Som skiltet her fra John Lennon International Airport viser…
Kategoriarkiv: Calcio!
En upassende måde at leve på
Det er for længst blevet bredt accepteret i en del lande i Europa, at forfattere, musikere og andre kunstnere kan være bøsser. Også i politikkens verden er det, der engang kunne fælde politikere, heldigvis blevet dagligdag. Den danske kulturminister Uffe Elbæk er bøsse. Den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle er bøsse. Den belgiske premierminister Elio di Rupo er bøsse.
Men i sportens verden, og her specielt den vesteuropæiske fodbold, skal vi skrue tiden adskillige årtier tilbage. Det store flertal af fans har efterhånden accepteret etniske mindretal, men homofobien lever i værste velgående. Det viser et aktuelt og forstemmende interview, omtalt i Der Spiegel og The Independent med en Bundesliga-spiller, der har ønsket at forblive anonym af frygt for trusler. Ifølge den tyske spiller er der en del andre Bundesliga-spillere, der er bøsser, men holder det særdeles hemmeligt af frygt for konsekvenserne ved at blive afsløret. Marcus Urban, en af de få spillere, der er stået frem, spillede i 2. division og stod først frem efter at karrieren var slut.
En lille opmuntring er det måske, at så prominente personer som Angela Merkel og Uli Hoeness for nylig på en pressekonference har opfordret fodboldspillere, der er bøsser, til at stå frem. Det er ikke klart for mig, om dette kunne ske i en engelsk kontekst. Jeg tvivler desværre på det. Den triste erkendelse er, at fodboldsporten ikke kan få et bedre image end fordomsfulde fans vil tillade.
When Europa League comes
I arrived here and heard these stories about him kicking the ball long up the pitch, but this is one of the best technical players we have – left foot, right foot; his touch on the ball, his reading of the game and his tactical intelligence. He has it all.
LFC-træner Brendan Rodgers underspiller ikke ligefrem i denne udtalelse fra i går om Jamie Carragher, der for en enkelt gang’s skyld forventes i startopstillingen på det L’pool-hold, der har ladet Gerrard, Suarez, Reina, Agger, Skrtel, Kelly, Johnson og Allen blive hjemme og fokusere på søndagens anderledes vigtige dyst mod Manchester United.
BSC Young Boys – Liverpool Reserves, torsdag, kl. 19.00, Canal 8/downthelocal
Good times
En ny sæson starter om 6 dage…!
Fabio
Dagger & 007
P for Pirlo for Panenka
De kommende Europamestre?
Du kan være sammen med både Torres og Unmack i aften, når sidstnævnte blogger live fra EURO 2012-kvartfinalen mellem Spanien – Frankrig på dette fine EM-site.
Spanien – Frankrig, lørdag, kl. 20.45, Donetsk
Top-5 i EURO 2012-puljekampe
Hviledagen er over os. Efter små to uger med konstant bold, afsluttedes de fire puljer i går med de to kampe i Gruppe D, hvor England – Ukraine naturligvis trak mest opmærksomhed, ikke mindst pga. et skandaløst overset mål til de nu elimerede ukrainske værter. Her en personlig rangliste over de fem mest absorberende og seværdige puljekampe i turneringen.
1. Spanien – Italien 1-1
2. Rusland – Tjekkiet 4-1
3. Italien – Irland 2-0
4. Sverige – England 2-3
5. Holland – Tyskland 1-2
I morgen begynder fire dage med de knock out-kvartfinaler, som traditionelt set ofte er blandt de mest underholdende dyster i en turnering som denne. Måske fordi målet – guld og mammon – endnu ikke er så nært, at der både spilles med livrem og seler. Måske fordi holdene på det her tidspunkt af turneringen endnu ikke er tappet for kræfter af det sammenpressede og opslidende kampprogram. Her er programmet som følger:
Tjekkiet – Portugal, torsdag, kl. 20.45, Warszawa
Tyskland – Grækenland, fredag, kl. 20.45, Gdansk
Spanien – Frankrig, lørdag, kl. 20.45, Donetsk
England – Italien, søndag, kl. 20.45, Kiev
Som tilfældet var med England – Sverige, blogger jeg også kampen lørdag aften mellem Spanien og Frankrig på dette fine EM-site. Kom ind og vær med – som kan ses i arkiverne plejer det at være godt kampselskab. Og man kan selv deltage.
Kongerne af melodrama
Aftenrebus efter 94 minutter
Rigtige mænd
We may even be the most depressing people you’ve ever known…
Ja, uelskelige er FA-landsholdet og dets trænere. Og alligevel kan mange af os af gammel dårlig vane ikke lade være med tildels at holde med dem. England’s indsats mod Frankring demonstrerede præcis de Roy Hodgson-dyder, der gjorde manden så forhadt på den røde del af Merseyside. For at se et selvproklameret storhold som Three Lions spille så re-agerende defensivt og decideret umodigt var da vel noget af det mest forstemmende EURO 2012 endnu har budt på. Fodbolden var helt igennem fattig og uden selvtillid. Den britiske presse, der sådan kritiserede Liverpool’s fyring af Hodgson, skal snart til at finde en passende grimasse fra den nationale pinebænk, nu selv udsat for hans forfærdelige spillestil. Good luck!
If you really want to go, you’ll get there in the end…
Three Lions – Frankrig, mandag, kl. 18.00 i Donetsk
Det var en lørdag aften
Godt kørt hjem, Danmark!










