Arctic Monkeys live i studiet med ‘Four Out Of Five’ fra en spritny BBC-session indspillet i Maida Vale, London…
Kategoriarkiv: Turnéliv
Another weekend
En hypnotisk sang og fængslende video med ekcentriske Ariel Pink, der spiller på Haven om et par måneder…
Interpol’s nye single
En opmuntrende forsmag på Interpol’s sjette albúm Marauder, der udsendes 24. august, præcis tre måneder før NYC-indierockerne 24. november gæster Københavns Tap 1. Inden da kan Interpol også opleves på Roskilde, Her er Marauder‘s tracklist og cover…
If You Really Love Nothing
The Rover
Complications
Flight of Fancy
Stay in Touch
Interlude 1
Mountain Child
NYSMAW
Surveillance
Number 10
Party’s Over
Interlude 2
It Probably Matters
Tillykke, EB
Med hvad da? Med døgnets i særklasse bedste billedeundertekst naturligvis, og det i en Björk-anmeldelse fra Northside…
Hvad kunne have været 2
Forleden skrev vi her på siden om ‘The Way’, en fornemt underspillet, dunkel-romantisk Springsteen-sang der i 1978 slap væk og aldrig kom med på Darkness on the Edge of Town, som den ellers blev indspillet til. Men blandt de mange numre, der som ‘The Way’ først måtte se sig kasseret fra Darkness og siden gemt væk i årtier, findes der mindst én endnu mere kriminel undladelse, nemlig midtempo-fortællingen ‘The Promise’, der står i et decideret mytologisk skær blandt Springsteen-kendere.
‘The Promise’ kan ses og høres som en slags ‘Thunder Road’ med omvendt fortegn. For hvor helten i sidstnævnte åbningstrack fra Born to Run (1975) endeligt kører væk og lader problemerne bag sig – ‘It’s a town full of losers / I’m pulling out of here to win…’ – smækker ‘The Promise’ døren i hovedet på os og lader nådesløst håbet dø. I ‘The Promise’ bygger fortælleren kort fortalt sine drømmes racer The Challenger, der skal løfte ham op fra middelmådigheden, men sælger i mangel af penge sin drøm og derved sit hemmelige løfte til sig selv. Det svigt kommer han sig ikke over i sangen, hvor han magtesløs trækkes ned i skuffelsens resignation, mens andres biler trøstesløst drøner forbi og væk i nederlagets regn derude på Thunder Road…
Johnny works in a factory and Billy works downtown
Terry works in a rock and roll band looking for that million-dollar sound
And I got a little job down in Darlington but some nights I don’t go
Some nights I go to the drive-in or some nights I stay home
I followed that dream just like those guys do way up on the screen
And I drove a Challenger down Route 9 through the dead ends and all the bad scenes
And when the promise was broken, I cashed in a few of my own dreams
Well now I built that Challenger by myself, but I needed money and so I sold it
I lived a secret I should’ve kept to myself, but I got drunk one night and I told it
All my life I fought this fight, the fight that no man can ever win
Every day it just gets harder to live this dream I’m believing in
Thunder Road, oh baby you were so right
Thunder Road, there’s something dying down on the highway tonight
I won big once and I hit the coast, oh but somehow I paid the big cost
Inside I felt like I was carrying the broken spirits of all the other ones who lost
When the promise is broken you go on living, but it steals something from down in your soul
Like when the truth is spoken and it don’t make no difference, something in your heart goes cold
I followed that dream through the southwestern tracks, that dead ends in two-bit bars
When the promise was broken I was far away from home sleeping in the backseat of a borrowed car
Thunder Road, for the lost lovers and all the fixed games
Thunder Road, for the tires rushing by in the rain
Thunder Road, remember what me and Billy we’d always say
Thunder Road, we were gonna take it all and throw it all away
Av, velbekomme, mørkere bliver det ikke i Springsteenland. Læg dertil en hypnotisk drejet musik, der musikalsk bærer på slægtskab med føromtalte ‘Thunder Road’, men også med den anderledes sørgmodigt episke ‘Racing In The Street’ fra Darkness, og frem vokser en Springsteen-klassiker in spe. I modsætning til med ‘The Way’ havde Springsteen’s amerikanske publikum oplevet og bidt mærke i denne sang live i 1976/77, så stor var skuffelsen da Darkness udkom i juni 1978 uden ‘The Promise’ ombord. Der blev gættet det skyldtes, at sangens ord i virkeligheden handlede ligeså meget om følelserne omkring den retssag med sin fyrede manager Mike Appel, Springsteen havde lidt under i samme periode, at ‘The Promise’ rørte ved nogle ting, som nu skulle gemmes væk.
