18. november 1981: New Order spiller koncert i New York City på Ukrainian National Home. Tredje sang på aftenens setliste et nyt nummer ved navn ‘Everything’s Gone Green’, der i december vil blive udsendt som NO’s anden single som efterfølger til ‘Ceremony’. Denne aften på 2nd Avenue, Lower Manhattan går det sådan her…
Kategoriarkiv: Elektronisk
Årets albumudgivelser (sådan da)
Der bliver desværre heller ikke nogen samtale om årets albumudgivelser i år. Jens skriver
Har kigget på Uncut og Mojo’s årslister. Jeg kan simpelthen ikke finde plader til en top-10 i år. Hvis du er heldigere stedt, kan du så ikke lave en større ting med dine favoritter fra i år?
Jeg er åbenbart heldigere stedt. Her er mine bud.
Introducing…Twin Noir!
Et upbeat dog lidt sørgmodigt nummer om en Paul, der var punker med alt hvad den slags indebærer af gadekampe og dåseøl . Berlin-duoen Twin Noir hypes lige nu af Iggy Pop og er aktuelle med debutalbummet Two Punks and a Tapemachine. Måske en af dem endda hedder Paul…
It took seconds of your time to take his life…
Det er 60 år i dag siden John F. Kennedy blev myrdet i Dallas, Texas. En chokerende begivenhed der rystede verden og trak lange spor efter sig. Naturligvis også i musikkens verden, hvor adskillige sange behandler dette gigantiske amerikanske traume. The Byrds skrev ‘He Was A Friend Of Mine’, The Beach Boys ‘The Warmth Of The Sun’, Phil Ochs sin abstrakte ‘Crucifixion’ og Bob Dylan sin ‘Chimes Of Freedom’ – og for kun tre år siden da også mægtige ‘Murder Most Foul’ – alle direkte eller stærkt formodet om JFK-mordet. Senere behandlede Lou Reed den skæbnesvangre dag i sin så fine ‘The Day John Kennedy Died’, hvor Reed med stor effekt fortæller personligt om hvordan nyheden landede hos ham i Upstate New York den eftermiddag i 1963. Her er det dog istedet engelske The Human League der besynger mordet, og tag ikke fejl af den letfordøjelige synthpop-lyd, for det er selve morderen (eller ialfald en af dem) Lee Harvey Oswald, Phil Oakey her adresserer i et nøgternt anklagende tonefald…
Vi giver ordet her til rabbi Robert Zimmerman…
“Twas a dark day in Dallas, November ’63
A day that will live on in infamy
President Kennedy was a-ridin’ high
Good day to be livin’ and a good day to die
Being led to the slaughter like a sacrificial lamb
He said, “Wait a minute, boys, you know who I am?”
“Of course we do, we know who you are”
Then they blew off his head while he was still in the car
Shot down like a dog in broad daylight
Was a matter of timing and the timing was right
You got unpaid debts, we’ve come to collect
We’re gonna kill you with hatred, without any respect
We’ll mock you and shock you and we’ll put it in your face
We’ve already got someone here to take your place
The day they blew out the brains of the king
Thousands were watchin’, no one saw a thing
It happened so quickly, so quick, by surprise
Right there in front of everyone’s eyes
Greatest magic trick ever under the sun
Perfectly executed, skillfully done
Wolfman, oh Wolfman, oh Wolfman, howl
Rub-a-dub-dub, it’s a murder most foul…”
Fra Ideal til New Order
Videoen til Ideal-singlen fra 1980 i forrige post minder ved eftertanke ikke så lidt om den langt nyere med New Order herunder, som engelske Mark Reeder har suppleret sine egne berlinske privat-optagelser til fra dengang, der stod en mur. Mark Reeder flyttede – sikkert ansporet af Bowie og Iggy Pop’s berømte færd – fra Manchester til Vestberlin i 1979, og er mest kendt for den stærke doku-film B-Movie: Lust & Sound in West-Berlin (2015), der er hans personlige flue på væggen-take på aktivist/punk-tiden i Mauerstadt. Men her hans samarbejde med New Order. Reeder kendte dem allerede fra Manchester og arrangerede derfor den koncert i Kant Kino på Kantstraße, som Joy Division spillede i januar 1980. Resten er historie og levende billeder af en by, der ikke findes mere…
Thåström’s klubtour
Denne weekend et år siden Thåström på rockklubben The Tivoli i havnen i Helsingborg var igang med første weekend af den usædvanlige klubtour, der skulle tage ham og hans nye band videre til Vulkan i Oslo, Pustervik i Göteborg og Orionteatret på Söder i Stockholm. Ialt 14 aftener der bød på nær kontakt og himmelintens høj musik. Her et klip fra første aften af de tre i Göteborg…
Regnland
På en formiddag uden dagslys, hvor København gør sig stor men forhåbentlig forgæves umage for at blive en skandinavisk version af Venedig, må dette stykke mørkegrå, råkolde musik være på sin plads. Spillerne i Sällskapet er/var Pelle Ossler (der gav en forbløffende stærk koncert på Råhuset på Vesterbro i aftes), Thåström, samt dennes musikalske go-to-guy Niklas Hellberg. De tre udsendte to plader som Sällskapet, hvorefter Thåström gik ud og de to tiloversblevne udsendte endnu et album, denne gang tysksproget. Det sidste passer perfekt ind i projektets centraleuropæiske ånd, hvor lyd af klagende togspor, natlig folkevandring og fjern industri-rummel er ligeså vigtig som noget instrument. Dette nummer er åbningen på den sidste udgivelse med Thåström, albummet Nowy Port (2013). Den pragtfuldt trøstesløse video er såvidt vides indspillet i Gdansk…
Tysk aske
Endnu en ny interessant plade i dag, dette det fjerde album med All Diese Gewalt, Die Nerven-frontfigur Max Rieger’s andet og vel efterhånden mere givende musikprojekt. Alles Ist Nur Übergang byder umiddelbart på en mere sart, resignerende og sfærisk musik end sin forgænger Andere (2020). På smagsprøven herunder tages i det overraskende overdådige omkvæd således også helt op i de tynde luftlag, 100 km over denne blå planet, blot for at blive til aske. Max Rieger er en alvorlig ener af de store…
Depeche Mode på Fallon
Der var vist øjensynligt blevet råd til en ny Gibson Firebird, da Depeche Mode forleden besøger Jimmy Fallon’s The Tonight Show i Rockefeller Center, New York City. Verdenstouren der begyndte sidste vinter, og kom forbi København på en yderst overbevisende aften i juni, ruller videre med samme setliste, samme fokus på dette års stærke DM-album. I aften spilles der således i Little Caesars Arena i Detroit, Michigan. Til februar næste år ruller Cirkus DM igen forbi København. Grund til at glæde sig.
