Endnu et år er gået, og denne gang lykkedes det faktisk denne blogs forfattere at finde en ledig stund, hvor de kunne tale om de albumudgivelser, de havde hæftet sig ved i år. Jeg kan røbe, at Lana Del Rey ikke er øverst på min liste i år, men resten kan I kun finde ud af ved at læse vores samtale – årets albumpassiar er den seneste feature her på bloggen.
Nick Cave-dokumentaren (lidt herunder) havde blandt andet et par scener fra dengangs Vestberlin-spillested Metropol ved Nollendorfplatz, hvor jeg selv i marts 1987 var til koncert med engelske The Psychedelic Furs. Deres forsanger Richard Butler bærer bandets signaturlyd i sin stemme, som høres her med berlinske Westbam fra en doku, der netop handler om Vestberlin i 80’erne…
Johnny Jewel’s Portland/Los Angeles-pladeselskab Italians Do It Better er meget mere end flagskibet Chromatics, der efterhånden er blevet noget af et overhypet synth-kultnavn, bakket op af lækre limiterede vinyludgivelser, annoncerede albums der aldrig udkommer, og endda en optræden i David Lynch’s seneste Twin Peaks. Her deres labelmates Glass Candy med et overlegent popkøligt elektrotrack fra 2011. Blev det nævnt at Chromatics er en duo bestående af Jewel selv og en sangerinde fra Portland ved navn Ida No?
De handbag-dansende piger, de cheasy men helt rigtige synths, triumfen i stemmen på de Phil Oakey-sungne omkvæd. Vi bragte her uimodståelige ‘The Sound Of The Crowd’ fra Human League’s Dare 1981 allerede i sidste uge, men her alligevel en ny video – denne fra Top of the Pops – af nummeret. De to oprindelige sangskrivere var ude af bandet og nu godt igang med at etablere Heaven 17, tilbage var sangeren med det bizarre hår og så ham der stod for visuals (= lysbilleder) ved bandets liveshows. Plus altså to nyrekrutterede unge kvinder, budt ind udelukkende fordi Oakey var faldet for deres dans på et diskoteksdansegulv hjemme i Sheffield. Nej, oddsene var meget små på at The Human League Mk.2 skulle kæntre og synke uden spor i en vis fart. Istedet kom Martin Rushent’s genialt/minimalt producerede Dare så og blev årets gennembrud, både hvad kritikere og det købende britiske publikum angik. Historien om den grimme ælling genfortalt og omplantet til Sheffield, Yorkshire…
Screen Memories er titlen på det nye retro-futuristiske John Maus-album, opfølgeren til seks år gamle og her på siden højt værdsatte We Must Becomes the Pitiless Censors of Ourselves, der udkom i fredags. Her Screen Memories‘ åbningsnummer ‘The Combine’…
Hørt herfra ramte amerikanske MGMT ren pop-ekcentrisk mesterform på det kommercielle storflop Congratulations (2010). Siden gik det desværre kvalitativt alvorligt ned ad bakke på 2013-efterfølgeren, som titelbar bandets eget navn. En ny single er netop sendt ud som forløber for bandets 4. album, og at læse i stjernerne ud fra den har MGMT-kommandocentralen genvundet tabt fokus. En stramt arrangeret electropop, der stilistisk nok mest er i familie med gennembrudsdebutens hitsingler, viser vejen frem for den aparte duo…
Ugens bedste (gen-)pladekøb her blev ubetinget gjort fredag lige over frokost i efterårsregngrå Vejle. I byens musikinstrument- og vinylbutik Tartan stod i brugtpladesektionen en imponerende velholdt udgave af The Human League’s kommercielle gennembrudsalbum Dare (1981) til kun 30 kr. Dare var – selv her i DK – overalt dengang, nok mest som følge af blockbuster-singlen ‘Don’t You Want Me’, men albummets skarpe sangskrivning, specielle univers og fremsynede produktion gjorde det nemt værd at lytte til i sin helhed som værk. Bandet Human League var ellers på det tidspunkt ikke spået mange chancer, da dets to kreative kræfter Martyn Ware og Ian Craig Marsh var brudt ud og havde dannet Heaven 17. Som erstatning for dem rekrutterede sanger Phil Oakey straks to unge kvinder – Joanne Catherall og Susan Ann Sulley – hvis entusiastiske dans på et