The Jesus and Mary Chain tager lidt forskud på albummet Glasgoweyes i dag ved at udsende en ny single. Men ‘Girl 71’ lyder mere end JAMC selv som om Lawrence (ja, ham fra Felt) har gendannet sit 90’er-band Denim og endelig lavet den sonisk logiske opfølger til debutalbummet Back in Denim (1993). Ved ikke om det er helt sundt. For Lawrence’s projekt (!) var drevet af Birmingham-excentrikerens knastørre situationist-humor, hvorimod brødrene Reid øjensynligt tager de musikalske plastik-legoklodser helt for pålydende. Måske jeg tager fejl…
Vi havde den første her for nogle uger siden, og nu i dag er endnu et nyt nummer fra den ene Wolf Parade-sanger Dan Boeckner’s kommende soloalbum blevet udgivet. ‘Lose’ var umiddelbar, let absorberbar i lyd og fremdrift, mens ‘Euphoria’ her vist kræver lidt mere arbejde for at falde på plads, men sådan er det vel ofte med den musik, man ender med at høre mest…
En lang vej fra det fintunede elektroniske popband, der lørdag aften i København viste sig selv og sin musikalske historie så fornemt frem, til denne spæde men entusiastiske begyndelse, pladedebuten på Some Bizzare’s 1981-opsamling med nye synth-baserede bands fra England. ‘Photographic’ genindspilles i en langt mere smooth version til debutalbummet Speak & Spell senere samme år, men dette er vel den definitive version. I morgen aften er de i Berlin…
Depeche Mode er i København i aften, i Royal Arena. Første gang jeg selv så dem live var i efteråret 1983 i Saltlageret. To spolebåndoptagere på scenen, tre meget små keyboards, og så Dave Gahan der klappede i sine hænder hele aftenen, det til stor fryd for de vel 300 skrigende teenagepiger som udgjorde hovedparten af den ikke udsolgte lille sal på Gammel Kongevej. Man må sige tingene har ændret sig for DM, også hvad angår køreplanen lørdag aften. For siden i juni i Parken er både ‘Black Celebration’, ‘Behind The Wheel’ og ‘Strangelove’ kommet på setlisten. Sidstnævnte synges lige nu alene af Martin Gore, men her er nummeret i 12’er-versionen, der vel ret beset er den bedste i omløb…
Canadiske Robert Alphons der udsender musik under navnet TR/ST har for nyligt skrevet pladekontrakt med undergrundsselskabet Dais Records og nu sluppet en ny sortklædt EP, der positivt bløder af elektronisk stramhed. Senest TR/ST lod høre mere sammenhængende fra sig var for hele fem år siden med de to Destroyer-albums. Her åbningsnummeret på den nye EP, der består af fem tracks…
6. februar 1984 udsender Simple Minds Sparkle in the Rain, opfølgeren til state of the art-euroværket New Gold Dream. Og det er også den dag det for alvor kører kreativt galt for Glasgow-bandet. For væk er den luftige, fabulerende elektronisk-baserede musik, der har fået placeret Simple Minds i forreste række af tidens nye bands, afløst nu istedet af tonstung rock-bombast på et album af iøvrigt alt for halvbagte numre. Mon ikke den nytilkomne producer Steve Lillywhite har sin del af æren for dette skotske værdighedstab? For det er hans grove sovs-og-kartofler-tilgang fra U2’s ditto problemfyldte War (1983) der arbejdes videre udfra på Sparkle in the Rain. Og naturligvis kunne det det have været så meget anderledes. Hør bare disse to vokalløse SitR-demoer, hvor keyboard-es Mick MacNeil sammen med guitarist Charlie Burchill serverer en helt anderledes lovende og antydende fin musik end den, der altså endte med at blev udsendt for fyrre år siden…
Kan nogen mon levere et hav, dets bevægelser og temperament mere skæbnesvangert end mesterfotograf Anton Corbijn? Her er hans nye video til Depeche Mode’s aktuelle Memento Mori-single ‘Before We Drown’. Om godt en uge spiller Depeche Mode igen København, denne gang Royal Arena…
Soft Cell’s kradse debutsingle, nogle måneder før efterfølgeren ‘Tainted Love’ i sommeren 1981 gør Leeds-duoen til regulære popstjerner, peger måske ikke ligefrem i retningen af en fremtid i Smash Hits og på Top of the Pops for de to, men heftig er den ialfald. Og i omkvædets ‘hi dear, bye dear’ findes jo allerede tegningen til titlen ‘Say Hello, Wave Goodbye’…
En musik der kan lindre mod den dystopiske tilstand kaldet januar? Forløbersinglen og titelnummeret til det nye album i morgen med Radiohead-styrmændene Johnny Greenwood og Thom Yorke’s The Smile er ikke det dårligste bud. Selv har jeg ikke været tunet ind på hverken Radiohead eller de mange andre sideprojekter derfra siden In Rainbows (2007), så her føles dette nummer både som et skud velgørende fortid og (måske) en ny begyndelse…
En musik der kan lindre mod den dystopiske tilstand kaldet januar? Den nye single ‘Bliss’ her med Arab Strap er ikke det dårligste bud. Det kommende album hedder iøvrigt I’m totally fine with it 👍don’t give a f*** anymore 👍. Og ja, de håbløse thumbs up-ikoner er med i titlen, skotsk humor kan være knastør…
Dan Boeckner, især kendt som en af de to frontmænd i canadiske Wolf Parade, men også for sine mere afsøgende projekter i bl.a. Handsome Furs, Operators og Divine Fits, udsender til marts sit første album under efternavnet Boeckner. I går blev denne forløbersingle kaldet ‘Lose’ sendt i omløb. Som så ofte før er Boeckner også her en elektrisk forsanger…
Soft Cell-sanger Marc Almond har netop genudgivet sit album Tenement Symphony (1991), der hørt herfra står som det stærkeste blandt hans mange soloudgivelser. I flere år i starten af 90’erne lånte jeg det i den endnu dengang så prangende musikafdeling på Centralbiblioteket i Viborg, når jeg var hjemme hos mine forældre i slutningen af december. Nok derfor har hele albummet – der er mest bredt kendt for sin hitsingle ‘The Days Of Pearly Spencer’ – for mig en klang af netop denne tid på året. At dets produktion så gør brug af en sand armé af isnende (men vel-arrangerede) synthesizers gør nok ikke associationen svagere. Her et af albummets veltimede følelsesangreb, der typisk Almond ruller stolt afsted med både indestængt drama og storladen pop-forløsning…
Såvidt huskes var det Pet Shop Boys’ version af Elvis Presley’s ‘Always On My Mind’ som holdt The Pogues’ ‘Fairytale In In New York’ (vel måske den eneste regulære julesang der kun fortjener at blive knuselsket) fra førstepladsen på den engelsk e hitliste i julen 1987. PSB havde haft et stærkt år, og det lød som om manbevidst iklædte Elvis-sangen det helt samme effektive karosseri af brede synths og bankende sequencers, der havde gjort ‘It’s A Sin’ til så voldsomt et hit henover sommeren, så nej, det kunne næsten ikke gå galt. Her optræder Neil og Chris 1. juledag på BBC’s Top of the Pops med deres nummer et. Smart state of the art-1987-grafik på scene-computeren…
