Den var nærmest et chok af høre først. Borte var de normale Leonard Cohen-rammer af sindige melodier og hans bløde nylonstrengede ak-guitar. Istedet nu et akkompagnement af diskret men umiskendelig moderne verden; trommemaskiner, synths, sequencers. Var det en practical joke, eller havde traditionalisten L. Cohen taget nutidens lyd som brugbart gidsel? Sangene og og deres ord var af en sådan overlegen kvalitet, det hurtigt stod klart, svaret var det sidste. I dag for 33 år siden udkom I’m Your Man, Leonard Cohen’s mest succesfulde album, der ikke mindst i Skandinavien gjorde ham til en yderst overraskende superstjerne.
Nej, normalt vil Orup’s svenske popunderholdning ikke gøre indtog på denne blog, men her en berettiget undtagelse. I 1992 er Pet Shop Boys på sin karrieres kommercielle højdepunkt. Duoens kolde synthlyd med de elegant iskoldt-producerede sange topper hitlister, og derved inspirerer andre popartister i nær og fjern. Tydeligvis også Orup, hvis første enorme hit-popularitet da er lidt på retræte. Måske derfor tager han PSB’s hitformel så helhjertet til sig, og skriver/producerer derved sit livs bedste sang, som qua sin dygtige helstøbthed transcenderer PSB-kopi og bliver sin helt egen. Velnok fordi Orup synger den på svensk, og tilmed lander sangens ord i et koldt Stockholm, han ikke længere kan spejle sit liv i. Neil Tennant og Chris Lowe ville formodentlig selv være stolte af denne mesterlige sang, hvor alt, selv det skarpt stryger-stikkende C-stykke, er stilsikkert kørt hjem i deres ånd. ‘Stockholm’ er en vintersang til kolde temperaturer, perfekt til lige nu…
Fordi NO-medlem Gillian Gilbert fylder år i dag. Minus Ian Curtis plus Gillian blev Joy Division til New Order. Med hende på synths begyndte de tre JD-overlevere over tid at lave en elektronisk musik med lys og med lysere melodi. Her en favorit fra tredjealbummet Low-Life (1985)…
Jocke Berg har sikkert travlt med sine smykker, men Kent’s guitar-es Sami Sirviö og trommeslager Markus Mustonen udsender i dag denne single som medlemmer af det stockholmske synthband The Mobile Homes. Kent er det naturligvis ikke, men ny musik, jo, og vi har brug for den. Et album – Trigger – bebudes på vej…
Hvilken lettelse at se et rigtigt menneske rykke ind i Det Hvide Hus i dag. Her et stykke musik der i stemning og ord fremkalder de mere afstumpede sider af den amerikanske psykose, som har været alt for fremherskende de seneste fire år, da ikke mindst her til sidst…
Rocket rocket USA Shooting on down the Highway TV star riding around Riding around in a killer’s car It’s 1977 Whole country’s doing a fix It’s doomsday doomsday
Riding around, riding high Riding around with my babe Speeding on down the skyway Speeding on down the skyway
Rocket rocket USA Shooting on down On my way TV star riding around Ridign around in a killer’s car It’s doomsday doomsday Speeding on down the skyway 100 miles per hour Gonna crash Gonna die And I don’t care
Rocket rocket USA Shooting on down the skyway Speeding on down the skyway Rocket rocket USA
Egentlig har Phil Oakey en kold stemme, blottet som den er for vibrato, fraseringsomveje eller andre særegenskaber, der kan afsløre lidt personlighed. Så meget desto større en præstation at han som forsanger i Human League alligevel er istand til at trænge så klart gennem bandets kølige synth-pop, og give sine enkle hverdagshistorier en sårbar, ofte ensomhedsfyldt menneskelighed. Som her på vinternummeret ‘Life On Your Own’ fra Top of the Pops i 1984, hvor Oakey ikke længere ligner det unge Bowie-udskud fra Sheffield, der først bankede på. Nu er han indenfor som voksen popstjerne…
