
I aften Sønderborg…



Nej, vi må ikke glemme Thåström denne weekend, der er den sidste på hans sommertour for Somliga Av Oss. I aften kan han således opleves på forlystelsesparken Liseberg i Göteborg. I mange svenske byer er Thåström på gennemrejse når han optræder, men forholdet til storbyen GBG er naturligvis noget andet og personligt tættere, så det er en optimal by at se ham i; aftener med endnu mere på spil end vanligt. Har erfaret at mindst én person som besøger denne side er tilstede under pariserhjulet i Liseberg, så måske vi får en rapport fra ham senere, om sommerens set og aftenens form lever op til forventningerne? Indtil måske da kan Thåström herunder ses og høres med sit gamle Ossler/Rockis-band fra et tidligere besøg i Göteborg. Vi er på Filmstudion i 2015, hvor Thåström spiller to aftener i træk. Sangen der gives er aftenens tredje ekstranummer, en sag fra Imperiets tidlige dage…

Suede udsender Antidepressants lige om lidt i september, så i aftes var der tilhænger-koncert på lille The Clore Ballroom syd for Waterloo Bridge i London, hvor hele det nye album blev præsenteret. Her aftenens setliste…

Intet besøg anden aften på scenen i asfaltindelukket i Snösätra – så tæt på Rågsved’s gamle punk-centrum Oasen – af gamle Ebba Grön-medlemmer, som der pænt urealistisk var blevet udtrykt forhåbninger om på forhånd. Til gengæld Titiyo og dermed tilføjelsen af fornøjelsen ‘Papperstunga Vugger’. Også godt.

Det var første aften tilbage på den gamle hjemmebane i Rågsved. Regnen væltede ned, kun 9 grader på termometeret, regulært usle forhold. Men så er der heldigvis musik, som kan levere glødende varme. Her er det fra aftenen ‘Old Point Bar’, hvor ikke mindst den nye guitarist Christian Kjellvander viser sit enorme værd…

Det er i dag et halvt århundrede side at dette billede blev taget, da Ian Curtis fik sin Deborah ved et kirkebryllup i St Thomas Church i Henbury, Cheshire. Det var så fire år før han mødte belgiske Annik Honoré ved et Joy Division-show på Nashville Ballroom i London, hvor også Orchestral Manoeuvres in the Dark og A Certain Ratio var på plakaten. Derefter blev det hele langt mere kompliceret.

Smag på ordet. For os danskere giver det ikke mange billeder, men for stockholmere er det en anden sag. Snösätra er et industrikvarter i det sydlige Stockholm, der også huser et såkaldt friområde, som bruges til grafitti, skateboarding og anden gadekultur. Området ligger i Rågsved, hvorfra punkrebellerne Ebba Grön udsprang. Så det er en meget sjælden hjemkomst, når Thåström fredag og lørdag aften spiller to shows på den flade asfalt i Snösätra, få hundrede meter fra barndomshjemmet i Högdalen. Der er varslet vedvarende regn og nærmest koldfront i aften over Stockholm, så de 800 grader der her synges om bliver næppe et aktuelt scenarie…

En hed dag i Jönköping i bunden af Vättern i går, hvor Thåström kl. 21.30 tog hul på 2. halvleg af sommerens udendørs-kalender og spillede show i tilstødende Huskvarna. Og hvilken forskel sammenlignet med tourpremieren på Öland for en måned siden. Dengang gav bandet et første show, hvor musikken stod fint men dog atypisk uden det normale intensitetspres, mens der i aftes i mørket atter blev skruet markant op for afsæt og drama. Det skyldes ikke mindst den mesterlige Christian Kjellvander – tænk en slags svensk version af Rune Kjeldsen; traditionel og nyskabende på én og samme tid – som er blevet givet større spillerum inde i sangene og højere lydvolumen udadtil, hvor hans mægtige guitarspil i Huskvarna både kunne de bløde sansninger, men så sandelig også havde mange svimlende balancekæntringer på afgrundskanten med en Adrian Belew’sk støj. Setlisten lige nu er minus ‘Östens Röde Ros’ og ‘Aldrig Nånsin Komma Ner’, plus så istedet ‘Isbergen’ samt den i aftes reintroducerede ‘Kort Biografi’. Thåström selv, aldrig på scenen en mand af mange talte ord, bør være lykkelig for det nye band, som ikke mange på forhånd havde troet kunne blive den fuldgode erstatning for det gamle, som tilfældet nu endelig er. Han nød tydeligvis de to timer i lige så fulde drag som et henført publikum på den skrånende jord i Folkets Park, højt over Vättern. I aften kl. 20 skal dette enestående trick prøves af igen i kapelmester Niklas Hellberg’s hjemby Karlstad.