På Darkness-touren i 1978 blev ‘The Promise’ spillet sjældent, og da næsten altid som klaverballade, siden forsvandt den helt. På plade udkom ‘The Promise’ først 21 år efter, som tilføjet bonustrack på 18 Tracks (nyindspillet solo i en mat piano-version til lejligheden) ud af det røre der opstod, da sangen mod klar fan-forventning ikke dukkede op i outtake-overflødighedshornet på 4CD-boxen Tracks året før. Siden dukkede en bandudgave af ‘The Promise’ op på, ja, dbl-albummet The Promise, der i 2010 præsenterede 22 ukendte sange/indspilninger fra Darkness. Men den version er en splejsning af gamle og nye optagelser, og således er Springsteen’s seniorlydende, mere groundede vokal tydeligvis nyindspillet. Hvilket giver både emotion og dramaturgi i ‘The Promise’ et helt anderledes distanceret twist.
Men hvor er så den ultimative version af denne sang om voksenlivets hårde fødsel af disillusion gennem svigt og skuffelse, der utvivlsomt ville have stået som en af Springsteen’s kunstneriske hjørnesten, var den blevet udsendt på Darkness on the Edge of Town for fyrre år siden? Der findes et par ret fantastiske 1977-studioouttakes, som bootleggerne har givet os mulighed for uofficielt at nyde. Og så er der også denne meget fine version, hvor vi (på en af DVD’erne fra 2010’s The Promise: The Darkness of the Edge of Town Story) som flue på væggen er med Bruce Springsteen & The E Street Band i studiet i New York City i 1977 mens de spiller sig igennem nu myteomspudne ‘The Promise’…
…And when the promise was broken / I cashed in a few of my own dreams…
Aarhus on drugs
Synes stadig man forbløffes over den sammenhængende kvalitet og nærmest perekte helhed, når The War On Drugs’ A Deeper Understanding fra sidste år kommer på. Endda i en grad så tanken falder, hvor svært det vil blive for Philadelphia-bandet nogensinde på dets nuværende musiks præmisser, at komme op på siden af dette værk, de tidligere pladeudgivelser synes som ét langt tilløb op til. Kl. 23.15 torsdag viser The War On Drugs den øjeblikkelige liveform på aathusianske Northside, hvor denne svævende amerikanske drøm af et nummer formodentlig vil stå næstøverst på setlisten…
Loverman
Nick Cave & The Bad Seeds startede denne weekend sommerens europæiske festival-tour, først med en aften på Primavera i Barcelona, så i aftes som dagens headlinere på All Points East i London’s Victoria Park. Her er sidstnævntes setliste gående afsted senere mod Roskilde, der forfriskende nok har rystet en hel del Skeleton Tree-numre af sig…
Jesus Alone
Magneto
Do You Love Me?
From Her to Eternity
Loverman
Red Right Hand
Come Into My Sleep
Into My Arms
Girl in Amber
Where the Wild Roses Grow (med Kylie!)
Jubilee Street
Deanna
Stagger Lee
Push the Sky Away
Her følger otte numre fra et øjensynligt højtændt Barcelona-set, med ‘The Ship Song’ inkluderet istedet for Kylie-duetten. ‘Jubilee Street’
00:00 Jesus Alone
04:55 Loverman
09:55 The Ship Song
13:32 Red Right Hand
18:47 Jubilee Street
26:22 Deanna
31:29 Stagger Lee
41:32 Push The Sky Away
Royal Headache RIP!