diskotek i hjembyen Sheffield havde bjergtaget ham. Det forståes udfra denne visuelt udadvendte optræden med albummets første single ‘The Sound Of The Crowd’, der blev udsendt et halvt år før den Martin Rushent-producerede Dare‘s udgivelse 16. oktober 1981, og som var første gang man fik de to nye kvindelige vokalisters stemmer at høre i Human League-universet. Og stilen var også anderledes herfra, for The Human League’s til da så aparte og skæve synth-musik fremstod i Oakey’s varetægt pludselig langt mere pakket med pop-catchiness. Som sådan er ‘The Sound Of The Crowd’ en perle af et nummer, selvom det først var med ‘Don’t You Want Me’ senere samme år, at de øverste hitlistepladser skulle blive indtaget…
For 38 år siden i disse dage udsender Sheffield’s Human League denne fine single med blippende synths og fremtidens stive hvide beat. Trods synthpop-gennembrud på den engelske hitliste samme år – tjek ikke mindst Tubeway Army’s ‘Are Friends Electric’ og John Foxx’s ‘Underpass’ – flyver ‘Empire State Human’ langt udenom den engelske hitliste. To år senere tager Phil Oakey & co. forbløffende revanche og bliver enorme popstjerner med singlerne fra Dare (1981)…
Saint Etienne indspillede engang et album i Tambourine Studio i Malmö City. Det kom der ikke noget godt ud af. Fik kun Etienne til at lyde som en cocktail-shaky version af tidlig Cardigans. Tænk, om Pete, Bobby og Sarah istedet tog til Berlin for at arbejde. Hvad ville den by ikke gøre af gode ting for trioens kølige popelectro?!
Specielt siden den mageløst gribende +13-minutter lange ‘Come Down To Us’ fra Rival Dealer-EP’en (december, 2014), har vi her haft et øje på britiske Burial (AKA William Emmanuel Bevan). En ny single ser dagens lys 22. september…
Fremragende show i Vega lørdag aften med New York City’s heftige LCD Soundsystem. LCD-leader James Murphy’s største talent er på fornemmeste vis at kunne dykke ned i sin helt sikkert fremragende pladesamling, stjæle dér med arme og ben, og så give tyvekosterne det personlige fingeraftryk, den vigtige drejning, det respektløse touch, som uigenkaldeligt gør hele rovet til hans eget, uanset man som udenforstående hele tiden kan droppe utallige rockarkæologiske referencer til, hvor præcis de enkelte fragmenter LCD-musik oprindeligt kommer fra. Hør f.eks. denne sang fra nye storslåede American Dream. Kan man opleve bare dette trommespor uden straks at tænke The Cure og deres mesterlige Pornography (1982)?! Og dukker der mon en Robert Smith-agtig guitar op senere i nummeret?!
LCD Soundsystem hylder ret utilsløret Suicide’s i 2016 afdøde sanger Alan Vega på åbningstracket på nye American Dream. James Murphy og hans genforenede LCD Soundsystem spiller i københavnske Store Vega torsdag, fredag og lørdag aften.
Thåström udsender ny single i dag. Og ‘Körkarlen’ bevæger sig uden slinger i ekkoet fra Musicland Studios i München, hvor Georgio Moroder i 1977 indspillede Donna Summer’s banebrydende ‘I Feel Love’, til nutidens Stockholm…
Best of-plader opnår sjældent ikonisk status, men en undtagelse der bekræfter den regel er New Orders Substance med det karakteristiske hvide Peter Saville-cover, der udkom dags dato i 1987. Dbl-albummet indeholder New Orders første 12 12-inch-singler, flere af dem state of the art-banebrydende indenfor elektronisk popmusik, fra ‘Ceremony’ (1981) til og med ‘True Faith’ (1987). At kun to af disse sange (i anderledes forkortede versioner) havde optrådt på regulære NO-studiealbums forklarer nok, hvorfor NO-tilhængerne satte – og stadigvæk sætter – denne udgivelse så højt. CD-versionen er også et dbl-album, hvor CD2 består af 12 stk. matchende 12-inch-single-b-sider – value for money.
New York City-electrorockerne fra LCD Soundsystem har verdenspremiere på touren for deres comeback-album 8. og 9. september i Store Vega, København. Her er ‘American Dream’ fra den nye plade…