Det er i aften brødrene Gallagher offentligt begraver stridsøksen og i Cardiff sammen tager hul på den første af Oasis’ enorme comeback-koncerter. I den anledning her The Guardian i dag spurgt 17 forskellige musikere om deres favoritsange med Oasis. Og en anden engelsk avis har fået fat i følgende Man City-farvede setliste for showet i aften…
CAST: 18:00 RICHARD ASHCROFT:19:00 OASIS: 20:15
Hvilken luksus, kl. 20.30 i aften spiller De Britiske Øers pt. allestedsdominerende rockband Fontaines D.C. på Roskilde Festival. Og så har de endda inkluderet forårets nye single på deres setliste…
Big in Japan, februar 1978. Blondie japansk TV med alt hvad det indbærer af Bill Murray-absurditet…
Da jeg lå på mit drengeværelse ude i Dollerup Bakker i efteråret 1979 og lyttede intenst til The Human League’s ‘Empire State Human’ (min første single med synth-bandet fra Sheffield, importkøbt på udflugt til Aarhus i en lille pladebutik), havde jeg aldrig drømt om, Phil Oakey & co. en skønne dag skulle headline en stor musikfestival i lokale Viborg, som de rent faktisk gjorde forrige weekend. På dagen i dag er det 47 år siden Human League pladedebuterer med ‘Being Boiled’ herunder. Vildt hvad et par synths eller tre kan føre til…
Et andet engelsk Roskilde-aktuelt navn er Lambrini Girls fra Brighton, der spiller sig overbevisende ud fra den velprøvede punkrock-tradition. De blev også optaget af BBC på denne weekends Glastonbury Festival…
Glastonbury løber af stablen under høj sol i England denne weekend. Vanen tro er BBC tilstede og sender derfra, mange klip allerede at finde på stationens YouTube-kanal. Som nu dette klip fra koncerten i aftes med Roskilde-aktuelle Beth Gibbons, der her giver hovednummeret fra sidste års imponerende Lives Outgrown…
I aften for 40 år siden spillede The Clash på Orange på Roskilde. En uskøn, rodet, ja, håbløs koncert af den forcerede Mk II-version af bandet uden Mick Jones og Topper Headon. Med var til gengæld to nye bravado-guitarister og en trommeslager, der aldrig havde niveauet til at løfte den forpligtende opgave. Læg dertil en højlydt konflikt undervejs med DR, som filmede uden at have fået lov, eller også var det bare noget Strummer og Clash-talsmand Kosmo Vinyl opfandt på scenen for at kunne få noget konflikt. Sådan et ærgeligt show man lidt ønsker, man ikke havde været til…
Tak som fanden til jer der kom ud og var med til at løfte store aftener i Viborg og på Tinderbox i aftes. Pga. de to shows fik jeg aldrig postet en markering af The Clash’s musikalske ankermand Mick Jones, der rundede et rundt hjørne i går. Så bedre sent end aldrig. Her synger han for på en indtagende håndsrækning fra The Only Band That Matters andet album…
Lana Del Rey havde i aftes første show på sin korte britiske tour. Cardiff lagde kæmpe-stadion til, da Del Rey stort set holdt sig til en lettere udvidet udgave af den setliste, hun anvendte ved sin Stagecoach-optræden i Californien i april. Anmeldelser i Times, Guardian, NME og Rolling Stone UK er enstemmigt positive, men andre steder er der utilfredshed blandt koncertgængerne over et dyrt stadion-show på kun 80 minutters længde. Her et kig ind i Del Rey’s første aften i UK gennem altid funklende ‘Ride’…
