Fordi det er KB-hallens rockband-slagtehus, fordi det er tirsdag aften, fordi der er Barcelona-Arsenal samtidig, fordi det er et normalt så majestætisk band afsted på en foruroligende konfus plade, har jeg vægelsindet fravalgt Interpol i aften. Så får ikke set den nye nye bassist fra Jah Division, får ikke ved selvsyn konstateret om bandånden er intakt eller råddet virkelig har sat ind, får ikke oplevet en stram gennemkørsel af nedenstående setliste fra Stockholm i aftes, pånær lige omkring ekstranumre helt identisk med Oslo søndag og de to aftener i Hamburg op til. Håber jer der skal afsted får en super aften og kan fortælle her på siden senere, det var et forkert valg ikke at tage afsted. Man vil gerne have sin tro på Interpol tilbage, vil man ikke?!
Success Say Hello To The Angels Narc Hands Away Barricade Rest My Chemistry Evil Length of Love Lights C’mere Summer Well Take You On A Cruise The Heinrich Maneuver Memory Serves Obstacle 1 + + + The New Slow Hands Not Even Jail
Vi har de sidste par uger modtaget flere henvendelser om, hvad det præcis er for musik der på touren er blevet spillet pre-show i PA-anlægget. Tidligere har det ofte været Jamaica-musik eller northern soul, men ikke denne gang. Her den anderledes kridhvide playlist, der stod på repeat nu i november:
Addicted To Love – Ciccone Youth
Firesuite – Doves
Afsked – Lars Hug
Ravic – Sällskapet
New Dawn Fades – Joy Division
Oh Me, Oh My – The Devastations
Je Suis Venu Te Dire Que Je M’en Vais – Stereo Total
Public Pervert (Carlos D Remix) – Interpol
Mädchenclub (Simon K Remix) – Love Shop
Reasons – Chimes & Bells
Interlude – Timi Yuro
The Rhythm Divine – Billy MacKenzie
I Wish I Was A Girl – Wasted Youth
Israel – Siouxsie & the Banshees
She’s In Parties – Bauhaus
Only The Young (Instrumental) – Brandon Flowers
Tak fra Love Shop til alle jer der kom ud over de sidste par uger og var med til at skabe store aftener og øjeblikke sammen med os i Aalborg, Kolding, Aarhus, Roskilde, Odense, København og København – syv fornøjelser af de helt store!
Hey kids, det lykkes os med held at vælte Vega i går aftes – hvor var I fantastiske! Som de triste gentagelsesartister vi er, har vi tænkt os at gentage bevægelsen i aften. Med nye øjne. Med ny popstøj. Og Henrik Hall endelig med igen. Planen er at sønderbombe enhver søndagsstemning og gøre en bragende fest ud af hviledagen. Det er den slags band vi kunne ønske at være. Der er endnu billetter at få. Vi ses, ses vi?
Hvis Håkan Hellström i Vega skal misses bør det næsten have en meget god grund. Og det har det da heldigvis også for d’herrer Hellemann, Vandborg, Risell, Duus, Damgaard og Unmack: I aften kl. 21. 00 spiller Love Shop foran Odense’s dedikerede og yderst medlevende publikum på Posten. Kom ned når det bliver mørkt og spring på en stor speciel aften!
Politikens musikredaktør Erik Jensen var i aftes i Gimle i Roskilde sammen med Love Shop. Læs hans henførte femstjernede anmeldelse lige her. Jeppe Krogsgaard Christensen fra Berlingske skriver om samme koncert og tildeler under overskriften ‘Veloplagte Love Shop’ aftenen fire stjerner her.
Overskriften siger næsten det hele. Det er torsdag og Love Shop vil for første gang i et år brænde elektricitet på Sjælland. Det sker efter mørke, kl. 20.00 på Gimle i Roskilde. See you!
Det var først regngennemblødte Aalborg torsdag, så stormfulde Kolding i går. I aften – på etårsdagen for sidste glædefulde besøg – gælder det i den grad Aarhus på Train. Kom ned i havnens blindgyder og tildel LS din helt personlige assistance!
Denne åbningsaften faldt på én dag nær på 1-årsdagen for seneste Love Shop-koncert i Aalborg. Selve koncerten gik bestemt godt – de nye sange faldt fint ind i sætlisten, og især “Memory Babe” viste sit store potentiale i live-sammenhæng – men alle var enige om at savne Henrik. Der er noget, kun han kan!
Efter samtaler i bandrummets dyb med fodboldens bagmænd (bl.a. en vis Ove C. som nogle af os kan huske fra sidst) og en langsynet mand fra Thisted, der udtalte sig lige vel forbeholdent om London Calling, gik turen af uvisse årsager atter ned mod Viva, hvor d’herrer Kvamm og Sommer ventede i ens jakker (efter vel overstået indsats på Skråen) og hvor der fortsat hersker et vist misforhold mellem øllets pris og kvalitet. Alle andre nød (?) en Red Stripe.
Ingen tid til hvil på laurbær efter udsendelsen af Frelsens Hær: For Love Shop kickstarter allerede nu på torsdag den novembertour, der over de kommende to uger og syv koncerter kommer rundt til seks byer i henholdsvis Jylland, Fyn og på Sjælland. Billetter kan fås gennem de enkelte spillesteders normale forbindelser til den slags. Storhed venter – vi ses!