
Suede indtager Europa



Det er denne uge allerede blevet et år siden Thåström udsendte ‘Solen I Den Vänstra’ som forløber for sit kommende album. Svært nu som da at forestille sig en mere velpassende sang som ledsager til disse sidste dage af brugt sommer og opbrud på vej. Thåström tog naturligvis sangen med ud på scenerne, da han turnerede sin plade i vinter. Men det var først senere på sommerens opfølgningstour, da guitarist Christian Kjellvander i arrangementet skiftede fra diskret ledsagende akustisk til mere nervesitrende elektrisk, at den endelig fik sit helt eget frie levende liv og kunne indfri løfterne fra denne så velsatte pladeudgave…
…Som en varm famn du glömt bort
Som en väg du bara råkat ta en kväll
Som något du knappt ens vågat drömt om
Du får tro mig om du vill…

Lust for Life, Iggy Pop’s andet soloalbum, udkom 9. september 1977. At tale om en amerikansk klassiker er måske lidt misvisende i dette tilfælde, hvor pladen i så stor grad bærer bræg af den europæiske by (Vestberlin), den blev skrevet og indspillet i, samt af den englænder (David Bowie), der producerede og skrev hovedparten af albummets så vitalt lydende musik. Her sidste nummer på side 1 fremført live i 2016 under den korte lyksaglige Europa-forårstour, hvor Iggy Pop turnerede Lust for Life, The Idiot (1977) og da helt nye Post Pop Depression med sit Josh Homme-styrede bedste backingband ever…
Det er mandag med Matt Berninger, der i fredags besøgte Vega i København med sit nye soloalbum på setlisten, der blandt sine ekstranumre også talte The National-sangerens eget livtag med New Order’s ‘Blue Monday’…
Det skete fredag aften i nordirske Belfast, da Dublin-bandet spillede det sidste af et trecifret antal shows verden over siden Romance blev udsendt i august for næsten præcis et år siden. I dag har Fontaines D.C. markeret stoppet ved at udsende denne video…


Nej, vi må ikke glemme Thåström denne weekend, der er den sidste på hans sommertour for Somliga Av Oss. I aften kan han således opleves på forlystelsesparken Liseberg i Göteborg. I mange svenske byer er Thåström på gennemrejse når han optræder, men forholdet til storbyen GBG er naturligvis noget andet og personligt tættere, så det er en optimal by at se ham i; aftener med endnu mere på spil end vanligt. Har erfaret at mindst én person som besøger denne side er tilstede under pariserhjulet i Liseberg, så måske vi får en rapport fra ham senere, om sommerens set og aftenens form lever op til forventningerne? Indtil måske da kan Thåström herunder ses og høres med sit gamle Ossler/Rockis-band fra et tidligere besøg i Göteborg. Vi er på Filmstudion i 2015, hvor Thåström spiller to aftener i træk. Sangen der gives er aftenens tredje ekstranummer, en sag fra Imperiets tidlige dage…

Suede udsender Antidepressants lige om lidt i september, så i aftes var der tilhænger-koncert på lille The Clore Ballroom syd for Waterloo Bridge i London, hvor hele det nye album blev præsenteret. Her aftenens setliste…

Intet besøg anden aften på scenen i asfaltindelukket i Snösätra – så tæt på Rågsved’s gamle punk-centrum Oasen – af gamle Ebba Grön-medlemmer, som der pænt urealistisk var blevet udtrykt forhåbninger om på forhånd. Til gengæld Titiyo og dermed tilføjelsen af fornøjelsen ‘Papperstunga Vugger’. Også godt.

Det var første aften tilbage på den gamle hjemmebane i Rågsved. Regnen væltede ned, kun 9 grader på termometeret, regulært usle forhold. Men så er der heldigvis musik, som kan levere glødende varme. Her er det fra aftenen ‘Old Point Bar’, hvor ikke mindst den nye guitarist Christian Kjellvander viser sit enorme værd…

Det er i dag et halvt århundrede side at dette billede blev taget, da Ian Curtis fik sin Deborah ved et kirkebryllup i St Thomas Church i Henbury, Cheshire. Det var så fire år før han mødte belgiske Annik Honoré ved et Joy Division-show på Nashville Ballroom i London, hvor også Orchestral Manoeuvres in the Dark og A Certain Ratio var på plakaten. Derefter blev det hele langt mere kompliceret.

Smag på ordet. For os danskere giver det ikke mange billeder, men for stockholmere er det en anden sag. Snösätra er et industrikvarter i det sydlige Stockholm, der også huser et såkaldt friområde, som bruges til grafitti, skateboarding og anden gadekultur. Området ligger i Rågsved, hvorfra punkrebellerne Ebba Grön udsprang. Så det er en meget sjælden hjemkomst, når Thåström fredag og lørdag aften spiller to shows på den flade asfalt i Snösätra, få hundrede meter fra barndomshjemmet i Högdalen. Der er varslet vedvarende regn og nærmest koldfront i aften over Stockholm, så de 800 grader der her synges om bliver næppe et aktuelt scenarie…

En hed dag i Jönköping i bunden af Vättern i går, hvor Thåström kl. 21.30 tog hul på 2. halvleg af sommerens udendørs-kalender og spillede show i tilstødende Huskvarna. Og hvilken forskel sammenlignet med tourpremieren på Öland for en måned siden. Dengang gav bandet et første show, hvor musikken stod fint men dog atypisk uden det normale intensitetspres, mens der i aftes i mørket atter blev skruet markant op for afsæt og drama. Det skyldes ikke mindst den mesterlige Christian Kjellvander – tænk en slags svensk version af Rune Kjeldsen; traditionel og nyskabende på én og samme tid – som er blevet givet større spillerum inde i sangene og højere lydvolumen udadtil, hvor hans mægtige guitarspil i Huskvarna både kunne de bløde sansninger, men så sandelig også havde mange svimlende balancekæntringer på afgrundskanten med en Adrian Belew’sk støj. Setlisten lige nu er minus ‘Östens Röde Ros’ og ‘Aldrig Nånsin Komma Ner’, plus så istedet ‘Isbergen’ samt den i aftes reintroducerede ‘Kort Biografi’. Thåström selv, aldrig på scenen en mand af mange talte ord, bør være lykkelig for det nye band, som ikke mange på forhånd havde troet kunne blive den fuldgode erstatning for det gamle, som tilfældet nu endelig er. Han nød tydeligvis de to timer i lige så fulde drag som et henført publikum på den skrånende jord i Folkets Park, højt over Vättern. I aften kl. 20 skal dette enestående trick prøves af igen i kapelmester Niklas Hellberg’s hjemby Karlstad.

Teenage kicks? The Undertones er på tour i Nordamerika omkring 1980, hvor de interviewes i Toronto af canadisk TV…
The Undertones gik helt i opløsning i 1983, men blev gendannet i ’99 med den forbløffende Feargal Sharkey-lydende Paul McLoone som ersatz. Det er blevet til to albums i den skyggetilværelse, hvor bandet først og fremmst er kendt som et overbevisende livekort med hovedsageligt gamle klassikere på setlisten, hvilket kan tjekkes ud i København snart, når de er på plakaten til Cannonball-festivalen i K.B. Hallen. Her er det nye The Undertones på singlen ‘Thrill Me’ fra 2003…