Music for the Masses (1987) har ikke som sin forgænger Black Celebration (1986) vestberlinsk blod i årerne, men dens køligt bevægende elektro fungerer så fint til Berlin’s skarpe lyde og kaotisk sammenkastede arkitektur. Det opleves her i fan-videoen til dette skyggenummer fra albummet, det iøvrigt på årsdagen for single-udgivelsen af den helt anderledes schlager-kendte ‘Enjoy The Silence’ i 1990…
Kategoriarkiv: Elektronisk
Februar er den grusomste
Februar er hårdere end noget andet, synger Thåström på dette højdepunkt fra Den Morronen (2015). Håber ikke det er sandt, for januar i år har været frysende og nådesløs, alt mere end rigeligt. Et år tilbage, stadig på Thåström-tourens første weekend, 1. februar er nu tredje aften, Örebro kommer i skarp sol og frostkulde, bor på værelse med udsigt på Stora Hotellet, præcis der hvor The Clash i 1977 var bedre end noget der kom efter, Systembolaget har de rigtige tyske øl, vi drikker os i stemning inden vi tager afsted, Thåström’s aften er i den store koncertsal Conventum ikke langt fra centrum, det er lørdag aften, et mægtigt publikum står mere levende end de to første aftener i Uppsala, sådan noget kan et band mærke og kun vokse af, det bliver godt, både svimmelt og intenst. Hør anerkendelsens massive genklang i Conventum her på 2:20, da Thåström synger om The Clash i Örebro, da han kun var 20 og Ebba Grön slet ikke på landkortet endnu…
Some Bizarre Album
Det uafhængige elektroniske London-label Some Bizarre’s første album, der præsenterede 12 ukendte bands omkring det lille pladeselskab, udkom 30. januar 1981. Det var på Some Bizarre Album man først kunne stifte bekendtskab med nye synth-omfavnende navne som Soft Cell, b Movie, Blancmange og The The. Samt den her helt unge kvartet fra forstadsgrå Basildon, hvis første nummer gav visse løfter for fremtiden…
Ett simsalabim ibland är allt man behöver…
Vi var kommet op til Uppsala fra Stockholm den torsdag, blevet indlogeret på et beskedent hotel ved banegården, havde været ude at se byen, der lå indtagende og frostkold langs dens hvirvlende flod. Tidligt på aftenen fulgte vi Fyris forbi den imposante domkirke, hen til byens koncertsal. Første aften på Thåström’s tour dér blev ikke ubetinget vellykket. Bandet afviklede mere end det spillede. Og den intensitetens puls, der normalt kæder en Thåström-koncert sammen fra start til slut, var sært fraværende. Faktisk var vi lidt undervældede bagefter på lokale Kaliber Bar, da der blev evalueret, også selvom en af de stockholmske aviser på nettet straks var ude med topkarakter. Heldigvis dog faldt det hele i hak næste aften samme sted, hvor band var helt anderledes tilstede i musikkens krævende liv, så sangeren oppe foran kunne fortabe sig og tage salen med ind i sin verden. I dag for et år siden startede Thåström sin tour for Somliga Av Oss på Fyrishov i Uppsala. Her en optagelse fra første aftens sidste sang i selve settet…
Kite On Ice
Sverige bliver ved med at byde på stærk musik i mange afskygninger. Her er det synth-ensemblet Kite, der vist oprindeligt kom fra Malmö men rykkede til Stockholm, hvor de præcis for et år siden i Avicii Arena opfører koncerten Kite On Ice. Som titlen mere end antyder foregår det hele på en stor flade af is, en regulær hockeybane med publikum rundt om på alle sider. Prangende her med de koreograferede finske skøjteløbere (Helsinki Rockettes), som sværmende formationer af jagerfly næsten, og så dette nummers altid løftende gæstesanger Nina Persson alene iblandt dem dernede på den dampende hvide flade. Meget svensk egentlig at arbejde så naturligt og kunstnerisk med is, en indgroet del af kulturen deroppe med den masse af vinterkulde…
Wave goodbye, Dave!
Hjertet i Soft Cell’s glødende synth-central Dave Ball stoppede pludselig med at slå i efteråret. Hans og Marc Almond’s fælles musik vil dog heldigvis leve stærkt videre; således udkommer et helt nyt album, Leeds-duoen nåede at færdiggøre senere i år. 29. januar 1982 blev ‘Say Hello, Wave Goodbye’ udsendt som sidste single fra debuten Non-Stop Erotic Cabaret (1981). Naturligvis er ‘Tainted Love’ og muligvis også ‘Bedsitter’ større i en hitliste-forstand, men dette klassiske Almond-melodrama med sin berusende Dave Ball-mur af billig keyboard-skønhed i omkvædene er måske den største sang af dem alle i bandets katalog af vidunderlige synthpop-singler…
Retro
Her er albumlisten fra Village Voice (der trods sit navn var en ugeavis fra New York) og dens Pazz & Jop-liste over albumudgivelser fra 1978. Måske er dette en beskrivelse af denne blogs musikalske præferencer i ét billede?!?
