Og Politiken

Opsigtsvækkende SÅ stor forskel der er listerne imellem. Politikens favorit-udlænding i år synes jeg var noget af en stor skuffelse, men sådan er der vel så meget:

De udenlandske
1. Red Hot Chili Peppers – Stadium Arcadium
2. Gnarls Barkley – St. Elsewhere
3. Tom Waits – Orphans
4. Jenny Wilson – Love & Youth
5. Thåström – Skebokvärnsv. 209
6. The Knife – Silent Shout
7. John Legend – Once Again
8. Bob Dylan – Modern Times
9. Neil Diamond – 12 Songs
10. Thom Yorke – Eraser

De danske:
1. Kim Larsen – Gammel Hankat
2. Trentemøller – The Last Resort
3. Peter Sommer – Destruktive Vokaler
4. Kenneth Bager – Fragments From A Space Cadet
5. Band Ane – Anish Music
6. Murder – Stockholm Syndrome
7. Mikael Simpson – Stille & Uroligt
8. Marie Key Band – 10
9. Caroline Henderson – Love Or Nothin’
10. Nephew – Internet Kom Ind

13 tanker om “Og Politiken”

  1. Aakjær:

    Jeg har det på samme måde som dig med The Drift. Så på den anden side har jeg hørt mængder på Tilt på det seneste, og det der virkede totalt ugennemtrængeligt da den kom lyder egentlig forholdsvis tilgængeligt nu. Så i 2017 skal The Drift nok være lige til at gå til 😉

  2. Aakjaer, jeg tror jeg tænkte SYRET!

    Rob Young: In ‘Escape’, with the Looney Tunes refs – is that you doing the Donald Duck voice?

    Scott Walker: [cheeky grin] Well, we’ll never know, will we?

    RY: That is a creepy moment – so, what’s Donald Duck doing in there, saying ‘What’s up Doc?’

    SW: [startled] You got that? Fantastic! You’re the only one who’s been able to understand what he was saying – it’s interesting. Well I’ll leave it at that. I’m duly impressed. I had a guy who just couldn’t understand it, and the more he drank, the less he understood it…

    RY: What’s Donald doing in that song?

    SW: I don’t know.. [mumbles..] Give that a week, just play with that one for a while? Cos, you know, Donald doesn’t say that…

    RY: I know, it’s Bugs says that..

    SW: Bugs says that..

    Læs hele interviewet her:

    http://www.thewire.co.uk/web/unpublished/scott_walker.html

  3. MusicLover1970, på din anbefaling vil jeg naturligvis med åbent sind give The Drift endnu et par chancer. Jeg vil til hver en tid give dig ret i at det er en stærk oplevelse, men fortæl mig ærligt – hvad tænkte du første gang, da Anders And kom ind over?

  4. Se det er også en fin liste, Vermouth. Også her er Liars’s The Drums Not Dead med i toppen. Den er dyster, speciel – der er ikke mange plader hvor trommerne er hovedinstrumenet – og kræver man er i denne rette stemning, men jeg synes rigtig godt om den.

    Det gør jeg også om de to Mogwai plader – især om Mr. Beast.

    Til gengæld har jeg det svært med Scott Walker’s The Drift. Jeg sad længe og tænkte, om det virkelig var noget skidt, eller om det bare var mig, der ikke forstod det? Da jeg nåede til Anders And’s klagesang i slutningen af The Escape konkluderede jeg det første. Er han ved at være klar til psykiatrisk indlæggelse eller hvad?

  5. Den danske liste er da ok. Endelig med Nephew på en plads hvor de hører hjemme… Til sidst.

  6. Chili Peppers var absolut en stor skuffelse. Årets etter? Pur-lease.

    Her er i øvrigt listen med begrundelser: http://ibyen.dk/musik/article215306.ece Se de der links ude til højre – det giver maxpoint for fingeren på pulsen at skrive at Thom Yorke spillede med ‘Radiohead’, i anførselstegn 😉

    I øvrigt står listen i gal orden. Politiken insisterer på at den danske liste skal stå forrest. Med al respekt for at dette er skrevet på en dansk kunstners hjemmeside, så virker det godt nok lidt fornærmende mod folks begavelse ikke at tage den danske liste som en eftertanke til den internationale…

Skriv et svar