Og det er Frankie Valli der hentydes til, ja, den amerikanske sanger der her i landet er mest kendt for titelsangen til John Travolta-filmen Grease. I sit hjemland har han dog fra start-60’erne og frem en anderledes stor popkarriere. Valli’s måske allerbedste single bliver dog mærkværdigvis ikke noget bredt hit. I 1972 i England singleudsendes nummeret ‘The Night’, der hverken gør væsen af sig på hitlisterne eller i radioen. Måske netop derfor begynder ‘The Night’ at blive spillet – med helt anderledes succés – på de obskuritetselskende northern soul-klubber i Nordengland, som f.eks. Wigan Casino i Wigan, The Mecca i Blackpool, The Torch i Stoke og Twisted Wheel i Manchester, og får derigennem et langt og stadig vedvarende sangliv. Helt fortjent fordi ‘The Night’ trods (eller måske netop pga.) sin bastardstatus – et mærkværdigt sted mellem nærmest skamløs pop og indædt soul – har en særegen melankolsk lidenskab, der virkelig får den til at stå ud. Vi har bragt Valli’s original tidligere, så her istedet den stolte cover Soft Cell singleudsender i 2003. Soft Cell-frontmand Marc Almond kommer i sine helt unge dage i Leeds selv på northern soul-klubber, hvilket også afspejles på to af de helt tidlige Soft Cell-7’ere, ‘Tainted Love’ og ‘What’, der begge er covers af northern soul-regulars. Og faktisk går historien, at Soft Cell allerede dengang først prøver kræfter med ‘The Night’, men istedet vælger at gå med ‘Tainted Love’ som single. The rest is technopop-history…
Hvilken mærkbar dannelse og historie der ligger i Blixa Bargeld’s så vestberlinske stemme. I dag fylder den – og han – 62 år. Her titelnummeret fra sidste forårs nye Einstürzende-album…
Er der nogensinde nye albums i spil mellem jul og nytår?! Sjældent vel, men der er heldigvis undtagelser. 28. december 1977 udkommer en yderst egenrådig og markant New York City-electro/punk-plade, da duoen Suicide – stærkt og forpligtende bandnavn! – efter syv års eksistens på bunden af Manhattan’s undergrundsscene endelig udsender sit selvbetitlede debutalbum, en slags åndelig pendant til Martin Scorcese’s Taxi Driver, der året før så effektivt i biografernes mørke har fremvist den amerikanske skyggesides hjemsøgte og forstyrrede sjæl. Ligeledes Suicide-albummet, hvis uforløste besathed i primal elektronisk puls falder perfekt ind i punkens samtidige uro. En moderne klassiker er født, hvis sitrende ensomhedsvision fra USA’s tabte bagside Bruce Springsteen på sin Nebraska (1982) senere skal bringe ud til et langt større publikum.
Her albummets ret så uafrystelige hovednummer, gru-fortællingen om ‘Frankie Teardrop’. En interessant og kraftfuld sangudlægning fra YouTube-kommentarerne bruger vi her som indgang:
Frankie Teardrop’s disturbing mercy killings have no effect on the stoic, emotionless charge of human exsistence. The screams are bright flashes of white light in a bleakly gray landscape. They poke holes through the fabric of the brain, reach the soul, and rattle you. I think they show stark realizations on the pointlessness of everything: a failed life, a ruined family, three dead people. None of these things matter. It fades away quickly. This is the quintessential song about nihilism.
Den omsiggribende nedlukning betyder desværre igen, Love Shop 3 får aflyst koncerter. HELSINGØR (fredag) og de to shows i næste uge i KØBENHAVN er lagt ned. Der kigges lige nu på, om der er mulighed for dem på en lidt længere bane. Afklaring følger snart lige her. Derimod kan HOLBÆK (i morgen torsdag) godt afvikles. Den udsolgte aften bliver hermed årets sidste for LS3.
