‘A Song From Under The Floorboards’ er slutnummeret på Magazine’s mesteralbum The Correct Use of Soap (1979). Morrissey’s cover – først med på touren for hans Ringleader of the Tormentors (2006) – er et hæderligt stykke labour of love, men når på ingen måder originalens kvalitative højde.

‘Bring back free speech’, råber Morrissey da han onsdag aften går på scenen i Royal Albert Hall, til det andet af sine fire shows over ti dage på fire forskellige London-venues. Men ‘free speech’?! Er der da nogen eller noget som forhindrer Martyren af Manchester i flere af de nærmest radikaliserede meningsudfald, der skubber så mange af os, som engang så lysets kerne i ham, længere og længere væk?! Nix, Morrissey kan sige lige hvad han vil, og sådan skal dét naturligvis være. At hammeren så falder så tungt over ham som tilfældet var sidst, omkring hans forfærdelige Der Spiegel-katastrofe af et Q&A-interview, skyldes vel kun at også free speech kommer med konsekvens. Her setlisten fra Royal Albert Hall, hvor ‘The Last Of The Famous International Playboys’ stadig er så effektivt et startnummer som nogen kan drømme om:

The Last Of The Famous International Playboys / I Wish You Lonely / Jacky’s Only Happy When She’s Up On The Stage / Suedehead / When You Open Your Legs / Munich Air Disaster 1958 / Home Is A Question Mark / My Love, I’d Do Anything For You / The Bullfighter Dies / If You Don’t Like Me, Don’t Look At Me / Back On The Chain Gang / World Peace Is None Of Your Business / Hold On To Your Friends / Everyday Is Like Sunday / Jack The Ripper / Spent The Day In Bed / Speedway / How Soon Is Now? / Who Will Protect Us From The Police? / I’m Not Sorry // Irish Blood, English Heart

Sort Sol er ude og afsted i landet denne måned, med deres markante Stor Langsom Stjerne fra sidste år. Fredag aften var det Struer, Lørdag aften Birkerød, som fik kærligheden at føle. På Manziusgården i Birkerød gik setlisten således…

– Any time any band did something that sounded like the Fall, it would infuriate him. He was the fiercest Mancunian that I have ever come to know, and there are a lot of them. Morrissey was a massive Fall fan before the Smiths, and used to write him fawning fan letters, which we have in our house, signed. But the Smiths signed to Rough Trade, and Rough Trade obviously put everything they had into the Smiths, which we can see now was worthwhile. And Mark felt kicked to the curb. I remember we were all playing a gig in Manchester, and the smoke alarm went off in the hotel. I was quite panicked. I saw Morrissey, and asked if he’d seen Mark, and he said: “Yeah, he’s upstairs burning.” I never spoke to him again after that.

Brix Smith, The Fall’s Mark. E. Smith’s ex,  om Morrissey og ham.

Et band der mistede den endnu mere undervejs end vel selv U2 er skotske Simple Minds, som i start-80’erne havde så godt et greb om musik og form, det gør decideret ondt at tænke på i dag hvor dybt de faldt. Glasgowbandets unge drøm var af europæisk art, musikken stod moderne kontinental med en dunkende teknologisk puls af fremtidsmuligheder og livslyst. Mesterpladerne er Empires and Dance (1980) Sons and Feacination/Sister Feelings Call (1981) og New Gold Dream (81/82/83/84) (1982), og hvis bandets monumentale formdyk har bragt én god ting med sig, så er det, at disse i dag kan købes i originale vinyleksemplarer for næsten ingen penge. Ja, det er hvad der sker med bagkataloget når et bandnavn trækkes ned i sølet. Simple Minds spiller i aften show i Vega i København. Koncerten består ifølge foromtalen af tre afdelinger; først et set med numre fra bandets helt nye album Walk Between Worlds – har hørt singlen derfra, som ikke kan noget – så et set med ‘de store klassikere’ og tilsidst – åh, gud! – et live-interview på scenen. Det ville ikke være så trist, hvis ikke de havde været vildt gode engang. Så anderledes skarpe var Simple Minds i 1980…

Så engelske The Charlatans første gang de spillede i Danmark, en mørk aften i Pumpehuset, København í forrige årtusinde. Vi var mest kommet for at høre deres musikalske claim to fame, andensinglen ‘The Only One I Know’, der i slipstrømmen på The Stone Roses’ gennembrud havde skaffet West Midlands-bandet et hit og en karriere på Madchester-bølgen. ‘The Only One I Know’ var hverken nogen personlig eller stor sang, men på enkel vis demonstrerede den hvad omkring Stone Roses-formlen var så betagende. Den aften i Pumpehuset spillede The Charlatans nu ikke ‘The Only One I Know’, men derimod en masse andet fra bandets i England ofte roste, dog sært ansigtsløse albums. Til sidst mistede vi tålmodighed med sanger Tim Burgess og holdt op med at lytte. Som frontmand lignede han ellers lidt en Echo & The Bunnymen-agtig stjernefigur, men desværre lød han som alt andet end det. For uden hverken stor musik eller kommunikerende nødvendighed forblev han en anonym posterboy for denne ecstasy-generationens rockbrigade. Bandet bag ham spillede ellers ok solidt, men deres hammondorgel-sound kørte også træt, ikke mindst fordi sange så ofte kun var halvfærdige rifs med Manchester-røgelse ovenpå. I aften spiller The Charlatans i Lille Vega, og der er ‘The Only One I Know’ naturligvis tilbage på setlisten. Men istedet for at satse endnu en aften på dette så uforpligtende band, hvorfor så ikke bare få sangen her?! Denne optagelse er fra maj 1990 på The Ritz i Manchester…