https://www.youtube.com/watch?v=KrlFKp–Alw
Norge synger Ice Machine
Vi har tidligere her talt begejstret om Depeche Mode-nummeret ‘Ice Machine’, den så fine b-side på debutsinglen ‘Dreaming Of Me’. Så måske det synes passende ovenpå den norske elektron-duo Röyksopp’s besøg i Danmark denne uge, at give en afspilning til deres smooth version af ‘Ice Machine’, som ligeledes norske Susanne Sundfør vokalt står i spidsen for…
Kærlighed og BLUES EUROPA
I dag for ni år – og fire albums – siden udsendte Love Shop Kærlighed Og Straf. Og i dag for en uge siden kom nye BLUES EUROPA til verden. “it’s just work / All that matters is work” er et Andy Warhol-citat, jeg altid har kunnet forholde mig til. Men hvorfor da udsende så mange plader, al den forurening af vinyl, pap og plastik, hvem har brug for alle de numre og sange og udgivelser?! Ja, og hvorfor skal aviserne da også udkomme hver dag med flere nyheder? Voksede selv op med bands, der arbejdede konsekvent igennem. Hvert år kom der en ny plade med Gasolin’ og Sparks, så The Jam og The Clash, siden var det US-bands som R.E.M. og The Replacements, samt engelske The Smiths og Depeche Mode, der holdt udgivelseskalenderen skarp. Selv Sandra! Det at disse artister så hyppigt skrev, indspillede og udsendte nyt materiale holdt mig tæt til dem, og deres musiks udvikling blev et konstant spejl for min egen verden. I dag er det mere normalt, der går 3-5 år imellem nye livstegn. Jeg tror ikke på det gør noget godt for nogen. Udgivelserne bliver ikke nødvendigvis bedre, fordi man imellem dem slår op i banen og helt forsvinder. Jo, det er nemmere at få presseomtale, hvis du har været borte i en rum tid. For så er det en historie, du stadig er i live. Det bliver derimod aldrig en nyhedshistorie hele tiden at vise sig levende. Men det giver et samlet udtryk med en kontinuerlig puls. Og som Warhol siger: “it’s just work / All that matters is work”. Vi ser frem!
Curfew, Gaza
Det er forfærdeligt, hvad der sker netop nu i Palæstina og Israel. Alle mennesker har ret til at leve et trygt liv uden fare. Det gælder både i Israel og i Palæstina.
Min eneste kommentar i skrivende stund ud over denne selvfølgelighed, der tilsyneladende ikke er en selvfølgelighed, er en henvisning til Zul’m, det gamle album fra 1992 med den for længst afdøde Bryn Jones, der var eksperimenterede musiker og producer i Manchester op gennem 1980’erne og 1990’erne under kunstnernavnet Muslimgauze. Hans musik var et sted mellem “verdensmusik” og elektronisk musik og milevidt fra det meste af den Manchester-musik vi plejer at nævne her.
Jeg skrev om Bryn Jones her på bloggen tilbage i 2007; Zul’m er det eneste album med ham, jeg synes godt om (det er til gengæld også et album, jeg synes rigtig godt om). Start 8 minutter og 44 sekunder inde med nummeret “Curfew, Gaza”.
Transmission i Skotland
New Order’s europæiske efterårsturné, der startede i København for lidt siden i indian summer, slutter lørdag aften i efterårsomblæste Leeds. I aftes var touren kommet til Glasgow, hvor en vis Elizabeth Elektra var blandt publikum. Som hendes tweet herunder viser, så kan musikken fra New Order og Joy Division bringe meget forskelligt frem i folk…
Missing in action
Fire år siden seneste album(s) fra TR/ST, dæknavnet for den elektroniske musiker og sanger Robert Alfons. Her et af hans mange mørkt euforiske trips, forløsende popmusik af en bedre verden…
Centralmassivets karaokebar
I dag seks år siden Thåström udsendte sin mægtige Centralmassivet. Så mens der i Thåströmland ventes tålmodigt på nyt om næste udspil her en afspilning af det forrige albums næstsidste track, den stejlhøje ‘Karaokebaren’, hvori sangeren midt i en industriel storm kontemplerer, hvad kunne have været istedet for det der nu blev. De fleste lyttere vil nok blot være skæbnen taknemmelig, at Thåström med jernstemmen ikke viede sit voksenliv til sejlads på de syv have, og heller aldrig blev hverken langtidschauffør op og ned i Europa eller natportier på et hotel midt i byen. Men hvorfor gik det ikke sådan? Jo, det er såre simpelt, karaokebaren gyngede ham for godt…