Made of this
Eurythmics var altid en sær, kølig størrelse med deres manufakturerede hitlistepop. Svært at fortælle yngre mennesker, så de forstår det nu, hvor meget duoen fyldte i en tre-fire år, hvor Nordeuropas byer var et sandt mylder af unge kvinder med Annie Lennox-frisure. Den letgenkendelige lyd af deres musik og Lennox’ stemme var også alle vegne; i radioer, til fester, på cafeer. Havde en tre-fire singler med dem dengang, har kun én nu, min favorit, en lindrende kølig state of the art-synthpopschlager, der udkom 21. januar i 1983. Her fremfører Dave & Annie den på belgisk TV…
Blå mandag med Matt
Uanset hvem der spiller eller synger den, så er New Order’s state of the art-banger ‘Blue Monday’ altid godt selskab. The National’s Matt Berninger har haft nummeret med rundt på en tour i eget navn og har nu udsendt det i en studieversion…
Voksenmusik på Rialto
Forbliver i det kolde nord, hvor “vintern är så hård i år / och själen är full av sår…”, som Lustans Lakejer fra Åkersberga synger det på en synth-dominant og stemningstung tolkning af Ulf Lundell-sangen ‘Rialto’. Originalens musik har aldrig bevæget noget her, men LL får sat levende men forgængelige billeder i både dens ord og tonesprog. Noget af en promovideo også fra et band der dengang i start-80’erne kom som speedblege, Bowie-skolede nyromantikere. Det gør de ikke længere…
Hello Spaceboy
David Bowie’s udstråling og performance på Top of the Pops for næsten præcis 30 år siden får straks hans kollaboratører i Pet Shop Boys til at blegne og blive to grå mus. Der er vist kun ét ord for den slags; karisma. Og hvad kan man sige om David Bowie og Brian Eno’s nummer? Det kom med energi som en frisk brise, men stor langtidsholdbarhed var ikke dets fremmeste styrke, hverken i melodi eller nu dette hitsøgende lyddesign af PSB til endnu et kapitel i den fortsatte historie om Bowie-karakteren Major Tom…
Goodbye Spaceboy
BBC6 markerede også 10-årsdagen for Bowie’s bortgang forleden. Her en halv times udsendelse hvor Pet Shop Boys’ Neil Tennant bl.a. fortæller om sin opvækst med og sit forhold til ham, 70’erne i London, Bowie’s musik, hans seksualitets betydning, glam og PSB’s senere Bowie-samarbejde på ‘Hello Spaceboy’. Velartikulerede Tennant, naturligvis en glimrende fortæller, gør det her til god radio.
Det kolde hvide beat
Ikke alle danske klassikere har det store publikum de fortjener. Den skæbne er også tilfaldet dette stringente, iskolde synthnummer med københavnske SS Say, et af fænomenet Martin Hall’s mange projekter i 80’erne. Udover Martin Hall var SS Say nu afdøde Henrik Möll på bass, samt den her så stærkt syngende Inge Shannon. Trioen udsendte kun denne 12″er, i dag et særdeles eftertragtet objekt i de mere velassorterede brugtpladebutikker…
Da fremtiden var ung
Den kortlivede franske elektroduo The Droids (Fabrice Cuitad og Yves Hayat) besøger i 1977 italiensk TV og optræder der – flankeret af space-danserinde Chantal Dardenne – med deres single ‘The Force’. Året efter er nummeret med på bandets eneste album Star Peace – titlen afledt af Star Wars – og så er det forbi, et hurtigt elektrisk stød. ‘The Force’ giver i sin samtid fuld honnør til både Kraftwerk og Giorgio Moroder ovre i Vesttyskland. Godt tyve år senere høres det, at Daft Punk må have lyttet med i Paris…
Her apropos den engelske 1976-punker og musikjournalist Jon Savage’s ord om den tids discomusik, der oftest blev hængt ud som det laveste af det lave:
Forget all the Disco Sucks bollocks, this was where the creativity was. Many of the qualities of Disco that were so derided were mirror images of those qualities that were celebrated in Punk: an annihilating insistence on sex as opposed to puritan disgust; a delight in a technology as opposed to a Luddite reliance on the standard Rock group format; acceptance of mass production as opposed to individuality. It was the difference between 1984and Brave New World: between a totalitarian nightmare or a dystopia accomplished through seduction. […] Disco’s stateless, relentlessly technological focus lent itself to space/alien fantasies which are a very good way for minorities to express and deflect alienation: if you’re weird, it’s because you’re from another world. And this world cannot touch you.
Hjerternes fest
En glædelig hjerternes fest fra Pastor Webmaster og jeg til jer alle. Kunne have valgt den før spillede ‘Fairytale Of New York’ som musikalsk ledsagelse, men i år må De Gyldne Løver med irsk blod i hjertet vige for det stive hvide beat fra Nordengland med en sang, der har placering i LS-folklore. Desuden var det netop PSB’s version af ‘Always On My Mind’, der i julen 1987 holdt den verdens bedste julesang med The Pogues fra førstepladsen på den engelske singlehitliste. Og sådan kan skæbnen være så lunefuld, selv ved juletid. Spørg bare den lille pige med svovlstikkerne om dét. Måske det er hende Neil Tennant her synger ud til fra Top of the Pops’ varme studier i White City, London…