40 år siden i dag mange af os for første gang stiftede bekendtskab med The Smiths’ Meat Is Murder og specielt de hørt herfra tre ufejlbarlige sange, der bærer det ellers lidt ujævne album oppe. Den første er åbningssangen ‘The Headmaster Ritual’, Morrissey’s spark i tænderne på det uddannelsesystem i Manchester, der havde gjort hans teenage-år så ulidelige. Dernæst Johnny Marr’s bedste skiffle-nummer ever, den let galopperende ‘Nowhere Fast’, hvis Moz-linier om den triste lyd af tog der kører forbi ramte rent ind i alle de af os med ungdomstid afsonet i fjerne provinser. Og slutteligt følgende perfekte ballade, der kunne have været en fantastisk The Smiths-single, men istedet forblev og kun var på dette album, ikke engang på de mange opsamlinger The Smiths ellers kastede af sig. Dens regntunge dog gyldne Northern-melankoli er ellers indbegrebet af miraklet som var samarbejdet mellem Marc og Morrissey. Det var Meat is Murder, udsendt og købt for præcis 40 år siden i dag. Musik kan!