Kategoriarkiv: Calcio!

Elevator op for Berlin

pierremichellasoga100_v-TeaserAufmacher

Enhver stor hovedstad bør være repræsenteret i sit lands bedste fodboldrække. Dette har igen denne sæson ikke været tilfældet i Tyskland, hvor Berlin’s to hovedklubber FC Union og Hertha BSC har ligget i 2. Bundesliga. Men i dag blev det sikret – via en 1-0-hjemmesejr over Rot Weiss Sandhausen – at Hertha og smukke Olympia-Stadion efter sommerferien atter skal være en del af øverste række. Godt for byen, godt for de af os, der kommer forbi.

When saturday comes

southampton 2012

At følge op på den befriende og ikke ligefrem uheldige sejr over Tottenham bliver ikke nødvendigvis nemt, når hjemmestærke Southampton besøges lørdag eftermiddag. Og da slet ikke når det bemærkes, at kaptajn Steven Gerrard, ovenpå nu tre sjældne PL-gevinster i træk, er begyndt at tale om, LFC måske kan gatecrashe den CL-givende 4. plads, hvis formen holdes. Vi ved alle af skade, det a-l-t-i-d går galt, når overmodige L’pool-spillere begynder at se så langt og højt frem. Det bliver mere end spændende lørdag eftermiddag nede sydpå.

Southampton – Liverpool, lørdag, kl. 16.00, downthelocal

When saturday comes

Ajax fans show the banner at the Manchester City game that has led to a €10,000 fine from Uefa

En nedslående fodboldnyhed fra i dag er, at UEFA har givet Ajax Amsterdam en bøde på €10.000 for ovenstående banner, der blev vist frem før holdets CL-kamp mod Manchester City. At klubtilhængere efterhånden i frustration protesterer mod den tiltagende økonomiske skævridning indenfor europæisk topfodbold bør ellers være til at forstå, men UEFA begrunder alligevel bøden med, at banneret både er ‘provokerende og uhensigtsmæssigt’.

På samme niveau tvang officials/politi i sidste weekend Man City-tilhængere på The Emirates til straks at fjerne et banner, der i et ellers stuerent sprog kritiserede den vilde billetpris på £62 (!), de pr. mand måtte betale for at få adgang til udekampen mod Arsenal. Efter kampen opfordrede en linievogter to Man City-spillere til at gå over og takke City-tilhængerne, nu de trods den høje pris alligevel var mødt op med støtte til deres klub. Det skulle han ikke have gjort. Hans opfordring blev fanget på kamera, og han er nu suspenderet af FA på ubestemt tid.

Så meget for ytringsfrihed i og omkring the beautiful game. I morgen ruller bolden igen, hvis ellers den forvarslede snestorm i England tillader det…

Liverpool – Norwich City, lørdag, kl. 16.00, Kanal6/downthelocal

Imens i Indien…

Diego Maradona var i går på kort besøg i byen Kannur i Sydindien. For at lege Beatlemania. For at udføre en lille dans. For at jonglere lidt med en bold. For at skråle med på en sang. Og for at skære en boldformet kage for, det i anledning af hans egen fødselsdag om en uge. Samtlige tilstedeværende opførte sig naturligvis som om de var på mesterens egen mafiacoke fra de sorgløse 80’er-dage i Napoli. It’s a crazy world out there…

Manchester City; en klub i krise

John Bond, tidligere prof-spiller og manager, nok mest kendt for sin tid som ansvarlig for Manchester City i starten af firserne, døde i går. Bringer her en Granada-dokumentar fra netop den periode, da Bond overtager Malcolm Allison’s fritstyrtende Man City-hold – i starten af dokuen ligger de tredjesidst, præcis hvor Liverpool ligger lige nu…! – og får vendt den lyseblå Maine Road-skude mod bedre tider. CITY! A Club in Crisis stiller skarpt på den ærkesimple, rå Tipslørdag-verden, som af så mange forskellige pengerelaterede grunde ikke findes mere på topplan, bortset måske fra gennem Roy Hodgson’s blotte tilstedeværelse. Bond’s rival i filmen’s drama, Malcolm Allison, som man ikke kan lade være med at føle langt mere for, døde i oktober 2010…