På denne sensommeraften, hvor Tivoli åbner portene op for dansktop i form af et set på Plænen med selveste Kandis, og hvor genren generelt bæres frem i højrefløjens værdikamp, som symbolet på det ægte, uforstillede, folkelige og danske, skal denne side ikke føle sig for fin til et enkelt sangnummer med popdanseorkestrenes Rolls Royce, svenske Vikingerna anført af fænomenet Christer Sjögren. Nyd her hans velsmurte enkebalsmaskine kværne sig ubesværet igennem ‘Das Kann Nur Liebe Sein’ med frygtindgydende præcision! Det grå gulds Rammstein.
5 tanker om “Liebe ist für alle da!”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Når du skriver at dansktoppen ikke er større, så er det en sandhed med modifikationer. J, vist er genren større i både Sverige og Tyskland – men samtidig er der flere af de hjemlige danstop kunstnere, eksempelvis Richard Ragnvald og Kandis, der har salgstal der ville gøre de fleste misundelige. Segmentet over 60 er i sandhed gråt guld.
“Det grå gulds Rammstein”… smukt!
Christer Sjögrens let sammenknebne scoreblik ud mod kameraet er i særklasse. Måske forfatteren til denne blog kan lure nogle tricks af forud for hans kommende turné.
Det bemærkelsesværdige er måske, at dansktoppen ikke er større i Danmark (på trods af TV2 Charlie og DF). I vores nabolande Sverige og Tyskland kan store TV-shows med slikkede, midaldrende skønsangere (m/k) øjensynligt lægge gaderne øde.
Dansktoppen i 1970’erne havde Gustav Winckler og Grethe Ingmann, som både Jens og jeg sætter højt, og var forum for en så dygtig tekstforfatter som Thøger Olesen. Men i dag er genren blevet helt og aldeles reaktionær og idéforladt, både musikalsk og tekstligt. Oh, how the mighty have fallen.
Dansktop/schlägermusik…. den største gåde af dem alle.
Anekdote
For mange år siden, da nazisterne huserede i Nørresundby, var der en mindre fest med musik af tvivlsom karakter i selvsamme by. Pastorinden og jeg gik aftentur i stilhed langt fra torvets larm, men på vej hjem var vi nødt til at gå dén vej, hvor scenen stod og nogen netop var færdige med at spille.
– Det er Johnny Hansen, der står derovre, sagde jeg.
Da gøs min hustru.
– Det er ikke nazisten, det er ham fra Kandis, fortsatte jeg.
Og så gøs vi begge.