Europa er vores legeplads

tempelhofweihnachten.jpg

Det sneede i Østberlin den formiddag. Vi mødtes og indtog frokost i Ballhaus, en mørk og nedglitret dansehal fra DDR-tiden, i Auguststrasse. Fik bouletten – de lokale frikadeller, der i mindre form går som party-bouletten! – med kartoffelsalat og kæmpe fadøl til. Efter en uge alene godt at tale dansk. Skiltes igen 3 timer senere i bidende kulde ved Rosa-Luxemburg-Platz, hvorfra U-bahn tog væk og tilbage til Zentrum.

Som aftalt aftenen efter, ved Curry 36 på Mehringdamm i Kreuzberg. Havde ingen tid til at spise der, skråede istedet gennem Bergmannstrasse og de gamle brostensbelagte gader bagved, som krig har skånet. Kom således ned til Columbiahalle, der ligger skråt overfor Tempelhof-lufthavnen, selv i mørke et imponerende syn, med sine røde fejende lys mod kulsort himmel.

Columbiahalle pakket hårdt til det udsolgte show med Interpol. Brezel og mere tysk øl før kick-off. Forventningsfulde øjeblikke i en sal, før de bands, der virkelig er set frem til, går på. Denne aften når Interpol dog ikke samme højde, som i København i juni. Lyden vil længe ikke og de utallige jobs, verden over siden Vega, synes at have tæret på skarphed. Sekvensen med ‘Rest My Chemistry’ over i ‘Lighthouse’ over i ‘Take You On A Cruise’ vil selvfølgelig være imponerende. Ligeså første encore, ‘Untitled’, åbningssangen fra debut’en. Men det bliver ikke nok til at fravriste indtrykket af en forglemmelig arbejdssejr.

Helt anderledes med aftenens første band, italiensk/japanske (men New York-baserede) Blonde Redhead. Havde diskuteret dem dagen før, og købt den nye plade, ’23’. I Columbiahalle levede trioen op til dens luksuriøse indie-couture, her endnu mere præget af Kazu Makino’s insisterende sang plus vilde fremtoning. Det der på plade fremstår som et missing link mellem melankolsk men langt mere ekspressiv Mew-pop og en art næsten vægtløs My Bloody Valentine-sound, har live hårdere kant samt desperation én masse. Et inferno af høj, udspacet lyd og sukret melodi vandt på TKO denne aften overbevisende smukt for Blonde Redhead.

Senere vandrede vi til Die Ankerklause længere oppe i Kreuzberg, et gammelt bådhus ved kanalen, hvor to farvede sømænd kastede drinks og DJ’ede Ramones/Joy Division. Som ‘Love Will Tear Us Apart’ ringer endnu. Derefter mod noget at spise, et lille oplyst skur i mørket fra en park, med en større flok fedtdryppende kyllinger på roterende spyd. Morrissey ville ikke have brudt sig om det. Endte i Oranienstrasse, på blinkende bar blandt sovende festaber og drukne punks, direkte ind fra Sham 69-showet på SO36. Fandt der Astra, den fremragende øl fra Hamburg. Missede en sen U-bahn snert, tog glidende tyrkisk taxa istedet, de berusedes vej mod Zentrum uden drømme.

Kom i en anden verden til København, søndag aften over 22. Tilbage straks til kulørte avisforsider med Anders Fogh og Morten Olsen og Vild Med Dans. Fucking hell, DK! Ikke til at bære. Næste uge heldigvis afsted igen, til Liverpool, ånde mere frisk luft, se et par kampe med verdens bedste klub, måske gendanne The Beatles. Lyder som den rigtige ide.

6 tanker om “Europa er vores legeplads”

  1. Hej Jens

    Ja, enig med dig i, at de virkede trætte og måske endda en smule fraværende. Havde dog en fantatisk oplevelse alligevel. Havde debut på Columbiahalle – og hvilken debut.

    Du kommer vel til The National i København, ik?

  2. TWP spillede i den gamle Kreuzberg-biograf Lido på Schlesische Strasse, lige skråt overfor Tritonus, studiet vi indspillede Vejen Hjem Fra Rocknroll i.

    Men nej, datoen hed d. 13, så var der ikke. Et valg i Danmark skulle tjekkes op på. Galt som tingene viste sig at gå, havde det stået sig bedre med en George Best-koncert…

    Ville også gerne have været på Lido søndag, hvor aftenens band var The Coral…

  3. Av for søren. Jeg kan mærke et kraftigt stik af misundelse i mit bryst. Interpol i Berlin og en tur til Liverpool. Ikke tosset. Jeg foretrækker til enhver tid kontrol med, om det pegeinstitut jeg arbejder i, overholder forskellige top interessante danske og europæiske lovkrav 🙁 Ja ja. Vi er da nogle, der forstår at slå os løs!

    Må trøste mig med en koncertoptagelse med The Wedding Present – fra deres igangværende George Best tour. Touren har faktisk netop bragt mine gamle favoritter forbi Berlin.

    Nu bliver det næste jeg skal misundes over vel, at Jens også var til den koncert 😉

  4. Velkommen hjem og god tur afsted igen.

    Er godt nok misundelig…

    Kan mærke mine egne byer (Prag og Paris) trækker voldsomt i mig men hverken økonomi eller tid tillader det. Desuden hvis noget skal spares og bruges økonomisk så er det penge på en research tur til USA som mit forlag endnu ikke er overbevist hverken er nødvendig eller de vil betale. Hvilket jeg naturligvis mener den er (ikke kun for rejsen men ligeså meget for ægtheden af værket)

    oh well, må leve gennem dig på rejsefronten Jens.

    god tur.

  5. God tur til Liverpool Jens, kommer ikke afsted før næste år, til Newcastle kampen regner jeg med. Bliver stor igen at skulle betræde den hellig hal, Anfield – gerne med sejre oveni – men så vidt vides er du jo ubesejret på Anfield, ikk? Ifht Beatles, skulle det mirakuløst lykkes af få den gendannet, så få dem lige til at spille håbløst oversete “Hey Bulldog”

Skriv et svar