Grundlovsdag vil for altid først og fremmest minde mange af os om den hede grå 5. juni 1985 i Idrætsparken, da Sepp Piontek’s landshold tog da så frygtede Sovjetunionen ned i et brag af en tæt VM-kvalkamp. Godt at se de levende billeder igen igen og høre fænomenale Svend Gehrs, den bedste kommentator landsholdet nogensinde har haft, dele sine sproglige gaver ud – enjoy! Minder iøvrigt om, der starter noget EM ude i Østeuropa lige om lidt. Havde der fra det nuværende danske landshold været plads til nogen andre end Liverpool’s Daniel Agger, og måske Ajax’ Christian Eriksen, på 1985-mandskabet…?
John Terry har her taget tidsmaskinen tilbage til Wembley, 1966, så han behørigt kan modtage VM-pokalen for det engelske landshold – godt gået og tillykke med VM-guldet, JT!
Et imponerende stilrent stykke arbejde! Den nye kit-sponsor Warrior vender på baggrund af et klassisk enkelt dybrødt design tilbage til det ‘gamle’ klublogo, man aldrig længere turde håbe Liverpool FC skulle se lyset i at bruge igen, istedet for den rodede plamage – med Liver bird i crest, Shankly Gates og flammerne for de 96 – der har været standard i nyere tid. Og så en polokrave oveni! Det her er altså herremode.
Tillykke til Atletico Madrid og Falcao med den flotte finalesejr over Athletic Bilbao i aftes i Bucarest. Årets udgave af Europa League har i den grad overgået de indrømmet ikke ligefrem enorme forventninger. Specielt takket være de to finalister, hvoraf måske især sølvvinderne fra Bilbao har vist revolutionerende bold på deres vej, det ikke mindst i de to kampe da Manchester United blev udstillet. Spændende om Atletico kan holde på topmålfarlige Falcao, eller om nogen udefra (Manchester City!) kommer med et tilbud Madrid-klubben ikke kan sige nej til.
Det sker i aften på Anfield, når Liverpool tager imod det Chelsea-hold, der lørdag aften tog FA-pokalen med en desværre fortjent sejr. Og i modsætning til på Wembley, hvor han var bænket, forventes Torres at være med fra start i en kamp, hvor meget er på spil for udeholdet. Således er sejr nødvendig for stadig at være i betragtning til en CL-kvalificerende top-4-placering. Glipper den, er fuld gevinst i årets CL-finale mod Bayern München en bydende nødvendighed, hvis Europa League ikke skal blive Abramovitich & co. til del næste sæson.
Liverpool har slet ikke så meget på spil. Vigtigheden i om man ender 7, 8, 9 eller 10 punkterede Dalglish allerede i tirsdags, da han sendte et B-hold ud mod Fulham. Men i årets sidste hjemmekamp må, bør og skal der alligevel være fuld motivitation tilstede. Dels for at revanchere sig mod Torres og forhadte Chelsea, men da især fordi ret mange spillere længe har underpræsteret i en grad, så de ikke automatisk kan være sikre på, LFC er deres klub efter sommeren. Og endnu en flad kamp på Anfield er der bare ikke råd til efter den skuffelse på Wembley.
Så hvem skal være nervøse, og hvem kan være sig selv bekendt? Her denne sides alt for lange liste over spillere, der hverken har leveret eller levet op til forventningerne omkring deres individuelle kunnen og standpunkt denne sæson: Johnson, Enrique, Aurelio, Gerrard, Carroll, Kuyt, Downing, Spearing, Carragher, Reina og Adam. Hvem har omvendt givet håb, både for personlig udvikling og for LFC-fodbolden, udfra vores forventninger til den enkelte? Agger, Suarez, Maxi, Henderson, Coates, Lucas, Shelvey, Kelly, Skrtel og Bellamy.
Nogle er svære at bedømme. F.eks. Enrique, der havde et flot efterår, men omvendt er gået helt i sort siden, hvor hans alt for nonchalante spilbeslutninger ofte har været katastrofale, som senest oplevet ved det første Chelsea-mål forleden. Eller Carroll, der overordnet klart har underpræsteret, men nu endelig synes at komme igang og finde noget form. Eller Pepe Reina, der kan så meget, men denne sæson har vist så lidt, bortset fra for mange ufokuserede fejl og for få kampafgørende redninger.
Står dog tindrende klart, hvem i truppen der umuligt kan være med til at bringe Liverpool tilbage i førerfeltet af engelsk fodbold: Carragher, Aurelio, Adam, Kuyt og Spearing har kæmpet hårdt men forgæves for at hænge på i denne sæson, og bør nu, ved den traditionelle rundtur efter sæsonen’s sidste hjemmekamp i aften, vinke farvel til Anfield. Det bliver en spændende sommer.
