Kategoriarkiv: Calcio!

When saturday comes

Fint med Danny Agger på forsiden af programmet til dagens kamp, der nu pludselig står som endnu en test af monumental vigtighed for Brendan Rodgers og hans Liverpool, efter det så unødvendige kollaps mod Udinese torsdag aften.

Liverpool – Stoke City, søndag, kl 16.00, downthelocal

Ja, FA gør det jo nok ikke…

Og lad os stoppe ved billedets symbolik, for naturligvis ved vi ikke her om John Terry er racist, eller råbte “f****** black c***” til QPR’s Anton Ferdinand med racistiske bagtanker. Akkurat ligesom FA ikke kunne se ind i Luis Suarez og vide med sikkerhed om hans langt mere uskyldige ord til Man U’s Evra var ment racenedsættende. Alligevel gav de ham hele otte spilledages karantæne, for derved på banen at kommentere en anden spillers hudfarve. Det sidste har John Terry i den grad også gjort med ovenstående citat. Mere end spændende om de gamle hvide (!) mænd i FA vil køre egen disciplinærsag mod deres tidligere landsholdskaptajn, eller man vil lade ham slippe, nu en regulær domstol har frifundet ham. Skal nævnes, Luis Suarez’ udtalelse til Evra var så ubetydelig, at det samme engelske retsvæsen frasagde sig at lave nogen sag ud af den. Hvorefter FA selv gik i aktion.