Nyheder kommer ind fra Australien om at Royal Headache, vores favoritband derfra, er gået i opløsning. Satme synd og skam. Her er de i skarp form på Pitchfork’s festival i Chicago for to somre siden…
En Heartland-setliste
En nat med Iggy i Berlin
Tanya Donelly startede ud i det amerikanske 4AD-indieorkester Throwing Muses, men fandt større succes med 90’er-bandet Belly, der netop har udsendt et comeback-album. I den forbindelse beretter hun om sine favoritalbums ovre på The Quietus, hvorfra citatet her om Iggy Pop’s Lust For Life kommer, da ikke mindst fordi det indeholder en cool Berlin-anekdote med Pixies’ Black Francis i hovedrollen…
– It’s one of my favourite things. Not even just albums. One of my favourite things in the world. I’m gonna have to confess that I came to Iggy kind of late. Growing up, all my punk rock friends deified him. I didn’t really get it. I must have been 20, 21 in Boston. It was just playing in the background at a friend of mine’s house. I’m so lyrically focused – if someone’s saying something interesting, then I’m completely hooked – that I ended up just standing near the speaker listening to that album, quite rudely. I think it was ‘Success’… “here comes the zoo… here comes my Chinese rug”. I loved everything he was saying, I thought it was hilarious. And it’s very rare that you can listen to music that is deeply moving and has weight, and also makes you laugh. I feel like there were so many songs on Lust For Life where one minute you’re like, “That is a fact, that is truth.” And then the next, making you giggle. From there … I just listened to it over and over. I was deep into it when we did the first Throwing Muses/Pixies tour, and so I was playing it a ton in the van. We ended up one night driving around Berlin after our show, and just listening to ‘The Passenger.’ Charles just kept saying: “again“. So we listened to it like, 15 times in a row, driving around Berlin. It’s a happy memory.
Art of the cover
Langt visuelt flottere end David Bowie’s nylige RSD-liveudgivelse fra 1978 er denne limiterede udgivelse fra samme tours Berlin-besøg, lige nu tilgængelig på David Bowie Is-udstillingen i Brooklyn, New York City.
National Front disco
Havde aldrig troet dagen nogensinde skulle komme uden lyst whatsoever til en lokal Morrissey-aften. Well, det er sket nu.
Matt Johnson tilbage
Dagen er kommet hvor Matt Johnson’s The The i aften, efter mange års fravær, atter står som band på en scene, når Heartland på Fyn besøges som generalprøve til næste uges tre store London-shows i Royal Albert Hall, Brixton Academy og Troxy. Desværre er Johnny Marr ikke med på guitar, som han var det på RSD-comeback-singlen fra sidste år, men mon ikke det går alligevel?! Skriv endelig her og fortæl hvordan det var, hvis du er tilstede på Egeskov i aften…
Bowie, København, 1978
Ekstrakoncerten var 31. maj, det oprindeligt annoncerede show 1. juni, begge i Falkoner Teatret på Frederiksberg. Det er i disse døgn 40 år siden David Bowie’s Isolar II – The 1978 World Tour ramte København og præsenterede det danske publikum for, hvordan Berlin-mesterpladerne Low og “Heroes” fra 1977 lød på en scene. Her den identiske setliste for de to aftener:
Warszawa
Heroes
What in the World
Be My Wife
The Jean Genie
Blackout
Sense of Doubt
Speed of Life
Breaking Glass
Fame
Beauty and the Beast
Five Years
Soul Love
Star
Hang On to Yourself
Ziggy Stardust
Suffragette City
Art Decade
Alabama Song (Whisky Bar)
Station to Station
+ + +
Stay
TVC15
Rebel Rebel
PS – Dobbeltalbummet Stage (1978) dokumenterer på lidt kønsløs vis Isolar II – The 1978 World Tour, så istedet en kraftig anbefaling af Welcome To The Blackout (Live London 1978) fra nylige Record Store Day, der fremstiller Bowie og hans band på denne tour på langt bedre, mere levende og engageret vis.
På vej hvorhen?
Hvilken Lykke Li er det så, der i aften går på scenen på Heartland Festival på Egeskov Slot, mellem Odense og Svendborg?! Hende, som lige nu stilistisk overraskende skubber karrieren helt over i et ret konventionelt R&B-spor, eller hende den langt mere særegne, der senest gav os to store nordic noir-popalbums af storslået melankoli og kuldslået kærlighed?! Hendes show tirsdag aften i Compensa Koncertų Salė i Vilnius, Litauen tirsdag aften gav ikke noget entydigt svar, ligeligt spændt ud som det var mellem det nye (seks numre) og det gamle (ni sange). Giv endelig lyd om Lykke Li’s musikalske tilstand her, hvis nogen af jer ser hende i aften på Heartland…
deep end
No Rest for the Wicked
Just Like a Dream
two nights
hard rain
Jerome
Sadness Is a Blessing
Little Bit
I Never Learn
so sad so sexy
Gunshot
utopia
I Follow Rivers
+ + +
sex money feelings die
Tonight