Havde Morrissey insisteret på yderligere et par preshow-videoer med New York Dolls i K. B. Hallen lørdag aften, så var buhråbene fra den tydeligvist utålmodige sal muligvis blevet ændret til kasteskyts mod scenen. Der var ingen support annonceret, så den første halve time med lyset tændt var blevet taget i stiv arm. Da det så blev slukket kl. 20.30 troede mange naturligvis, at koncerten ville gå igang. Men nej, Morrissey gentog sit trick fra tidligere med at spille personlige favoritklip fra YouTube på det store lærred bag scenen. En masse mere eller mindre kendte navne; der var Iggy and the Stooges, The Ramones, Mott The Hoople, Sigue Sigue Sputnick, Bowie, Roxy, Alain Delon, selv lavkomikeren Benny Hill dukkede op, Dianne Warwick, Clodagh Rodgers, etc. Det var interessant og yderst eklektisk, men det blev også for meget, for salen var for længst kommet og ventede kun på den sanger, der nærmest måtte starte aftenen lidt i modvind på baggrund af disse 40 minutters yderligere udsættelse. Her to stærke europæiske sange kun en pop-cognoscente som Morrissey kunne berige os med gennem sit personlige videoshow lørdag aften. Fra storslået canzone Italiana til kantet fransk 1979-punk…
Nu gik det lige så godt med den fornemme optræden i K.B. Hallen lørdag aften, hvor Morrissey og band viste sig fra absolut bedste side med en overskudsren indsats. I aften skulle det hele så have foregået igen på Hovet oppe i Stockholm, men nej, sent i aftes lagde Morrissey Sverige ned og fortsætter nu i stedet med showet i Tempodrom i Berlin fredag aften. Er det så sygdom der for 11. gang (!) siden starten af maj ligger bag aflysningen af et Morrissey-show? Nej, han skriver selv, det er en generel udmattelse hos band og crew der gør, at man ikke kan tage op til Stockholm og spille halvanden time. Vi ledes til at forstå, det er så hårdt med rejserne på disse koncerter i Europa uden finansiel støtte fra et pladeselskab, at alle på touren er mere udmattede end man kan forestille sig. Sådan lød det alt andet end lige ikke lørdag aften.
Så Morrissey spillede på Frederiksberg i aftes. Havde længe ikke selv overvejet at gå, men min ven Pitbull fik mig de sidste par uger i tvivl. Han udtrykte, at det var vigtigt at møde sin egen fortid og sig selv igennem den. Samt at vi ikke behøvede være enige med manden oppe ved mikrofonen i alt, som for at kunne nyde hans store sangstemme og det mægtige soundtrack til livet, den så gavmildt har givet os lige siden 1983 og vel ialfald helt frem til Years of Refusal i 2009.
Så hvordan var det så at være i selskab med Morrissey og hans nuværende hyrede band (tre amerikanere, en columbianer og en italienerinde)? Overraskende godt. Havde forventet at blive skuffet, oplevede præcis det modsatte. Morrissey synger bedre end nogensinde og de bedste sange gjorde alt det de kan og skal. På trods af alt – og jo, der har været en del! – var man i hjertet pludselig med og ikke imod ham, som han kæmpede storsvedende deroppe i lyset denne varme juniaften, fanget på livstid i sin übermartrede sjæl. Hvis forsoning er vejen frem i denne verden, var det på den måde et glædeligt møde.
Naturligvis var der nedslag i setlisten, hvor mandens kontrære sindelag giver sig udslag i nogle mildest talt besynderlige til- og fravalg, men uden den vinkel ville han jo slet ikke findes. Aftenens nykommer på touren var ‘All The Lazy Dykes’ (fra You Are the Quarry (2004)), der blev leveret med både følelse og funklende finesse; sådan en fjerlet melodi, der ville være et decideret karrierehøjdepunkt for mange mindre artister, bliver bare en heldig indskydelse for ham her. Nej, formatet var ikke til at tage fejl af og tog heldigvis al opmærksomheden i K.B. Hallen…
Lidt opvarmning til den udsolgte Morrissey-koncert lørdag aften i K.B. Hallen med en sang, der nemt kunne være et nær-berusende Morrissey-nummer fra omkring ‘The Last of the Famous International Playboys’. Echobelly blev en af de mange mindre kendte galopheste i det store Britpop-race, men formåede alligevel at gøre sig positivt bemærket med især et par stærke singler. Denne fra 1994 er favoritten af dem her…