Kategoriarkiv: Elektronisk

Never being bored…

Det kan være svært at huske, hvor allestedsnærværende Pet Shop Boys var i deres storhedstid, da de satte sequencers og discobeats til Neil Tennants udsøgte noveller om moderne liv i swinging London. I dag for 30 år siden udsendte PSB singlen ‘Being Boring’, hvis video de næste år var fast state of the art-inventar på dengang anderledes musikcentrale MTV, set og nydt ikke mindst af Love Shop under endeløse optage-uger i Puk Studios, langt uden for Randers. Ikke det værste selskab, Tennant og Chris Lowe fra Pet Shop Boys, at drømme popmusik sammen med. Og denne sang var – sammen med ‘Domino Dancing’ – datidens MTV-guld med dem. De helt rigtige billeder til den helt rigtige musik…

Giv mig giften!

En forhåbentlig appetitvækkende smagsprøve på Max Rieger-bandet All Diese Gewalt’s nye album Andere, der udkom i fredags. Den effektive formel på ‘Gift’ her er velkendt og testet; nervøst kantede vers som forløses i de sørgmodigt fredfyldte omkvæd, der i afklaret resignation vil evig fred. Læg dertil sangens afsluttende klimaks med konfrontationens drama og stigende puls mod rødt. Det er stærke sager fra Berlin, det her…

Lyden af drømme

Krautrocklegenden Michael Rother, der kort var med i Kraftwerk, siden blev en af hovedkrafterne i Neu! og derefter løftede de Brian Eno-ombejlede Harmonia, har netop udsendt så fine Dreaming, hans første nye album siden 2004. Her ‘Quiet Dancing’, albummets ret underskønne slutnummer, der ikke bliver mindre specielt af sangerinden Sophie Joiner’s tilstedeværelse…

discoteque 1983

Så er der atter nyt fra Molchat Doma. Minsk-trioen har i dag udsendt endnu en forløber for deres til november kommende tredje album. Stilen på ‘Discoteque’ er mindre post-Joy Division, langt mere ‘proto-elektro spiller Eurovision Song Contest’, og jo, det sidste så naturligvis et bidrag fra et iskoldt, hermetisk lukket kommuniststyre ovre i Østeuropa…

New Order kaldte Berlin

Som tiden glider umærkeligt bort i dette så dystopiske 2020. I dag allerede et år siden siden her så New Order komme forbi Berlin’s Tempodrom. En koncert der klart fungerede bedst, når New Order gik i kødet på sangene fra deres seneste album Music Complete (2015). De meget ældre og NO-klassiske sange blev mere gået ind i af både band og publikum som var de et køligt æstetisk museum over en svunden tid. Og at opleve New Order spille to Joy Division-sange til slut i koncerten, mens slo-mo-optagelser af salig Ian Curtis kørte på storskærm i baggrunden, gav endnu mere følelsen af New Order som en lidt for kalkulerende og rationel kustode i egen historie. Men her koncertens anderledes vitale åbningsnummer, hvis officielle video passende udspiller sig i 80’ernes Vestberlin…