Du var der. Jeg var der. Vi var der vel alle. Lørdag aften 1. juli 1995 på Roskilde Festival, da London’s Suede – da højaktuelle med mesteralbummet Dog Man Star – gik på Arena og spillede et veritabelt amfetaminbrag af en full-on-heftig-koncert. Uvist af hvilken grund lykkedes det nogen at optage showet på film, så vi nu kan tænde behørigt op under denne lørdag aften. Det glemmes desværre oftest hvor gode og saliggørende Suede var, før det i første omgang gik galt og ned for dem. Skru op og enjoy!

Introducing The Band (Intro)
This Hollywood Life
We Are The Pigs
Metal Mickey
Killing of a Flashboy
Animal Nitrate
The Wild Ones
The 2 of Us
The Drowners
Heroine
The Asphalt World
So Young
Together
New Generation
Daddy’s Speeding
+ + +
Still Life
My Dark Star

Nu vi snakker Nick Cave and the Bad Seeds, så blev hans Skeleton Tree-show i København i efteråret dokumenteret og har til april premiere som koncertfilm i udvalgte biografer verden over…

Valentine’s Day minder om her, det allerede må være fem år siden Nick Cave & The Bad Seeds spillede tre europæiske shows i henholdsvis London, Paris og Berlin, som optakt til udgivelse af mesterpladen Push the Sky Away 18. marts. Med til disse shows i patinafyldte gamle teatersale var et velfriseret børnekor, samt en større strygersektion. Var selv til showet i Berlin 13. februar, hvor Admiralspalast på Friedrichstrasse dannede perfekt ramme om Cave’s kronologiske og premiereheftige opførelse af det kommende album, samt et par håndfulde træfsikre klassikere. Her ‘Jubilee Street’ i optagelse fra den berlinske aften…

12. februar 1976 spiller Sex Pistols sin 9. koncert nogensinde, som opvarmning til pub rock-bandet Eddie & The Hot Rods på London-klubben The Marquee i Wardour Street, Soho. Få dage efter kan de mange læsere af New Musical Express for første gang stifte bekendtskab med kaosbandet og den spirende engelske punkkultur gennem denne korte men velskrevne anmeldelse af Neil Spencer.

Fordi weekend skal leves, og fordi vi alle fortjener det bedste af det bedste. 2018 bringer allerede store musikalske gaver med sig og her er en af dem. En Springsteen-tilhænger på Vimeo har for få uger siden synkroniseret nogle grynede, sort/hvide inhouse-optagelser fra Springsteen & The E Street Band’s første set, 20. september 1978, på Capitol Theater, Passaic, New Jersey med en officiel lydkilde fra samme show, og resultatet er intet mindre end overvældende. Springsteen & co. kan nu ikke bare høres, men også nydes visuelt samtidig på den maksimale top af deres berygtede Promise Tour-ydeevne, og det endda på hjemmebanen i New Jersey…

0:20 Good Rockin’ Tonight
3:53 Badlands
8:28 Spirit In The Night
18:53 Darkness On The Edge Of Town
24:02 Independence Day
31:35 The Promised Land
38:49 Prove It All Night
51:10 It’s My Life
56:45 Thunder Road (false start – Roy plays Racing in the Street-intro)
1:02:45 Jungleland

Fredag aften var Jens Unmack forbi Nordvestjyllands Cold Hawaii, for på den ret så legandariske Hanstholm Madbar at give sidste planlagte soloshow i denne omgang. En mageløs – og udsolgt! – aften blev det, hvor følgende sange blev sunget ud på:

AFTENLAND
LOVE GOES ON FOREVER
HAPPY ENDING
ALUMINIUM GO!
PILOTEN PÅ SIN ALLERSIDSTE DAG
DRØMMENES KØBENHAVN
DE FORELSKEDES SMAG
SKOVENS DYBE STILLE
SKØJTELØB PÅ BAGSVÆRD SØ
EN NAT BLIVER DET SOMMER
REDNINGSKLAR
PIA LARSEN REDUX
JOYRIDE
+ + +
ALLE HAR EN DRØM AT BEFRI
LANGEBRO
NORDLYS
+ + +
VERDENSMESTRE
SIDSTE SANG FOR OS