gået videre! Jeg burde se den anden ottendedelsfinale også, men jeg føler mig usædvanligt mættet af indtryk lige nu (og jeg er dertil helt overbevist om at Jens spiller overbevisende i Viborg).