Liverpool – Chelsea, tirsdag, kl. 21.00, Kanal 6/downthelocal
– I did not deliberately strike the player. I’ve seen the replay and it does look bad. I’m not that type of player to intentionally hurt anyone. I’ve raised my knee which I maybe shouldn’t have done in hindsight. But hopefully people who know me as a person, as a player know I’m not that type of player.
Chelsea-anfører John Terry må selv håbe, han kan komme op med et noget bedre forsvar i sin kommende racisme-sag. Ellers ser der sort ud for ham.
Sidste uge mod stakkels QPR, i dag mod Aston Villa: Manchester United’s Ashley Young, der her igen ‘vinder’ sin klub et føringsgivende straffespark, kan andet end at spille fodbold. “That’s the problem with that lad, diving all over the place. It’s a disgraceful.” Hvem sagde det om hvem? Og lad os så ikke nævne at en ialfald klart hørbar del af Old Trafford sang ‘always the victim / it’s never your fault’ med klar adresse til Hillsborough-ofrene. Akkurat ligeså civiliseret som når visse LFC-minoriteter synger om München-tragedien. #NoLoveLost
Merseyside-derby og FA-cup-semifinale samtidig på Anfield South, som Wembley Stadium kaldes oppe nordpå, i den røde del af Liverpool. Godt 70.000 vil være ståët ekstremt tidligt op og have taget turen ned til hovedstaden for at være på plads til det sikkerhedsbetingede middags-kickoff. Everton kommer til kamp i skarp form, liggende højt i tabellen, mens Liverpool med en kaotisk sejr i Blackburn tirsdag aften syntes måske at have få sat prop på den tsunami af sportslig skuffelse og elendighed, der er skyllet ind over klubben de seneste måneder. Det håb holdt dog kun til torsdag eftermiddag, da Damien Comolli (klubbens franske sportsdirektør gennem de seneste 18 måneder) blev halshugget af klubejerne fra FSG, klart som følge af den undervældende indsats i Premier League, ikke mindst forårsaget af de ‘forstærkninger’, Comolli (sammen med Dalglish) har købt i dyre domme. Et vink med en vognstang fra FSG om, at der ikke er råd til flere fuck-ups den næste måneds tid, hverken i cup’en eller i PL, for de spillere og den manager, der måske stadig gerne vil have Liverpool FC stående på visitkortet næste sæson. Everton kommer med stor revanche til gode efter Gerrard’s hattrick-sejr senest i marts – et sjældent nederlag i deres fine forår – og det skal helt sikkert være Moyes & co en gigantisk fornøjelse, at kunne trykke LFC endnu længre ned i mismodets mørke. Så jo, der er lagt op til noget af en kamp på Wembley. Det bliver mere end spændende.
Liverpool – Everton, lørdag, kl. 13.30, Kanal 6/downthelocal
En god ven har læst en statistik som fortæller, at Liverpool har vundet 9 ud af 10 kampe hvor Charlie Adam ikke har været med i startopstillingen. Ville ønske Kenny Dalglish havde studeret de samme tal, for onsdag aften var Adam atter med på Loftus Road mod QPR, der inden da ikke havde vundet der de seneste to måneder. På den baggrund skulle det næsten gå galt, og det ved guderne det gjorde. Hvilket dog ikke i praksis var Adam’s fortjeneste, for han var skiftet ud længe før L’pool’s forsvar smed aftenens tomålsføring væk og indkasserede tre nemme mål i kampens sidste kvarter. En katastrofal og depressionsfremkaldende udvikling på en kamp, man ellers havde domineret hele vejen igennem. Men mod bundhold er det bare ikke nemt for Dalglish’s Liverpool denne sæson.
Lørdag eftermiddag kommer endnu en agterlanterne på besøg på Anfield, hvor tålmodigheden med de vildt svingende præstationer efterhånden er tyndslidt. Vel er der naturligvis ingen som ønsker Dalglish gået, men der stilles nu ofte spørgsmålstegn ved, om han virkelig er manden der kan bringe klubben helt til tops. Det står således klart at hans dyre sommerindkøb ialfald slet ikke har givet det forventede spilmæssige afkast, da der stadig kvalitetsmæssigt synes lang, lang vej tilbage til den top-4-placering, som på forhånd var sæsonens erklærede målsætning. At man som sidegevinst har taget den Liga Cup, og nu er i 1/2-finalen i FA-tureneringen, er selvfølgelig super, men skal ikke være nogen sovepude for, at den er galt fat med både spillertruppens sammensætning og ofte måden holdet sættes op på til kamp. Fjerdepladsen er kørt og Dalglish har derfor råd til at eksperimentere resten af sæsonen. Problemet er bare at flere dårlige resultater kun vil svække hans position yderligere blandt både tilhængere og – hvad vigtigere er for Dalglish – klubbens amerikanske ejere. Kom an, Wigan!
Liverpool – Wigan, lørdag, kl. 16.00, downthelocal
