Et Merseyside Derby afviklet som aftenkamp? Så bliver det sjældent mere tændt og indædt heftigt i Liverpool. Og så endda nu, hvor Everton spiller op til samme fjerdeplads som aftenens hjemmehold på Anfield. Selv kan jeg ikke se med, da et vist kaotisk rocknrollband fra London spiller show samtidig hernede i Berlin. Aldrig trygt med de nervepirrende aftener, hvor Livescore fortæller scoren undervejs, uden overhovedet at fortælle selve dens historie eller retning. Efter seneste skud i egen fod mod Aston Villa, vil en hjemmesejr hjælpe så meget på moral og optimisme hos LFC. Men i disse lokalopgør kan alting ske, specielt nu hvor The Bitters fra Goodison ikke har den aldrig på Anfield-vindende David Moyes som træner længere. Det her kan blive mere end bare svært. Mr. Suarez, will you rise to shine?
I don’t wanna talk About things we’ve gone through Though it’s hurting me Now it’s history I’ve played all my cards And that’s what you’ve done too Nothing more to say No more ace to play
The winner takes it all The loser’s standing small Beside the victory That’s his destiny…
Jeg har netop læst at Eusébio er død, tre uger før han kunne være blevet 72. Eusébio da Silva Ferreira dukker op i international fodbold, mens jeg endnu er for lille til at følge med i kampene på tv, men da hans karriere i portugisisk fodbold slutter i 1975 og han herefter rejser til først Canada og siden USA, ved jeg selvfølgelig hvem han er. Eusébio var født i Moçambique, dengang en portugisisk koloni, og han var på denne måde også en af de første afrikanske fodboldspillere, der fik en karriere uden for det afrikanske kontinent. Man kan godt nævne Luis Figo og Cristian Ronaldo som senere portugisiske stjerner på fodboldfirmamentet, men Eusébio var kendt for fair play og for ikke hele tiden at fejre sig selv. Og så fik han Portugal frem til VM-semifinalen i 1966 og ikke mindst: I 745 kampe scorede han i alt 733 mål. World Soccer Magazine har Eusébio som nummer 10 på en liste over de bedste spillere fra forrige århundrede.
Her til den svære del. Efter et par overbevisende hjemmesejre over formsvage modstandere, venter anderledes skræmmende Tottenham ude søndag eftermiddag. Og Liverpool, der ikke har vundet på udebane siden september, er de senere år som regel blevet kørt baglæns ud af White Hart Lane. Med Steven Gerrard og Daniel Sturridge ude, ligner det på papiret en for smal og sårbar trup der rejser til London, hvor Spurs torsdag aften i Europa League slog Anchi Machakala 4-1. Så målscoring synes nu kommet igang for hjemmeholdet. Frygter det værste. Mr. Suarez, will you rise to shine?
Tottenham – Liverpool, søndag, kl. 17.00, 3Sport2/downthelocal
Bizart at en 49-årig gammel sang lige nu ligger højere i tabellen, end den klub som har adopteret den som sin slagsang. Men efter sidste uges absurde afsløringer af sandheden omkring Hillsborough, har så mange englændere tilkendegivet deres sympati for katastrofen’s ofre ved at købe netop den spirituelle sang der kendetegner Liverpool FC, at den indtager en 12. plads på denne uges engelske hitliste. Læs her fra dagens Guardian om sangen og dens historie for Liverpool.
Endnu en vanskelig opgave for Liverpool, der i årets sidste kamp møder Chelsea på Stamford Bridge. Ude mod Manchester City forleden var LFC uheldige med at tabe, efter at have givet det flamboyant spillende hjemmehold mere værdig modstand, end nogen andre endnu har formået denne sæson. Liverpool synes pludselig kommet lang vej under Brendan Rodgers, hvis spillestil ellers længe var svær at se målrettet konsekvens i. Jose Mourinho’s Chelsea er eksperter i at overleve gennem destruktion af modstandernes gameplan, så det bliver mere end spændende, om man vil kunne holde LFC-kombinationerne nede på hjemmebanen, hvor alle vil forvente de blå spiller mere kampskabende end i topkampen ude mod Arsenal forleden. Gør de det, vil der blive åbnet plads til LFC’s fremadrettede spil. Mr. Suarez, will you rise to shine?
Chelsea – Liverpool, søndag, kl. 17.00, 3Sport2/downthelocal
Det er ikke sjovt at se sin klub blive kørt ansvarsløst rundt med af udenlandske rigmand. Liverpool prøvede det for få år siden, da to klasseløse amerikanske rotter økonomisk var ved at køre LFC i administration. Lige nu sker en variation af det samme for Cardiff City, der tidligt lørdag eftermiddag kommer til kamp på Anfield Road.
Den charmerende mand på billedet ovenfor hedder Vincent Tan og han har siden 2010 været enevældig ejer af Cardiff City. Det til et punkt så han mod tilhængernes stærkt udtrykte vilje har tvunget klubben til, at skifte sine historisk betingede farver fra blå til rød, da han mener den farve vil sælge Cardiff-brandet bedre ude i Asien. As if! Han har også indført nyt klublogo, så Cardiff City’s nu er præget af et asiatisk stylet fabeldyr, hvor før var en bluebird. Sådan noget kan få en til at hade moderne fodbold.
Derudover blander Mr. Tan sig ikke så lidt i de sportslige beslutninger, og har derfor netop udsendt en meddelese til klubbens manager Malky Mackay, hvor han beordrer ham til at trække sig eller….blive fyret. Chelsea, Blackburn, Cardiff, Portsmouth, Manchester United og i den grad Liverpool FC under de to føromtalte amerikanske cowboys, er grelle eksempler på, hvor galt det kan gå, når hovedrige udlændinge, uden forståelse eller respekt for engelsk fodboldkultur, køber sig en klub at lege rundt med. FA og UEFA forholder sig naturligvis ikke til dette problem…
Men tilbage til den runde bold: Liverpool har haft en uge på vinger efter den vildt imponerende og trænerfyrende 5-0-sejr i Tottenham i søndags. Fantastisk var det der at overvære specielt Jordan Henderson, Raheem Sterling og Joe Allen gå ind, tage enormt ansvar og løfte spillet op, nu det normale omdrejningspunkt Steven Gerrard var borte. Det må gerne fortsætte lørdag, for en vanvittig svær juleperiode med udekampe mod Manchester City og Chelsea venter forude. Derfor skal der hentes sejr mod Cardiff City, der vil stå lavt og afventende på Anfield, hvor også selveste Vincent Tan vil være tilstede. Mr. Suarez, will you rise to shine?
Liverpool – Cardiff City, lørdag, kl. 13.45, 3+/Kanal 6/downthelocal
Hvis City-angriberne bare er halvt så lette på fødderne som Cardiff’s egen Tom Jones her i dette klip fra 1969, kan Skrtel og Sakho nemt løbe ind i problemer…