Teenage kicks? The Undertones er på tour i Nordamerika omkring 1980, hvor de interviewes i Toronto af canadisk TV…
The Undertones gik helt i opløsning i 1983, men blev gendannet i ’99 med den forbløffende Feargal Sharkey-lydende Paul McLoone som ersatz. Det er blevet til to albums i den skyggetilværelse, hvor bandet først og fremmst er kendt som et overbevisende livekort med hovedsageligt gamle klassikere på setlisten, hvilket kan tjekkes ud i København snart, når de er på plakaten til Cannonball-festivalen i K.B. Hallen. Her er det nye The Undertones på singlen ‘Thrill Me’ fra 2003…
Ron Mael, den Hitler-lignende bror fra mine allerførste tophelte Sparks, bliver 80 i dag. Det markeres her med to klip, dels et hollandsk TV-show fra brødrenes absolutte storhedstid i midt-70’erne, dels en stilistisk skarp promovideo fra det overraskende comeback-hit 20 år efter. Sparks udsendte iøvrigt nyt album før sommeren, hvor de også var forbi København med en aften i DR’s Koncertsal…
Et Sex Pistols-tributeband med de oprindelige medlemmer. Sådan beskrives det band (med Frank Carter som stand-in for Johnny Rotten) der turnerer europæiske festivaller denne sommer i kommentarerne under følgende nye koncertoptagelse fra den franske Hellfest Open Air. Og det er en sær størrelse med disse mange Bollocks-sange, der i dag står som regulære museumsstykker, men alligevel bliver kradsbørstigt levende, når Jones, Cook og Matlock sammen spiller dem ud igen med den klassiske Pistols-lyd. Naturligvis brister autencitetsboblen så med Frank Carter, der hårdt slid tiltrods aldrig kan blive andet end denne fests nødvendige karaoke-moderator, en loyal men helt igennem harmløs Johnny Rotten-ersatz. At retro-showet alligevel fungerer siger nok mest om materialets slidstyrke, men også lidt om behovet efter en rockmusik, der kan vise tænder og bide til. Det lader den her ialfald helhjertet som om den gør, hvad den jo netop gjorde. Så efter nogle kolde øl er Sex Pistols feat. Frank Carter formodentlig en glimrende aften ude at råbe med på. Som Sleaford Mods med musik til.
Vi retter øjnene mod denne weekends store skandinaviske festival, Göteborg’s Way Out West, der fra i dag ruller sig ud i Azaleaparken, oppe over Masthugget. Bare torsdag kan prale med store headlinere som Beth Gibbons, Quuens of the Stone Age, Iggy Pop og Fontaines DC. Her er det Josh Homme’s topkompetente band i aktion sammen med PJ Harvey…

Morrissey har – lidt unfair overfor dem der kom andre steder og troede de havde en helt speciel aften – lavet en top-12-liste over shows på den netop overståede tour. Og naturligvis er hans seneste show listet som det allerbedste. Måske Morrissey’s følgere tilsvarende skulle lave en top-12 over alle de aflyste shows på touren?
1. OSTUNI italy
2. ROME italy
3. MANCHESTER england
4. KRAKOW poland
5. COLOGNE germany
6. LUCCA italy
7. BERLIN germany
8. MUNICH germany
9. LEIPZIG germany
10.GLASGOW (2nd) scotland
11. COPENHAGEN denmark
12. PARIS france
Man kunne også fremkomme med en top-12 over slagfærdige Morrissey-sange, der ikke blev spillet på den netop overståede tour. Måske ‘Dagenham Dave’ fra mesterpladen Southpaw Grammar (1995) så ville være med…

Det som startede i Reno 26. april, sluttede i aftes i Ostuni i det sydøstlige Italiens Puglia-region. Taler om Morrissey’s kaotiske tour, der kom i mål efter hele 16 aflysninger undervejs. Det sidste skal der ikke tales mere om lige nu, istedet blot vises den eksotiske udsigt fra scenen den sidste aften, samt selve det specielle landskab der blev spillet ud. Det er også en særpræget vej Morrissey’s karriere tager geografisk i disse år.
