Kategoriarkiv: Turnéliv

Centralmassivet

Ovenpå den mørktduvende, tætsiddende, elektroniske Den Morronen (2015) føltes det som en slags ny start for Thåström, da han 29. september 2017 udsendte den mere direkte, rocktunge og omkvædssøgende Centralmassivet, der nummer for nummer stadig står tårnende i dag. Tog et tog op til Göteborg til de to premiereaftener i Lisebergshallen et par uger efter, fandt ud af det var stærkt vanedannede, og endte med en gavmild håndfuld svenske shows den næste halvanden måned. Her åbningsnummeret ‘Bluesen I Malmö’ første gang nogensinde det fremføres live, som første nummer på setlisten den første efterårsaften i Göteborg…

We don’t need this fascist groove thang

“It’s live music,” siger Pulp’s Jarvis Cocker forklarende til publikum i Hollywood fredag aften, da første forsøg på en fælles duet med LCD Soundsystem, bryder sammen på scenen. Sangen der gik galt er et take på Heaven 17’s ‘We Don’t Need This Fascist Groove Thang’, der stod voldsomt stærkt i Margaret Thatcher’s England, men så sandelig også kan noget midt i det amerikanske samfund lige nu…

Come on, feel The Undertones

Det her velsmurte oldboys-ensemble fra nordirske Londonderry spiller i aften på Peter Bangs Vej 147, ude på Frederiksberg. Har deres musik nogen relevans, eller er den blot et glansbillede fra en fjern tid der gik bort? Må tilstå jeg af hjertet hælder til det første. Og det endda selvom bandet nu kun spiller med en vellydende ersatz-sanger for Feargal Sharkey, der forlod The Undertones for 42 år siden…

Pennie Smith

Den engelske fotograf Pennie Smith er sendt på opgave for NME i USA, hvor hun skal lave en fotoreportage til et The Clash-interview i musikmagasinet. Under bandets show på Palladium i New York 20.september 1979 ser hun fra siden af scenen noget uventet ske og trykker instinktivt på udløseren. Billedet er i skyndingen blevet uskarpt, så hun bryder sig ikke selv om det, men The Clash er vilde med dets energi og insisterer på at bruge det som forsidebillede på den plade, de netop har indspillet færdig i London. Resten er historie…

“I said, ‘It’s completely out of focus, it won’t work!’ But Joe wouldn’t have it. He said, ‘That one is the photo.’ So I thought, ‘OK, I’m not going to argue. It’s your bloody album, get on with it.”

Life moves so fast…

Der bliver arbejdet hårdt på postpunk-fabrikken. Simple Minds udsender den hvalpede debut Life in a Day i 1978, sin langt mere bevendte Reel to Reel Cacaphony i 1979, et decideret kunstnerisk gennembrud i form af Empires And Dance i 1980, samt den ambitiøst afsøgende dobbelt-udgivelse Sons And Fascination/Sister Feelings Call i 1981. Så kunne man tro batterierne var tømt, men nej, 17. september 1982 tændes det anderledes varme lys af ungdoms sommer som er mesteralbummet New Gold Dream (81-82-83-84). Her en af pladens sange optaget samme efterår, hvor Jim Kerr i bevægelse og udtryk for en kort sæson i den nye bølge indtager rollen som dens førsteelsker…

Imens i Paris

September 1976: Sex Pistols spiller to shows i Paris. Flere SP-tilhængere er rejst med over fra London for at se dem. Her er det det såkaldte Bromley Contingent, som er ude på boulevarderne i dagslys. Genkender hende i de røde bukser ude til venstre, der snart danner sit eget punkband, hvor hun optræder under navnet Siouxsie Sioux. Og ham med mørke solbriller hedder William Broad, men lige om lidt affarver han sit sorte hår og bliver kendt som Billy Idol i Generation X. Musik kan.

Musikken der tager os

Det er denne uge allerede blevet et år siden Thåström udsendte ‘Solen I Den Vänstra’ som forløber for sit kommende album. Svært nu som da at forestille sig en mere velpassende sang som ledsager til disse sidste dage af brugt sommer og opbrud på vej. Thåström tog naturligvis sangen med ud på scenerne, da han turnerede sin plade i vinter. Men det var først senere på sommerens opfølgningstour, da guitarist Christian Kjellvander i arrangementet skiftede fra diskret ledsagende akustisk til mere nervesitrende elektrisk, at den endelig fik sit helt eget frie levende liv og kunne indfri løfterne fra denne så velsatte pladeudgave…

Som en varm famn du glömt bort
Som en väg du bara råkat ta en kväll
Som något du knappt ens vågat drömt om
Du får tro mig om du vill

En amerikansk klassiker?

Lust for Life, Iggy Pop’s andet soloalbum, udkom 9. september 1977. At tale om en amerikansk klassiker er måske lidt misvisende i dette tilfælde, hvor pladen i så stor grad bærer bræg af den europæiske by (Vestberlin), den blev skrevet og indspillet i, samt af den englænder (David Bowie), der producerede og skrev hovedparten af albummets så vitalt lydende musik. Her sidste nummer på side 1 fremført live i 2016 under den korte lyksaglige Europa-forårstour, hvor Iggy Pop turnerede Lust for Life, The Idiot (1977) og da helt nye Post Pop Depression med sit Josh Homme-styrede bedste backingband ever…